I dag var vores første feriedag. Vejret var desværre ikke fantastisk fra morgenstunden. Signe og jeg stod op og gik i bad og hyggede os. Derefter gik jeg i gang med at pakke Signes og mine ting. Dann havde pakket aftenen i forvejen.

Da klokken var 8, vækkede vi Dann, så han kunne komme op i bad. Jeg pakkede det sidste og begyndte at fylde bilen. Signe legede ude på vejen og hyggede sig. Der kunne også blive tid til lidt havregrød, som Signe spiste uden for ved hendes bord. Da klokken var 9.30 var vi endelig klar til at sætte os i bilen. Turen gik mod Aalborg med Signe i hendes nye autostol.

Vi var i Aalborg ca. kvart i 11. Vi fandt en parkeringsplads og gik en tur i byen. Strøget var utroligt hyggeligt og vi gik en fin tur. På vejen var vi nede i jorden ved en udgravning af et gammelt kloster. Det kostede 40 kr., at få adgang til elevatoren. Turen gik ned under jorden til udgravninger. Det var ok sjovt, men så heller ikke mere end det. Men så er det prøvet.

På vores lille strøgtur, fik vi også købt nogle pølsehorn til Signe og noget brød til os. Det smagte godt. Dann havde undersøgt byen lidt og fundet et sted med en indendørs sandstrand. Det skulle da lige besøges og Signe legede glad i det dejlige sand med masser af legeredskaber. Hun synes at det var sjovt og lidt skørt med en indendørs sandkasse.

Da vi synes, at vi havde set nok, satte vi os i bilen og kørte mod zoologisk have. Signe har snakket om den i flere dage og glædede sig.

Det var også en fin park, med mange fine dyr. Desværre var vejret ikke rigtig med os og det regnede det meste af tiden, mens vi var der. Det ødelagde meget af oplevelsen for mig, men heldigvis var selskabet jo godt. Vi var meget overraskede over, at der var pingviner i haven og løver og tigre er altid fascinerende at se. Vi fik ikke set isbjørnen og den almindelige bjørn og det er vi lidt kede af, så vi må derind en anden gang.

Derefter fandt vi vores hotel og tjekkede ind. Vi tilbragte noget tid på værelset, inden vi skulle spise aftensmad. Signe fik en pizza med skinke og kødboller. Hun spiste ikke så meget, da hun havde mere travlt med at lege i et dejligt legerum, men hun hyggede sig.

Jeg fik noget laks til forret, som var rørt op med en masse gode ting. Dann fik carpaccio. Til hovedret fik Dann en burger, men jeg fik noget oksekød med smørstegte kartofler og bearnaisesovs. Alle retter smagte fantastisk og vi gik glade og mætte derfra.

Nu er der blevet stille og Signe sover endelig (klokken er 20.30) og jeg skal også snart sove, så jeg er klar til en ny dag i morgen med masser af oplevelser.

/Lene

I oktober fik jeg et brev om, at nu skulle min dejlige Opel Astra skulle synes. Jeg regnede ikke med, at det blev et problem for bilen kørte jo rigtig godt. Der var dog nogle småting, der skulle ordnes, men intet alvorligt, troede jeg.

I god tid bestilte jeg en tid på værkstedet til check. Det skulle dog vise sig, at der var mere i vejen med bilen, end jeg var klar over. Jeg fik et opkald fra værkstedet. De ville selvfølgelig gerne reperere bilen, men det ville komme til at koste ca. 25.000 kr. og så regnede han med at den snart ville gå i stykker igen.  Han mente ikke, at det kunne betale sig at reparere bilen, men han ville naturligvis gøre det, hvis jeg gerne ville have det. Jeg sagde ellers tak og aftalte, at jeg ville komme og hente bilen så jeg kunne finde ud af, hvad der skulle ske nu.

Jeg var noget nedslået over den besked for jeg elskede den bil. Den har kørt mig mange kilometer frem og tilbage mellem hjem og Ebeltoft og mange ander steder hen. Hele familien har tit kørt i den bil, fordi der var mere plads i den end i micraen. Den har altid kørt godt.

