Kamutbrød

KamutbrødKamutbrød har en helt speciel og fantastisk smag, der ikke helt kan efterlignes af andre korntyper. Det er klart en af vores favoritter derhjemme, når det skal være noget lidt specielt.

Tager ikke længere tid end et normalt surdejsbrød, og smager helt fantastisk.

/Dann

Ingredienser

  • 1 spsk surdej
  • 75 gram vand
  • 45 gram fuldkornshvedemel
  • 30 gram hvedemel
  • 0,5 gram tørgær
  • 300 gram kamut mel
  • 200 gram hvedemel
  • 425 ml vand
  • 12,5 gram salt

Fremgangsmåde

  1. Bland 1 spsk surdej med 75 gram vand, 30 gram hvedemel og 45 gram fuldkornshvedemel i en skål
  2. Dæk skålen til og lad den stå i ca. 12 timer på køkkenbordet til ”surdejen” er klar
  3. Bland nu gæren i skålen
  4. Bland 425 ml vand i skålen
  5. Bland begge typer mel i skålen og vend det hele rundt
  6. Hæld salt ud på toppen
  7. Kom et låg på skålen og lad det stå i 45 minutter
  8. Hvert 30 minut i 2-3 timer ”vendes” dejen i skålen, så den bliver lidt æltet
  9. Kom dejen ud på et bord og form det til en kugle. Lad den hvile og gentag igen efter 30 minutter. Når den holder formen, så fortsættes til næste trin
  10. Kom dejen i en hævekurv forret med et viskestykke der er blevet drysset med mel
  11. Kom hævekurven i køleskabet i 12 timer
  12. Lad brødet hæve i 3-6 timer på køkkenbordet
  13. Kom et bagepapir oven på en pizzaspade
  14. Hæld brødet ud på bagepapiret
  15. Skær riller i brødet med et barberblad
  16. Bag grødet på en pizzasten i 40 minutter i en forvarmet ovn på 250 grader. Sprøjt med en vandforstøver ca. 20 gange ind i ovnen, når brødet kommes ind.
  17. Brødet skal køle helt af inden det er klar til servering
  18. Velbekomme!