Arkiv for kategorien ‘Opskrifter’

Bøf, hasselbagte kartofler og whiskysauce

torsdag, 29. juli 2010 | Skrevet af Dann

Bøf med kartofler og whiskysauce Vi har altid begge to sat pris på en god bøf. Til en bøf skal man naturligvis have noget tilbehør. I denne omgang skulle det være noget whiskysauce og hasselbagte kartofler.

Jeg har altid været rigtig glad for hasselbagte kartofler. Det er helt fantastisk at have en kartoffel der på samme tid er blød og sprød. Det kan jeg rigtig godt lide. Det var nok mest derfor, det var hasselbagte kartofler, der skulle være med som tilbehør.

Whiskysaucen er ikke en helt rigtig whiskysauce. Det er egentelig en hurtig genvej til at lave en rigtig velsmagende whiskysauce, uden der er whisky i. Det kan anbefales at lave en rigtig whiskysauce helt fra bunden, men da det tager ret lang tid er genvejen brugt her – og helt ærligt, så smager den rigtig godt.

Retten (der ret tydeligt manglede lidt salat, da vi ikke havde det i huset) smagte rigtig godt, og vi har faktisk lavet det et par gange siden. Det er relativt hurtigt at lave i indsats, men tager en del tid da kartoflerne skal i ovnen.

Nedenfor kommer opskriften på kartoflerne og whiskysaucen. Bøffen skal jo bare steges, så det bliver ikke beskrevet nærmere.

Ingredienser – hasselbagte kartofler

  • 1½ kg kartofler
  • 1½ dl olie
  • 2 spsk salt
  • 1 spsk paprika
  • 1 fed hvidløg

Fremgangsmåde – hasselbagte kartofler

  1. Bland olie, salt, paprika og hvidløg sammen og lad det trække i mindst fem minutter
  2. Kartoflerne skrælles
  3. Snit i kartoflerne så der kommer nogle små skifter på 1½ millimeter. Snittene skal være langs kartoflens korte side. Snittene skal gå næsten ned i bunden af kartoflen. Det kan anbefales at få en speciel holder til at lave hasselbagte kartofler i. Sådan en har vi og det virker rigtig godt. Den koster nærmest ingenting i en isenkræmmer.
  4. Kom kartoflerne over i en bradepande
  5. Kartoflerne pensles med olieblandingen, så det dækker den øverste halvdel af kartoflerne
  6. Kartoflerne kommes i en forvarmet ovn på 200 grader. Kartoflerne skal bages i ca. 40 minutter. Det er vigtigt at holde øje med farven, da de skal ud, når de er blevet lidt brune i kanten.
  7. Efter de har været i ovnen skal de lige køle af et par minutter inden de serveres.
  8. Velbekomme!

Ingredienser – whiskysauce

  • 1/4 L fløde
  • 1 spsk. rosmarin
  • 1/2 L mælk
  • 270 ml barbecuesauce købt i butikken (Kraft på glas er rigtig god)

Fremgangsmåde – whiskysauce

  1. Kom fløden i en kasserolle og varm den op under høj varme i et minut
  2. Tilsæt barbecuesaucen under kraftig omrøring
  3. Når barbecuesaucen er helt opløst i fløden tilsættes rosmarinen
  4. Lad saucen koge under svag varme i 10 minutter
  5. Tilsæt mælken og få saucen op at koge
  6. Når saucen ikke længere skiller stoppes omrøringen
  7. Lad nu saucen koge på svag varme i 30-60 minutter
  8. Saucen er nu klar til servering
  9. Velbekomme!

Club sandwich

onsdag, 21. juli 2010 | Skrevet af Dann

Club sandwichEngang imellem kan vi rigtig godt lide at lave en clubsandwich. Denne gang var igen undtagelse. Til en club-sandwich kan man næsten bruge alle slags ingridienser uden det går ud over resultatet.

Når vi skal lave club-sandwich plejer vi at bruge kylling og en masse salat. Denne gang var dog noget anderledes da vi også lavede kartofler og sauce som tilbehør samt kom æg i sandwichen. Opskriften på kartofflerne og den tilhørende whiskysauce må vente til en anden gang. Her holder vi fokus på selve club-sandwichen.

Ingen club sandwich uden dressing. Denne gang brugte vi den samme dressing som til vores burger, men man kunne med fordel også have haft noget hvidløgsmayonnaise.

Brødet til retten er købt. Egentlig burde man lave sit eget, men så tager retten meget mere tid, så indtil nu har vi valgt at købe.

Det er en relativ nem ret, som vi rigtig godt kan lide – specielt om sommeren er det en dejlig let ret.

