Jeg var til tandlæge i mandags og han konstaterede ret hurtigt, at jeg havde et hul i mine tænder. Lige der hvor min visdomstand havde skubbet til en anden tand. Øv. Det skulle selvfølgelig laves og helst så hurtigt som muligt. Jeg havde så fået en tid i fredags. Jeg kan ikke lide at gå til tandlæge, så jeg så ikke særlig meget frem til det. Det var da også utrolig ubehageligt og det gjorde ondt. Han havde problemer med hullet, fordi det var lige ved slimhinderne og det han fyldt i derfor blev lidt vådt. Han måtte derfor prøve i to omgange. Det var rigtig træls.

Man  skulle så tro, at det var overstået, men hele fredag var jeg utrolig øm og sørme om jeg ikke også var øm i går. I dag er det heldigvis bedre, men hele oplevelsen gør ikke ligefrem, at jeg glæder mig til næste gang, jeg skal til tandlæge. 

/Lene 

Jeg har i hele denne uge haft den store fornøjelse at undervise i faget Projektstyring & -økonomi på Århus Købmandsskoles afdeling for Erhvervsuddannelser (EUD). Mere konkret vil det sige at jeg har haft æren af at undervise nogle der efter en endt gymnasial uddannelse (typisk HHX) er startet i et elevforløb hos en virksomhed.

Det har længe været min drøm at få lov til at undervise, men muligheden havde ikke budt sig så det passede med mit arbejde. “Chance favors the prepared mind” sagde Louis Pasteur, og han har ret. Jeg var klar til at undervise og da en mulighed bød sig blev den taget.

Det hele startede for en måneds tid siden, da jeg fik et tilbud om at komme ind og holde et indlæg på holdet af et par timers varighed. Tilbuddet kom ud af det blå, fordi en underviser havde fundet min gamle hjemmeside om projektledelse. Det voksede ret hurtigt til en dag eller to. Efter et par uger fik jeg tilbudt at tage holdet hele ugen. Jeg var lidt forbeholden for at gøre det til at starte med, da det dels vil kræve meget tid, men mere end noget andet var jeg nervøs for, at jeg ikke kunne give nok til de studerende – hvad nu hvis de ikke lærte nok?

Efter lidt overvejelse valgte jeg at sige ja tak. Det meste af uge 7 gik med at lave slides og opgaver. Derfor havde jeg, som tidligere omtalt, ikke tid til at se særligt meget Seinfeld.

Forberedelse er en større opgave, end man lige skulle tro. Jeg valgte at lave en plan (nu er det jo projektstyring) over ugen med angivelse af, hvilke emner der skulle behandles hvornår, hvornår der er opgaver, etc..

Det blev mandag. Jeg mødte naturligvis meget tidligt på skolen, fik startet computeren op, “ommøbleret” lokalet, kopieret materialet til holddeltagerne og var så ellers klar. Jeg var ret nervøs. Mandagen gik godt, tirsdagen endnu bedre og sådan fortsatte ugen. I dag var det så eksamensdag. Det var en skriftlig eksamen. Jeg har endnu ikke kigget på deres besvarelser, men jeg glæder mig utroligt meget til at se, hvoran de har klaret sig. På en måde er jeg mere nervøs over at se, hvordan de har klaret sig end jeg er over de eksamener, jeg selv er til. Hvis de har klaret sig godt, så har jeg jo undervist godt. Hvis de klarer sig dårligt så….

Det er første gang jeg har undervist på Århus Købmandsskole. Skolen generelt, og min kontaktperson mere specifikt, har været fantastisk. Der har været hjælp til alt, hvad det skulle være. Skal du booke et lokale? Det klarer vi. Skal du have printet noget? Det klarer vi. Skal du bruge en nøgle? Det vikser vi. En fantastisk støtte.

Jeg fik i løbet af ugen også lejlighed til kort at møde nogle af de andre lærer på stedet. Hvor er det nogle dygtige mennesker der alle ønsker det bedste for de elever de har på de forskellige hold.

Gennem ugen opdagede jeg, hvor hårdt det egentlig er at undervise. Man er “på” hele tiden og har ikke tid til “småting” så som at få kopieret nogle opgaver, klare en praktisk ting for en elev eller noget helt tredje. Det betyder for det første, at det er helt fantastisk med skolens støtte. De klarer alle de praktiske ting. Det betyder for det andet også, at jeg ikke har lavet andet i hele ugen end at undervise om dagen (fra 8:15 til 14:30) og efterfølgende tage hjem for at forberede mig til dagen efter.

Det har været som at starte på et nyt arbejde. Lene har været ramt af, at jeg ikke rigtigt har haft tid til noget. Det bliver nok (lidt) nemmere næste gang, da jeg så har noget materiale jeg kan tage udgangspunkt i.