Men så skulle vi finde ud af, hvad vi skulle gøre nu. Bilen skulle jo nok bare skrottes, men kunne vi så klare os med en bil, når Dann nu er meget væk? Vi har jo før klaret os med en bil, så det kunne vi nok igen. Heldigvis startede Signe i børnehave 1. november og der kan jeg gå med hende hen. Mit nye job er i midtbyen og der er ingen parkeringspladser, så det skulle vi betale for. Samtidig er det faktisk hurtigere at tage toget, så det løste jo alle problemer. Vi havde altså ikke brug for en bil til andet end fordi det er bekvemt for mig.

I weekenden efter at jeg havde fået den nedslående besked, skulle jeg til Skanderborg med Signe i bilen, da Dann var væk med micraen. Bilen kunne godt starte, men den kunne ikke bevæge sig ud af stedet. Et eller andet havde sat sig fast ved bagbremserne. Signe og jeg måtte opgive vores køretur og gå en tur i stedet.

Siden den weekend stod bilen bare i indkørslen og kunne ikke komme nogle steder hen. Den fik lov til at stå lidt for jeg kunne ikke få mig selv til ringe og få den hentet. Da vi nærmede os jul blev jeg dog nødt til det. Så jeg ringede til et skrotfirma og de kom og hentede bilen. Det var en meget trist dag og jeg stod næsten og græd, da han kørte med min bil. Den bliver savnet, for det var en rigtig god bil. Det var den første bil, som jeg kunne kalde “min” og som stod parat til at køre mig derhen, hvor jeg ønskede? Samtidig elskede jeg at køre i den, for den kørte bare godt og stabilt.

Men nu har jeg ingen bil mere og det går ok. Det kræver lidt mere planlægning af hverdagen, men så længe jeg arbejder i midtbyen, behøver vi kun en bil. Det er billigere og bedre.

/Lene

Grunden til, at I ikke hører så meget fra mig lige for tiden er, at jeg har fået et nyt løntilskudsjob. Min jobkonsulent havde længe arbejdet på sagen, da det ikke lykkedes for mig selv at finde noget. Endelig i november skete der noget. Den 8. november var jeg så kaldt til samtale hos Ejendomsforvaltningen i Aarhus Kommune. Jeg var til en rigtig god samtale og ønskede virkelig at få løntilskudsjobbet, selvom jeg så vidste, at jeg kom til at arbejde for næsten ingen penge. Men penge er ikke alt, så da kontorchefen for Ejendomsforvaltningen ringede og tilbød jeg kunne starte 21. November, sagde jeg straks ja.

Som sagt så gjort. Jeg startede i job 21. november. Jeg sidder i Udlejningdafdelingen i Aarhus Kommunes Ejendomsforvaltning og har nu fået noget at stå op til. Det er fantastisk at arbejde igen og  jeg nyder hver dag. Men det er selvfølgelig også meget hårdt lige pludselig at have arbejde 37 timer/uge og samtidig have hus og familie ved siden af. Det betyder at jeg går meget tidligt i seng for tiden, da jeg er konstant træt. Jeg håber det går over med tiden.

Selve arbejdspladsen er fantastisk. Det er en dejlig afdeling jeg er havnet i og jeg har fået nogle rigtig søde kollegaer. Mine arbejdsopgaver er heldigvis også gode og jeg er glad for at kunne tage toget på arbejde hver dag. Jeg bliver kørt til toget af Dann, når det kan lade sig gøre, men ellers går jeg bare. Det fungerer også fint at hente Signe på hjemvejen. Det er lidt svært om morgenen når Signe pg jeg skal gå i børnehave, men det går ok. heldigvis ligger mit arbejde tæt på banegården og det er hurtigere at tage toget end at skulle køre i bil.

Så alt i alt er jeg rigtig glad for at komme i gang med at arbejde og glæder mig til hver dag. En følelse jeg ikke har haft i den tid, hvor jeg er gået uden arbejde.

/Len