Ingredienser

  • 1 agurk
  • 1 rød peber
  • 1 tomat
  • 1 salathoved
  • 1 ost
  • 2-3 spsk olie til stegning
  • 1 tsk gurkemeje
  • ca. 200 gram kylling
  • 3 æg
  • 1 toastbrød

Fremgangsmåde

  1. Skær kyllingekødet i nogle små “klumper”
  2. Drys lidt gurkemeje ud på kyllingeklumperne, så de tager noget farve
  3. Steg kyllingen på en pande i lidt olie
  4. Skyl salaten og skær den ud i passende stykker
  5. Skyl og skær tomaten i skiver
  6. Skyl og skær agurken i skiver
  7. Skyl og skær den røde peber i små stykker
  8. Skær osten i passende stykker
  9. Kog ægget til det er hårdkogt (æg kommes i kogende vand og koges under låg i 9 minutter)
  10. Skær æggene i skiver
  11. Brun tre skiver toastbrød pr. person på panden
  12. Den enkelte club-sandwich kan nu samles ud af tre skiver toastbrød. Ingredienserne kommes i midten.
  13. Velbekomme!
her med samme karrydressing som der blev brugt til burger.sa

Flutes med citronpeber og salt

mandag, 28. juni 2010 | Skrevet af Dann

Flutes med citronpeber og saltJeg har tit købt flutes (de påstår de hedder baguettes) hos bageren. Noget af det bedste jeg ved er at spise små stykker af flutes, der har fået lidt citronpeber drysset på sig. Indtil nu har jeg altid købt de flutes, når jeg har set dem… det er nemlig ikke så tit de har dem hos bageren eller i supermarkedet. Heldigvis er det jo noget man kan gøre noget ved. Jeg besluttede derfor for at prøve mig lidt frem og endte med nedenstående opskrift der smager rigtig godt.

Lene er ikke så meget til flutes med krydderier, så vi laver altid et eller to flutes uden krydderier., Ligeledes kan det anbefales at prøve andre krydderier, eksempelvis oregano, timian, hvidløg, salt og peber.

Det tager relativt lang tid (6,5 timer) at lave disse flutes da de skal koldhæves. Arbejdstiden er heldigvis relativ kort, og resultatet er fantastisk!

Vi kommer helt sikkert til at lave flutes mange gange herhjemme.

Ingredienser

  • 800 gram hvedemel
  • 20 gram gær
  • 1½ tsk salt
  • 5 dl vand
  • 2 spsk citronpeber
  • 1 spsk salt i flager

Fremgangsmåde

  1. Kom melet i en skål
  2. Gæren smuldres i melet
  3. Bland saltet i melet
  4. Hæld vandet i skålen med melet
  5. Brug en håndmixer på laveste trin indtil dejen er samlet helt (det bliver en sej dej, så pas på at håndmikseren ikke brænder sammen)
  6. Kom et låg eller lignede på skålen og sæt den i køleskabet til hævning.
  7. Lad dejen hæve 5 timer i køleskabet (det kan være længere, hvis dejen eksempelvis står natten over)
  8. Del dejen i tre dele
  9. Form hver del til en aflang flutes – ca. samme bredde som den bageplade, der bruges. Sno eventuelt brødet et par gange for syns skyld.
  10. Placer de enkelte flutes på en bageplade
  11. Snit 4-6 gange på tværs af hver flutes
  12. Drys krydderierne (citronpeber og salt) ud over de færdige flutes
  13. Dejen skal nu hæve i 30 minutter
  14. Bagepladen kommes i en forvarmet ovn på 275 grader
  15. Efter 10 minutter skrues ned på 200 grader. Fluteene skal have yderligere 20 minutter i ovnen på denne temperatur. Brødene hæver en en del i ovnen.
  16. Velbekomme

Madbrød

fredag, 25. juni 2010 | Skrevet af Dann

MadbrødNår man er på café kommer der tit lidt små stykker brød på bordet enten inden eller til maden. Typisk er der lidt dip til brødet. Nogen bruger olivenolie, nogen hvidløgsmayonnaise og andre noget helt tredje. Fælles er dog at det smager rigtig godt med sådan noget madbrød.

Derfor besluttede jeg mig for at finde ud af, hvordan det kunne gøres. Resultatet har indtil nu ledt til nedenstående opskrift, der giver et rigtig godt resultat. Dejen skal ikke hæve, så der går under en time fra man går i gang til der er færdigt brød på bordet.

Brødet smager rigtig godt – både som tilbehør til mad eller som en lille appetitvækker.

Ingredienser

  • 2 dl mælk
  • 50 gram smør
  • 1 tsk sukker
  • 1 tsk salt
  • 2/3 dl yoghurt natural – brug eventuelt græsk yougourt
  • 350 gram mel
  • 3 tsk rosmarin (tørret)
  • 30 gram gær

Fremgangsmåde

  1. Smelt smør i en gryde
  2. Tilsæt yoghurt, mælk, sukker og salt
  3. Når alle ingredienserne er opløst i en væske hældes den over i en skål
  4. Når væsken er blevet lunken igen blandes gæret i
  5. Tilsæt melet og ælt dejen sammen i 3-7 minutter til den føles færdig
  6. Slå brødet ud så det former en cirkel (eller firkant efter smag). Dejen skal være. ca. 1½-2 centimeter høj.
  7. Skær riller i brødet næsten helt igennem. Rillerne kan bruges til at brække brødet i stykker efterfølgende.
  8. Pensel brødet med mælk (eller alternativt vand)
  9. Drys rosmarinen jævnt ud over brødet
  10. Bag brødet i 35 minutter på 200 grader i en forvarmet ovn
  11. Serveres efter brødet har stået i fem minutter
  12. Velbekomme