Månedsarkiv: maj 2008

At få sin kuffert leveret…

For ca. 14 dage siden var jeg på et tredages “overlevelseskursus” i nærheden af Middelfart. Aftnen forinden havde jeg dels travlt med at få løst et par arbejdsopgaver og dels med at få pakket.

Jeg blev ikke helt færdig med det arbejde der skulle laves, så jeg besluttede at stå ekstra tidligt op, kører til kursusstedet så hurtigt jeg kunne og så bruge tiden indtil kurset skulle starte på at få løst opgavne.

Det virkede til at være en god plan. Jeg var på kursusstedet allerede 8:30 og nåde at lave det jeg skulle inden kurset startede klokken 10:00.

Da jeg skulle ud af døren må jeg have været meget fokuseret på at få løst min arbejdsopgave idet jeg ikke havde tænkt over at tage min kuffert med. Det var først da Lene skrev en SMS til mig lidt over 10:00 at jeg blev opmærksom på at jeg havde glemt min kuffert derhjemme.

Nu var gode råd dyre, da kurset var et “overlevelseskursus” med meget lidt søvn og konstant aktivitet. Det var altså ikke lige til for mig at smutte hjem et par timer. Ikke engang om natten.

Jeg var allerede ved at planlægge hvordan jeg kunne tage en taxa ind til Middelfart for at købe en tandbørste, en t-shirt og den slags ting. Det var dog ikke nødvendigt for Lene var så sød at hun først undersøgt muligheden for at sende min kuffert ned til mig. Da det viste sig at være for dyrt, så kom forslaget: “skulle jeg ikke tage ned med det til dig?”. Et forslag jeg først havde rigtigt svært ved at tage imod, men som tiden gik kunne jeg godt se at det var det bedste alternativ.

Som sagt så gjort. Lene brugte lidt over 2½ time i tog og 15 min i taxa hvorefter hun var fremme. Her afleverede hun tasken i receptionen (uden at se mig) og tog bilen hjem igen.

Jeg er hende dybt taknemmelig over at hun gad bruge det meste af hendes aften på at tage til Middelfart for at aflevere en kuffert til mig. Hvor fantastisk er det lige at hun vil gøre det for mig? Tænk at hun vil gøre det for mig, prioritere mig frem for sig selv. Det er ikke til at forstå. Jeg kan ikke finde ord for hvor glad jeg er over at hun gjorde det… og hvor flov jeg er over at det var nødvendigt.

Tak!

Og ja, jeg er lidt et fjols når jeg sådan glemmer min kuffert.

/Dann

Huskøb: Svar fra sælgers advokat

I fredags fik vi langt om længe et svar fra sælgers advokat på de forbehold vi havde sendt ind. De har accepteret langt de fleste af vores ønsker, men ikke alle.

Weekenden kommer til at gå med at snakke om de enkelte punkter vi har fået tilbage og ikke mindst med at få formuleret svaret til vores advokat (som vi i øvrigt kan anbefale). Skal vi sige ja, skal vi sige nej, skal vi prøve at få nogle flere punkter igennem?

Derudover er vi stadig en del bekymret for den tid det har taget for sælgers advokat at svare.

Vi må se hvordan det hele ender. Der kommer en opdatering her på siden når vi har fået snakket med vores advokat engang i næste uge.

Huskøb: Vi venter stadig… endnu…

Vi har stadig ikke hørt noget fra sælgers advokat på trods af at vores advokat har skrevet til sælgers advokat og udebedt et svar. I morgen er det 14 dage siden vi sendte vores indsigelser til sælgers advokat og vi har intet hørt (det var i øvrigt også først i fredags at vi modtog en underskrevet købsaftale fra sælger, hvilket var ca. 3 uger efter vi skrev under).

Det undre os en del at vi intet har hørt idet det jo er det nemmeste i hele verden for sælger at skrive tilbage at de ikke vil efterleve vores indsigelser og at vi kan vælge at købe huset eller lade være. Det har de ikke gjort. Enten betyder det at de er sløve eller også betyder det at de er ligeglade. Begge dele er lidt bekymrende idet det jo er dem vi skal have fat i hvis der er mangler ved huset når de har bygget det. Det tyder jo på at en håndtering af eventuelle mangler også vil tage RIGTIG lang tid.

Vi giver det lidt tid, men skal da ærligt indrømme at den lange svartid for mig betyder at jeg så småt er begyndt at overveje hvorvidt vi skal acceptere sælgers tilbud (jeg antager her at sælger ikke acceptere alle vores indsigelser, men kun nogle. I det tilfælde er der reelt tale om et nyt tilbud. Acceptere de alle vores indsigelser, så er det noget andet da vi har skrevet under med de indsigelser vi har fremført).

Psykologi som tilvalgsfag på aftenskole

“Det er os en glæde at kunne meddele dig, at du med studiestart den 1. september 2008 er optaget på tilvalgsfag i psykologi, der udgør 90 ECTS point og som er en treårig deltidsuddannelse” (fremhævning fra kilden)

Sådan starter et brev jeg fik ind af døren i fredags. Det betyder at min søgen efter et studie med noget indhold fra det psykologiske fagområde er afsluttet – på den gode måde.

Siden jeg sendte ansøgningen i marts har jeg tænkt en del over om jeg mon blev optaget, eller om jeg skulle til at være mere kreativ og prøve en privat uddannelse. Heldigvis blev dette ikke aktuelt. Jeg får muligheden for at læse på et offentlig akkrediteret uddannelsessted… og så langt er der altså ikke til Ålborg de gange jeg skal derop.

Efter at have modtaget brevet i fredags har Lene og jeg snakket en del om hvorvidt vi nu havde råd til at jeg tog denne uddannelse. Det koster jo en del penge og midt i et huskøb er det ikke lige penge vi har flest af. Efter lidt snak frem og tilbage er vi blevet enig om at det er en ret unik mulighed som jeg ikke kan sige nej til.

Derfor kan jeg igen til efteråret kalde mig studerende efter jeg siden januar har været “studieløs”.

Optagelsen på studiet gør at jeg nok må revidere mit mål om at have tømt min bogreol inden årets udgang. Jeg vil få en masse pensum som jeg skal have læst i 2. halvår. Konkret betyder det at jeg får læst det jeg nu engang får læst indtil 1. september (hvor jeg starter på studiet). Herefter går der nok 3 år (studielængden) inden jeg får tømt resten af den reol.

Alt i alt, så glæder jeg mig rigtig meget til at starte på dette for mig helt nye og super spændende område.