“Det skete i de dage i november engang…”
Sådan starter min yndlings julesang. Når den har roteret et par gange i CD-afspilleren så er det ganske vist at det er jul i det lille hjem. CD’en indfandt sin plads i afspilleren i starten af december og siden har det været jul. Det er nok mest mig der har fejret “december” herhjemme da Lene har været travlt optaget af sine eksaminer. Hun er nu ovre den første (flot) og skal i juleferien læse til den næste.
Julepynt er det ikke blevet særligt meget af i år. Vi har en aftale om at julepynt hænges op den sidste weekend i november eller weekenden med den første advent (den af de to der kommer først). I år har jeg haft travlt med at få afleveret min hovedopgave. Hjemvendt fra Berlin har der været en masse småting der er blevet udskudt under “hovedopgaven”. Derfor har jeg ikke haft særligt meget tid til at julehygge om Lene og Lene har haft alt for travlt med at læse til eksamen. Vi kommer efter det næste år når vi begge er færdiguddannet.
December er indtil nu gået med julefrokoster, gaveindkøb og familiehygge. På trods af det manglende julepynt har det været en rigtig god december.
I aften står der “Juleaften” på menuen. Lene og jeg holder juleaften hver for sig. Lidt mærkeligt at være adskilt til en sådan højtid efter vi er blevet gift. Årsagen til at vi “går hver til sit” er at julen for os er en ting man fejre med familien (modsat nytår der er med venner). Hver sin familie har sine specielle juletraditioner. Vi forbinder begge det at holde jul med netop _vores_ jul. Derfor holder vi indtil videre jul hver for sig…. men mon ikke det ændre sig i de kommende år. Mon ikke familien Bleeker Pedersen snart finder sin helt egne juletraditioner. Det tror jeg.
Indtil da vil vi hver især glæde os til julen med vores familier. Det jeg ærger mig mest over er uden tvivl at jeg ikke kan se Lene når hun pakker sin gave ud. Hun får tre gaver over samme tema. Jeg håber hun bliver glad for det…
Vi ønsker alle en rigtig glædelig jul.
Kh
Lene & Dann Bleeker Pedersen
Glædelig jul da 😀
Glædelig jul I 2 🙂
Håber snart “familien Bleeker Pedersen” bliver lidt større! Og så skal I da snart selv prøve at holde jul med begge jeres familier. Det kan anbefales frem for at holde jul hver for sig o<|:o)
Vi ses i morgen!