Dagen startede meget tidligt. Vækkeuret ringede 05.45. Vi skulle op og på en guidet tur gennem Vertikanet. Vi skulle være ved undergrundsstationen nærmest Vertikanet kl. 08.00 for at møde vores guide, som endnu en gang var Hannah. Det gik fint med at stå op så tidligt. Da jeg havde været i bad, skulle jeg pakke en taske med det pæne tøj, som jeg skulle have på om aftenen i anledning af vores 5-års dag. Jeg skulle også pakke min toilettaske med alt, hvad jeg havde brug for. Jeg fik ikke at vide hvorfor, og jeg syntes selvfølgelig, at det var mærkeligt. Dann sagde dog, at vi havde rimeligt travlt efter turen i Vertikanet, for han ville gerne se den Spanske Trappe.
Taskerne blev på værelset, mens vi tog metroen til Vertikanet og det mødtes med en masse andre, som også skulle med. Den dag var det gratis at komme ind, mod normalt 12 Euro. Da vi ankom, var køen allerede lang. Vi var der omkring 08.30 og dørene blev åbnet op kl. 08.45. Det gik dog noget tid, inden køen for alvor rykkede. Da de først begyndte at rykke, skete der noget hele tiden. Vi var inde omkring 10.15 og kom igennem sikkerhedstjekket. Vi fik udleveret radioer med høretelefoner, så vi kunne høre, hvad Hannah sagde. Derefter var det af sted.
Første stop var i en gårdhave, hvor vi hørte om det Sixtinske Kapel, inden vi rigtig begyndte. Vi så den ene flotte ting efter den anden i museet, men der var samtidig også grimme og/eller sjove ting. Vi stoppede kun ved udvalgte ting, som Hannah fortalte lidt om. Noget af det mest imponerende var Kejser Neros badekar. Det var kæmpestort og lavet af det dyreste marmor.
Der var mange andre ting at kigge på og rigtig mange mennesker og vi var hel tiden på vej videre. Lige inden det Sixtinske Kapel var vi igennem nogle rum, med malerier af Raphael. Der var simpelthen proppet med mennesker, som alle sammen skulle igennem den samme smalle dør. Det skete med asen og masen og jeg blev væk fra først Dann og derefter alle andre i gruppen. I det Sixtinske Kapel var der om muligt endnu flere mennesker. Jeg kunne ikke se nogen, jeg kunne kende, så jeg stillede mig i et hjørne. Det hjalp ikke og efter et stykke tid, søgte jeg mod udgangen. Det var nogle smalle korridorer, som til sidst mundede ud i en lang gang med hal efter hal af udstillede ting. Der var stadig ikke nogen, jeg kunne kende og det endte med, at jeg efter et stykke tid gik tilbage mod kapellet. Imod menneskestrømmen, men det lykkedes til sidst og til min store lettelse var resten af gruppen samlet i det Sixtinske Kapel, da jeg kom tilbage. Og heldigvis fandt jeg Dann igen. Jeg nåede ikke at kigge så meget på det flotte kapel og det tror jeg heller ikke Dann nåede, men pyt med det. Det vigtigste var, at jeg fandt tilbage til Dann igen.
Turen gik videre til Peterskirken. Verdens største. Den var stor, overdådig og imponerende. Der var bestemt ikke noget enkelt over den. Der var store guldfigurer, bronzefigurer, marmorfigurer og mosaik-billeder og masser af andre imponerende ting. Der var ikke sparret på noget som helst. Mange af materialerne brugt til at gøre Peterskirken overdådig, var noget de stjal fra andre steder i Rom, f.eks. fra Colosseum. Vi skyndte os lidt igennem kirken, da vi skulle aflevere radioerne.
Klokken var omkring 14, da vi var færdige. Vi blev nødt til at skynde os ud og over Peters-pladsen uden at se så meget, for vi havde en tidsplan, som skulle følges. Jeg vidste ikke, hvad vi skulle og hvornår, men Dann havde en plan. Vi måtte tage en taxa fra Peters-pladsen tilbage til hotellet, hvor jeg blev i taxaen, mens Dann hentede de ting, som vi havde pakket om morgenen.
