Pesto, med basilikum (selvfølgelig)

PestoPesto er en super god lille dip til brød, til at vende pasta i, eller til at give lidt ekstra smag, når man anrette en tallerken. Normalt køber jeg pesto, da det er dyrere at lave end at købe, men i denne uge fandt jeg basilikum på tilbud og jeg havde tilfældigvis parmesanost i køleskabet. Derfor blev der købt pinjekerner og så var jeg ellers klar.

Det smager helt som det skal… bare hjemmelavet 🙂

/Dann

Ingredienser

  • 2 spsk pinjekerner
  • 50 gram parmesanost
  • 2 fed hvidløg
  • 1 dl olivenolie
  • ½ tsk salt
  • ½ tsk peber
  • 1 håndfuld (ca. 1-1½ dl) basilikumblade

Fremgangsmåde

  1. Rist pinjekernerne på en pande
  2. Pres hvidløget ud i en blender og tilsæt basilikumbladene
  3. Tilsæt salt og peber
  4. Riv parmesanosten og kom den i blenderen
  5. Kom pinjekernerne i blenderen
  6. Hæld olien over
  7. Blend til det har en ensartet flydende konsistens
  8. Kan serveres straks, eller opbevares i køleskabet indtil servering