Ja jeg er ikke så god til at få skrevet indlæg herinde, så nu har jeg besluttet at lave et kombi-indlæg.
Tirsdag 7/7 09 var det vores bryllupsdag. 2 år har Dann holdt mig ud 🙂 Nej det har været to rigtig gode år. Det vildeste har jo nok været min graviditet og den efterhånden store baby, der lige nu sidder og pludrer og hikker på hendes legetæppe. Men årene har jo også budt på andet end Signe. Vi har jo bl.a. købt hus og er rigtig glade for at bo her. Derudover har vi også hygget os rigtig meget sammen og nyder stadig hinandens selskab, selv om det dog er blevet en del sværere at få tid sammen nu, hvor Signe er kommet til verden. Og vi er da også uenige nogle gange og sure på hinanden, men det er alle ægtepar jo, men til syvende og sidst elsker vi hinanden og ser frem til mange flere år sammen.
Selve fejringen af vores bryllupsdag foregik ved, at vi tog ned på Athena og spiste. Det er en af vores absolutte favorit restauranter og maden var igen rigtig god. Signe havde vi afsat til mormor og de hyggede sig, så vi kunne bare slappe af. Det var første gang siden Signe blev født, at vi sådan rigtig havde tid helt for os selv (når hun er blevet passet, har vi været til bryllup, været syge og meget andet, men ikke rigtig været sammen bare os to). Derefter gik vi en tur i byen og ned forbi Kongeskibet. Jeg blev nok lidt skuffet, for det er jo bare en båd og ikke så meget andet (ved ikke lige, hvad jeg havde forventet, men i hvert fald ikke det, vi så…) Derefter tog vi hjem og hyggede os på terrassen med en flaske Asti (fra sidste års bryllupsdag) og gik mætte og glade i seng.
I går var det så min fødselsdag. Hele 30 år stod der i kalenderen. Det føles altså ikke anderledes at være 30 end at være 29… Dagen i går gik med at få mange fødselsdagshilsner og opkald og det sætter jeg stor pris på, så tak for alle jeres hilsener. Håber jeg har fået svaret på dem alle… Derudover var jeg “bare” hjemme med Signe hele dagen. Når jeg skriver “bare”, er det fordi det er en fornøjelse at være sammen med den dejlige baby. Hun kan så meget efterhånden. Hun kan sidde selv og lege, hun kan stå op ad en og lege. Hun er også utrolig nysgerrig, og vil have fat i alt, hvilket da godt kan være noget af en udfordring. Og så er hun begyndt at møve sig fremad. Hun ligger på maven og bruger hænder og fødder til at trække sig fremad. Og det går sådan set ret stærkt. Hun kan komme fra den ene ende af stuen til den anden i løbet af 30 sekunder, hvis det da ikke tager kortere tid. Når hun får øje på noget, så møver hun derudaf og skal nok nå sit mål. Det er tit ledninger og andet hun ikke må røre, der får hende af sted. Så nu er det med at være vågen, så man kan nå at stoppe hende. Det er rigtig dejligt, at hun er nysgerrig, men ledninger med strøm i og andre farlige ting, skal hun lære at holde sig fra. Det bliver da vist noget af en opgave at stoppe hende og hun bliver ret sur, når man fjerner hende efter den 4. nej. Hendes far kalder det i øvrigt at kravle, når hun møver sig frem og han er så stolt af hende. Jeg er også stolt, men synes ikke, at hun kravler endnu. Hun møver bare. Og så på min fødselsdag.
Min mor var lige forbi inden spisetid og ønske tillykke. Det var dejligt. Ellers gik aftenen med hygge og masser af forkælelse. Tak min søde skat for det. Jeg elsker dig. Glæder mig til flere fødselsdage med dig.
/Lene