9. dag på bryllupsrejsen (18. juli)

Klokken 7 lokal tid ringede vækkeuret. Vi spiste morgenmad, dvs. Lene spiste morgenmad. Vi pakkede det sidste og forlod hotellet. Efter en varm tur var vi på metro-stationen, hvor vi fik købt en billet og kom med toget mod lufthavnen. På en station blev toget tømt og vi skulle vente lidt tid på et andet tog. Derefter var det lige mod lufthavnen, hvor vi var lidt over 10. Vi tjekkede ind lidt efter kl. 11.

Dernæst var der noget ventetid inden flyet efter planen skulle flyve kl. 14.10. Tiden blev brugt til at finde noget at spise og købe cigaretter og sådan noget.

Vi kom først af sted med flyet omkring 14.30 og landede kl. ca. 16 i Zürich. Flyet mod København skulle flyve kl. 16.40, men også dette fly var forsinket og vi kom af sted en halv time for sent.

Godt landet i København fandt vi vores bagage og spise et dårligt måltid på Burger King inden vi skulle med toget med Århus kl. 19.40. Der var ikke flere pladser på standard, så vi sad på Business Class. I toget mødte vi en af Lenes studiekammerater, Mette, fra ASB og sad og snakkede med hende fra Odense til Århus. Toget var i Århus 23.15.

Vi tog en taxa hjem og var hjemme 23.30. Vi pakkede vores tasker ud inden vi gik trætte i seng. Dejlig tur men også dejligt at være hjemme.

One thought on “9. dag på bryllupsrejsen (18. juli)

Der er lukket for kommentarer.