8. dag på bryllupsrejsen (17. juli)

Vi stillede vækkeur til kl. 7 lokal tid, men valgte at sove længe i stedet. Klokken blev næsten 12 inden vi forlod hotellet.

Tog til frokost sted på plads ved siden af Hadrians Bibliotek (modsat hovedindgangen). Dann fik græsk salat og Lene fik salat af agurk og tomat. På dette sted havde de halvliters cola i stedet for de små på 250 ml. De var dog ret længe om at finde regningen til os og til sidst var vi ret utålmodige for at komme af sted.

Af sted kom vi dog endeligt og gik hen imod Dionysos teater. Det lå ikke ret langt derfra. Det blev bygget ind i klippevægen og var scene for de græske tragedier. Det var utroligt smukt og en fornøjelse at sidde på de gamle sæder, hvor grækerne sad. Vi gik op bagved, hvor der var et monument for en græker, hvor der i sin tid havde været et kirkekapel. Kapellet blev dog ødelagt i det 19-århundrede og i dag kan man kun se indgangen til det, som er blevet udgravet.

Dann gik en tur det meste af vejen rundt om Akropolis. Han fulgte den gamle vej rundt om Akropolis, som grækerne selv brugte for at komme fra sted til sted. Han så bl.a. en masse huler og et monument for Herakles som var en berømt læge som mere eller mindre opfandt den moderne medicin.

Derefter var det tid til at finde et sted at drikke noget koldt. Vi fik hver en cola og vi delte en kæmpe øl på en liter. Vi drak ikke ud!

Derefter gik turen op på Pnyx-højen. Det var her man i tiden før det 4-århundrede BC lavede de græske love. Det var altså her demokratiet opstod. Det var en enormt stor oplevelse at stå på de selv samme steder hvor lovene blev lavet på demokratisk vis. Alle borgere (der ikke var slaver eller kvinder) havde i teorien lov til at tale til forsamlingen. De mødtes 40 dage om året.

På vej ned fra højen fik Lene en is og Dann noget vand. Derefter besøgte vi Keramikos. En gammel kirkegård, men også et sted, hvor man kan se resterne af den gamle bymur omkring Athen. Samtidig lå en del den hellige vej på stedet. Man kunne også se ruiner af gamle huse og gamle byporte.

Bagefter fandt vi endnu et sted at drikke øl. Lene kunne ikke finde ud af at hælde op og fik derfor mest skum.

Vi gik herefter efter et sted at spise og fandt et sted tæt på der, hvor vi spiste i går. Vi delte en græsk salat og tzaziki inden Dann fik souvlaki og Lene fik moussaka.

Derefter fandt sted at drikke – skulle jo prøve Ouzo. Lene syntes bedst om det, så hun endte med at drikke det meste af det.

Vi gik tilbage til hotellet, hvor vi pakkede. Lene var lidt ”fuld” og gik i seng, mens Dann bl.a. tjekkede hjemturen. Derefter lagde han sig også til at sove.

Hele dagen; Lene solbrændt – selv i hovedbunden.. Dann som normalt ligeglad (tak far)