Chokoladeis er en klassisk variant af is. Serveres ved siden af en god vaniljeis er det en fantastisk oplevelse med kontrasterne i smagen… og så er det jo også en vigtig ingrediens i trefarvet is.
Trefarvet is har vi endnu ikke lavet I skrivende stund, men når vi har fundet ud af at lave en god jordbær is, så er det tid til at vi skal lave en trefarvet is. Vi glæder os alle sammen.
/Dann
Ingredienser
- 100 gram god mørk chokolade
- 5 dl fløde
- 2 dl sødmælk
- 6 æggeblommer
- 150 gram sukker
- ½ tsk vaniljesukker
Fremgangsmåde
- Hak chokoladen i stykker, og kom dem op i en skål
- Kom fløde, mælk vaniljesukker op i en kasserolle
- Skru nu op til mellemhøj (5/9) varme for kasserollen
- Rør jævnligt i kasserollen så det ikke brænder på
- Når temperaturen af kasserollen når 85 grader, så skal den tages fra varmen. Det kan ses når der er små bobler i overfladen og der stiger damp op fra væsken
- Hæld lidt af fløden over chokoladen, så det dækker
- Vent 30 sekunder og pisk nu chokoladen ind i fløden så den smelter
- Tilsæt resten af fløden og pisk det hele godt sammen, og stil det til side
- Kom sukker og æggeblommer op i en skål
- Pisk æggeblommerne og sukkeret sammen til det bliver stift
- Kom lidt af den varme væske med chokoladen op i skålen med æggene og pisk godt rundt (hermed tempereres væsken)
- Pisk nu de to blandinger sammen til en i skålen
- Lad blandingen køle lidt af. Den kan evt. gemmes i køleskabet, hvis isen ikke skal laves med det samme
- Hæld blandingen på ismaskinen og kør til den er færdig (hvis væsken er lidt varm tager det 25-30 minutter)
- Kom isen over i en frysebeholder
- Kom isen i fryseren til den har sat sig (tager ca. 1½ time)
- Isen er nu klar til at blive nydt
- Velbekomme!