Mos og mælk

Maj har været en begivenhedsrig måned med Signe. En af de mange ting, der er sket, var den 20 maj, da Signe skulle have kartoffelmos med gulerod – sin første mos.

Det var Lene, der gav Signe den første mos. Dels fordi Lene lavede maden og dels fordi Dann var den, der først gav Signe grød. Signe er efterhånden blevet ret god (når man tænker på, at hun aldrig har prøvet det før) til at spise med ske, så den del af det var ikke noget problem.

Hendes ansigtsudtryk da hun fik mos, var dog ret specielt. Det var helt tydeligt at hun tænkte “nå, er det den slags jeg skal spise nu?”. Efter et par skefulde gled det rimeligt ned, og siden har hun fået mos en gang om dagen.

Hun virker til at kunne li det, selvom hun stadig spiser mere grød end mos, når hun får det serveret. Hun har også stadig lidt svært ved de (relativt) store klumper gulerødder der er i kartoffelmosen. Men det bliver spist uden brok, og det er tydeligt, at hun godt kan li det.

Signe er blevet rigtig god til at drikke af et glas. Derfor fik hun naturligvis også et glas (sød)mælk til sin mos. Et glas der fint blev drukket lidt af.

I dag både spiser og drikker Signe, som om hun altid har gjort det. Det er fantastisk så hurtigt nye rutiner bliver accepteret.

Nedenfor er der et par billeder fra Signes første mos og (sød)mælk.

/Dann

2 thoughts on “Mos og mælk

  1. Jeg kan altså ikke huske nøjagtig den rigtige dato for, hvornår hun fik sin mos første gang. Det var i uge 20 og har været torsdag, fredag eller lørdag, men kan ikke huske den præcise dag. Måske man burde skrive ned…

Der er lukket for kommentarer.