Derefter gik turen i taxaen videre til den Spanske Trappe, og viste det sig, vores hotel for natten. Dann havde arrangeret en overnatning på det mest romantiske hotel i Rom og også et af de suverænt dyreste. Det var 5-stjernet og utrolig fornemt. Værelset var ren luksus med en kæmpe seng, masser af spejle, stort fladskærms-tv, dvd-optager og den smukkeste stuk. Udsigten var også fænomenal ud over en stor del af Rom. Badeværelset var i marmor og med badekar, som Dann ved jeg elsker. Det hele var gennemført og utrolig smukt. Vi blev der dog ikke længe, for Dann havde arrangeret en hestevognstur.
Vi blev hentet foran hotellet klokken 15 og derefter gik turen op ad bakken til et smukt udsigtspunkt. Derfra gik turen ned i byen og forbi en masse smukke paladser, stedet og gader. Kusken gjorde holdt nogle steder og fortalte os om dem. Det var utrolig hyggeligt og romantisk. Vi så bl.a. Piazza Navona, Parthenon (som vi var inde i et par minutter), Colosseum, Forum Romanum, Trevi Fontainen og en masse andre flotte og hyggelige steder. Turen sluttede tilbage på hotellet omkring kl. 17. Vi skulle først spise 19.30, så der var tid til et langt og afslappende karbad inden vi tog vores medbragte tøj på. Vi slappede lidt af, inden vi skulle spise på hotellets restaurant, som lå på 6. etage.
Vi var dog begge klar inden det var tid til at spise, så vi besluttede at gå en lille tur. Vi gik lidt op ad vejen og fandt et sted og stoppede der. Mellem husene var der udsigt over noget af Rom. På dette sted og ganske uventet faldt Dann på knæ og friede til mig. Jeg fik tårer i øjnene, men sagde selvfølgelig ja. Han havde endda købt en ring til mig, og det var lige den, jeg gerne ville have. Det var en stor overraskelse, men jeg blev utrolig glad. Dann havde endda anstrengt sig for nogenlunde at ramme det tidspunkt, hvor han for første gang for 5 år siden, tog min hånd i sin. Det var på vej i biografen og jeg tog ikke min hånd til mig igen.
Efter det dejlige frieri gik vi tilbage til hotellet. Vi var begge to utroligt glade. Vi var kort forbi vores værelse, hvorefter vi gik op til restauranten, hvor vi fik et bord lige ved vinduet med en fantastisk udsigt over Rom. Det var en meget fin og dyr restaurant. Vi startede med et glas champagne for at fejre vores forlovelse. E i øvrigt sjov lille detalje med menukortene. Jeg fik et uden priser, mens der var i Danns. Jeg fik dagens fisk i en salat med bønner og andet sjovt til forret, mens Dann fik en salat med ost og tomater. Det smagte himmelsk. Dann fik et glas hvidvin til og jeg drak resten af min champagne. Tjeneren kom og hældte vand op til os i vores krystalglas og placerede den i øvrigt i en spand med is, opstillet til formålet. Der var i øvrigt en person, hvis eneste job tilsyneladende var at give gæsterne brød. Smøret kom i små dekorative kugler. Det var en meget fornem restaurant. Det hele var nok for fint til os, men vi nød at prøve det. 2. ret var for mit vedkommende pasta i en tomatsovs med rejer og champignon (el. svampe). Det var næsten umuligt for mig at spise med kun en gaffel, så jeg fik ikke så meget. Dann fik også pasta, men han var dog en del bedre til at spise det end mig. Til det fik vi hver et glas rødvin. Mellem retterne overraskede Dann mig igen ved at give mig en gave. Det var et par brillantøreringe, som passer til ringen. Jeg følte mig flov over, at jeg ikke havde købt noget til ham, men jeg vidste ikke, at han ville gøre så meget ud af dagen. Jeg fik dog Danns nærmest rå bøf og han fik min gennemstegte. Først til sidst byttede vi, så vi fik de rigtige (min skyld!). Til det fik vi et glas rødvin mere. Efter den menu var vi godt mætte, men fik dog en kop kaffe også. Dann fik espresso og jeg fik almindelig kaffe.
Vi nød det sidste glimt af udsigten, og gik ned på værelset, hvor Dann havde arrangeret, at der stod en champagne på køl og ventede sammen med en utrolig langstilket rose. Jeg fik dog overtalt Dann til at vi skulle tage champagnen med hjem, for jeg kunne slet ikke drikke mere. Håber den overlever turen hjem…
Vi lagde os til at sove; glade og mætte i en seng, der var bredere end den var lang. Dynen var også kanonstor og desværre lidt tung at sove med.