Salsa (medium stærk)

Salsa (medium stærk)Det er ingen hemmelighed, at jeg er glad for stærke ting. Derfor kæmper jeg i øjeblikket med at få lavet en opskrift på den chilisauce, de bruger på en “pizzabar”. Ved siden af de eksperiment fik jeg lyst til at lave en salsa. Egentligt burde det have været til nachos, men denne gang var det bare som tilbehør til nogle små madboller

Jeg har eksperimenteret lidt med forskellige ingredienser og endte med nedenstående, der smagte lige som den skulle… og den bliver kun bedre efter en dag i køleskabet. Opskriften kan måske forbedres med lidt basilikum

/Dann

Ingredienser

  • 1 lille løg
  • 1 fed hvidløg
  • 2 spsk olivenolie
  • 1 dåse hakkede tomater (400 gram)
  • 1 spsk tomatpure
  • 1 tsk chiliflager
  • 1/4 tsk sukker
  • 1 tsk salt
  • 1 tsk peber
  • 1 tsk oregano
  • 2 tsk citon saft

Fremgangsmåde

  1. Hak løget i små stykker
  2. Blend evt. tomaterne hurtigt, hvis “klumperne” skal være mindre. Det afhænger af smag. Jeg gør det selv.
  3. Varm en pande op og tilsæt olivenolien, når panden er varm
  4. Svits løgene til de bliver klare (men ikke brune)
  5. Pres hvidløgene og lad det være sammen med løgende i 15 sekunder
  6. Tilsæt de øvrige ingredienser under kraftig omrøring
  7. Skru ned på svag varme og lade salsaen simre i ca. 30 minutter til det bliver en tyk grød
  8. Hæld salsaen over i en skål og kom den i køleskabet
  9. Serveres ved stuetemperatur eller lidt under
  10. Velbekomme!

One thought on “Salsa (medium stærk)

Der er lukket for kommentarer.