Månedsarkiv: august 2007

Sådan laver du en topmenu i WordPress

Det primære formål med vores hjemmeside er at holde venner og familie opdateret med hvad vi går ov laver. Vi har så mange fantastiske venner at vi dårligt kan nå at se dem alle i løbet af en måned eller to. For at holde kontakten lidt ved lige kan de nu gå ind på denne side og holde sig opdateret – hvis de har lyst.

Administrationen af siden skal være så nem som mulig. Det betyder at alt på hjemmesiden skal administreres i et system. Det troede jeg umidelbart at WordPress kunne håndtere idet det for nylig har fået tilføjet en lille funktion til at lave “pages”. Det var bare ikke lige så nemt som jeg troede. [ Inden nogen siger at det er grimt at bruge blog software som CMS: Det er grimt, men det er funktionelt – det er et hack ].

Efter at have installeret WordPress DK ver 2.2.1 (som gik utrolig nemt) var det tid til at få står på CMS delen. At lave sider er utrolig nemt. Det er også muligt at få siderne til at være placeret i et træ (dvs. en side er en underside til en anden osv.). Problemet kommer når man får den (efter min mening ret fornuftige) idé at der skal være en horisontal menu til de sider der er øverst i træet. Der skulle også helst være en mulighed så man kan se hvor i hierakiet (på øverste niveau) man er.

Læs videre Sådan laver du en topmenu i WordPress

Billeder fra vores bryllupsrejse

Så er vi langt om længe blevet færdige med at få lagt billederne fra vores bryllupsrejse på nettet. Billederne er lagt på vores egen lille afdeling af Flickr.

Alt i alt er der over 1.600 billeder fra bryllupsrejsen på Flickr fra vores bryllupsrejse. Vi (det vil nok sige mest mig) har faktisk taget over 2.200 billeder fra bryllupsrejsen, men vi blev enig om at ikke alle billeder skulle uploades (vi har slettet billeder der ikke er i fokus, billeder der er helt ens og den slags).

For samtlige billeder har vi sat en overskrift på så man kan se hvad det er. På nogen af dem har vi tilføjet en uddybende beskrivelse af hvad man ser. Derudover er de alle blevet indsat på et kort så det er muligt at se hvor billedet er taget. Tidspunktet for hvornår billedet er taget (lokal tid) er også med. Da der er mange billeder har vi også sat såkaldte “tags” (minder lidt om et index i en bog) på billederne så det eksempelvis er nemt at finde alle billeder hvor Lene er på.

1.600 billeder er jo ret meget, så vi har sammensat et resumé der kun har lidt over 200 billeder.

Håber I kan få et indtryk af hvor god en ferie vi har haft.

Så er de sidste bryllupsbilleder hentet

Jeg har her til aften været inde forbi vores fotografer for at hente de sidste billeder der var med i den “fotografpakke” vi købte. Jeg kom derfra med en hel pose fuld af billeder (500 stk. i print), 3 DVD’er (1 med et slideshow til DVD afspilleren) og 2 med digitalbilleder samt en masse takkekort (på papir). Mange billeder, men nu fulgte fotograferne jo ogsåå med hele dagen fra vi fik tøjet på til vi dansede brudevals.

Jeg har ikke fået kigget på billederne endnu, men hvis nogen af dem bare er halvt så gode som vores bryllupsbilleder, ja så bliver vi meget tilfredse (det er vi faktisk i forvejen; Vi kan varmt anbefale Asmussen Foto).

Jeg tror vi skal hygge os med billeder i aften.

Takkekortene skal vi have udfyldt her i weekenden så vi kan få dem sendt afsted i starten af næste uge. Det nærmer sig jo en måned siden brylluppet (forstå det hvem der kan).

Alle de billeder

Vi har fået fantastisk mange gode billeder fra vores bryllup som vi vil bruge i årene fremover til at mindes vores store dag. Alt i alt bliver det til ca. 1.500 billeder fra fotografen og ca. 650 billeder fra Henrik Thierry. Billederne fra Henrik fik vi (med lidt hjælp fra Jan G. Nielsen) allerede inden vi tog på bryllupsrejse. Det betød at vi kunne nyde dem allerede på bryllupsrejsen.

Vi håber på at få lagt de bedste billeder fra selve dagen på Flickr i løbet af den kommende måned.