Efter en dag (eller nu en uge) med undervisning føler jeg mig træt. Dels fordi man er meget “på” og dels fordi det var første gang. Omvendt giver det energi at undervise. At se andre mennesker lære noget, at se dem udvikle sig. At vide at man har gjort en mikro minimal forskel. Den følelse kan ikke slås af noget.

Gruppen jeg underviste var fantastiske. De var gode til at stille spørgsmål, give feedback og lave gruppearbejde. En drøm for en underviser.

Det er længe siden jeg kan huske, at jeg har haft en så lærerig (faglig og personlig) og energikrævende uge på arbejde. Det har været intet mindre end FANTASTISK. Jeg har taget meget med mig hjem til min hverdag.

Eleverne skulle inden de gik hjem i dag evaluere mig på 2 punkter. Min faglige viden og min evne til at inspirere og formidle stoffet. Jeg scorede 100% på den første og 95% på den anden. Helt galt kan det altså ikke være gået. Eleverne havde også mulighed for at give en uddybning af deres menning. Her har de blandt andet skrevet “meget inspirerende”, “lærer var en super god oplevelse” og meget andet godt. Jeg er vist lidt stolt.

Jeg håber meget, at skolen giver mig lov til at gøre det igen. Ellers må jeg finde et andet sted. Det er bestemt ikke sidste gang, jeg har undervist. 

Tak til skolen for muligheden, og tak til holdet for en rigtig god uge.

Nu mangler jeg bare at rette prøverne…

/Dann

Da jeg var på vej hjem fra arbejde i går sagde Lene at hun havde en lille overraskelse til mig. Det viste sig at være min “nu er du kandidat” gave. Efter en hyggelig tur inde i byen for at spise aftensmad (Kebab og Pizza) og et hurtigt indkøb i Føtex kom vi hjem. Jeg fik gaven og kunne straks se hvad det var: Seinfeld – The Complete Series.

Jeg har altid (siden jeg som barn opdagede det første gang på Sky One) været ret vild med Seinfeld. Tidligere har jeg dels prøvet at optage så meget som muligt fra TV på video, men de videobånd blev lånt ud og blev væk hos ham der lånte dem. Jeg har også tidligere købt sæson 1-5 af Seinfeld, men da jeg lånte de fleste af dem ud (til en anden end ham med videobåndene) blev de stjålet, og det ser ikke ud til at vi nogensinde får dem igen. Fik jeg nævnt at jeg ikke låner min nye samling ud?

Lene har lovet at hun godt vil se nogle afsnit sammen med mig (selvom hun egentlig ikke kan li’ Seinfeld). Jeg er også ret sikker på at hun ikke brokker sig når jeg griner meget højlydt (Seinfeld er en af de få ting der får mig til det) midt om natten når jeg sidder oppe for lige at se et afsnit mere.

Jeg er super glad for min gave, og jeg glæder mig utroligt meget til se den. Den første DVD blev allerede set i går. Desværre går der nok et stykke tid inden jeg får tid til at se de næste da jeg dels gerne vil have læst lidt fra min bogreol og dels skal jeg have forberedt mig til uge 8 (mere om det på et andet tidspunkt). Men jeg glæder mig utroligt meget til at se dem – både de gamle klassikere (eks. The Contest) og alle de nye afsnit som jeg ikke tidligere har set.

Hvis der er nogen der vil mig noget efter uge 8, så kan I ganske givet finde mig med en kold cola liggende foran fjernsynet med Seinfeld på DVD afspilleren.

Efter at være blevet færdig med min cand.merc har jeg undersøgt mulighederne for at tage en bachelorgrad i psykologi. Jeg har haft fat i Århus Universitet og Københavns Universitet. Meldingen fra de to steder er den samme. Det er i praksis ikke muligt at blive optaget på et universitetsstudie hvis man allerede har en kandidatgrad. Denne betingelse gælder inden der kigges på karaktergennemsnit. Undtagelsen er hvis alle pladserne på et givent studie ikke bliver fyldt op. På psykologi bliver pladserne desværre altid fyldt op.

Objektivt set kan jeg selvfølgelig sagtens forstå hvorfor vi som samfund prioritere at få flere til at tage en uddannelse fremfor at gøre det muligt for nogen at tage to. Men i min egen lille verden er jeg lidt skuffet – en drøm der ikke kan opnås. Øv.

Det betyder desværre at jeg må droppe den plan. Jeg er i øjeblikket ved at undersøge mulighederne for at læse psykologi på VUC, Folkeuniversitetet eller en privat uddannelse. Ulempen ved alle de muligheder der findes er at det ikke er en akkrediteret uddannelse på samme måde som en bachelor eller en kandidat. Altså ikke et officielt internationalt anderkendt papir som kan bruges til noget på sigt.

Ja, jeg kunne læse en MBA eller en (ekstra) HD men lige nu har jeg mest af alt lyst til at prøve noget andet – og gerne noget “med mennesker”.

Nå, jeg fortsætter med at kigge mig lidt omkring. Gode forslag modtages gerne.