Kartofler i fad

Kartofler i fad Jeg er rigtig glad for hasselback kartofler og er også rigtig glad for flødekartofler. Da jeg derfor så et billede af en kombination af de to, var jeg helt solgt. Det måtte prøves, og efter et par gange fandt jeg frem til en rigtig god overskrift, der består af sprøde kartofler på toppen og flødesovs i bunden. Det smager vildt godt, og er faktisk ret nemt at lave.

Det kan klart anbefales og er allerede en fast del af vores madplan herhjemme.

/Dann

Ingredienser

  • 1,5 kg kartofler
  • 2,5 dl fløde
  • 1 tsk salt
  • ½ tsk peber
  • 1/4 tsk muskatnød
  • 40 gram parmasan

Fremgangsmåde

  1. Skræl kartoflerne
  2. Riv kartoflerne på et mandolinjern til små skiver på 0,75 mm i tykkelse
  3. Kom fløden op i en skål
  4. Riv parmasanen ned i fløden
  5. Kom salt, peber og muskatnød ned i fløden og bland rundt
  6. Kom kartoflerne ned i skålen og vend dem rundt
  7. Find et ildfast fad
  8. Kartoflerne stables i et fad på højkant, så de står op. Undgå at komme ens størrelse kartofler ved siden af hinanden. Herved fås der en overflade, der kan blive sprød.
  9. Hæld det sidste sauce fra skålen ned over kartoflerne til det er lidt under kanten af det ildfaste fad
  10. Bag kartoflerne i en time ved 200 grader i en forvarmet ovn. De sidste 10 minutter skal være med varmluft. Der kan eventuelt bruges folie over kartoflerne de første 30 minutter, hvis overfladen bliver for mørk
  11. Kartoflerne er nu klar til servering
  12. Velbekomme!

Hurtige cookies

Hurtige cookiesCookies kan tage flere dage at lave, hvis alle de mange helt rigtige vejledninger skal følges. Og ja, det smager helt sikkert bedre end denne opskrift, men nogen gange skal det gå lidt stærkt, og med denne opskrift på cookies er der friske lune cookies på ca. en halv time.

De er nemme at lave, smager godt og er et hit i såvel vores lille familie som hos naboerne. Cookies bliver ikke en fast del af vores madplan, men er helt sikkert en fast del af “det laver vi da lige”.

/Dann

Ingredienser

  • 300 gram sukker
  • 2 æg
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 300 gram hvedemel
  • 1 knivspids salt
  • 1 plade mørk chokolade (100 gram)
  • 180 gram smør

Fremgangsmåde – 18 cookies

  1. Knæk chokoladen i små stykker (jo større stykker, jo større stykker i de færdige cookies)
  2. Smelt smørret i en kasserolle
  3. Kom sukker op i en skål
  4. Kom vaniljesukker og salt op i en skål og bland det sammen med sukkeret
  5. Slå æggene ud i skålen
  6. Pisk rigtig godt rundt i 3-4 minutter
  7. Pisk halvdelen af melet ned i skålen
  8. Bland chokoladestykkerne i (lad dem ligge på toppen, hvis dine cookies skal være mørke i farven)
  9. Pisk det smeltede smør i
  10. Pisk straks det sidste mel i
  11. Forbered to bageplader
  12. Tag en stor skefuld med en teske. Form dejen til en kugle og placer den på bagepladen (på hver bageplade skal der være 9 cookies)
  13. Gentag til der ikke er mere dej
  14. Bag dem midt i ovnen i 14 minutter ved 200 grader
  15. Lad dem køle af på en bagerist i 10 minutter, inden de spises
  16. De kan spises med det samme eller holde sig i 1-2 uger i en kagedåse
  17. Velbekomme

Kraftig vinter tomatsuppe

Kraftig vinter tomatsuppeSupper er en fast del af vores madplanlægning herhjemme. Den klassiske tomatsuppe herhjemme er hurtig og nem. I løbet af de seneste måneder er den blevet suppleret med en tomatsuppe, der får tilført en masse smag fra hjemmelavet mørk kyllingefond. Det bringer smagen til et helt nyt niveau. Resultatet er en helt fantastisk kraftig velsmagende suppe.

Denne suppe er blevet en fast del af vores madplanlægning og med fond i fryseren er den hurtig at lave, selvom der skal være 1½ time fra start til spisetid. Smager i øvrigt fantastisk med et rigtig godt groft brød til. Vi er alle tre rigtig glade for suppen herhjemme. Den kan anbefales.

/Dann

Ingredienser

  • 2 almindelige løg
  • 2 gulerødder
  • 1½ fed hvidløg
  • ½-1 tsk salt
  • ½ tsk peber
  • ½ tsk paprika
  • 70 gram tomatkoncentrat
  • 1 ds (400 ml) flåede tomater
  • ½ spsk eddike
  • 400 ml. mørk kyllingefond
  • lidt fedtstof til at stege i

Fremgangsmåde

  1. Skræl og hak løget
  2. Skærl og skær gulerødderne i fine stykker
  3. Skræl hvidløget og skær det i små stykker
  4. Blend de flåede tomater
  5. Varm en mellemstor gryde op til mellem høj (6/9) varme
  6. Kom fedtstoffet i gryden
  7. Svits gulerødder og løg i 3-4 minutter
  8. Kom tomatkonentratet i gryden og “brænd det af” i et minuts tid
  9. Tilsæt alle de øvrige ingredienser
  10. Skru ned på lav (2/9) varme
  11. Lad suppen simre i minmum en time
  12. Retten er nu klar
  13. Velbekomme!