Tomat Bisque

Tomat Bisque

Tomatsuppe er en af de bedste supper, vi kender. Denne bisque version har en dejlig smag og så kan den fryses ned undervejs i processen, så den er hurtig at lave på en hverdag.

/Dann

Ingredienser

  • 2 løg (175 gram)
  • 1 stang selleri (100 gram)
  • 2 gulerødder (80 gram)
  • ½ tsk salt
  • 1 kinesisk hvidløg
  • 350 ml mørk kalvefond
  • 2 ds hakkede tomater (a 400 gram)
  • 1 tsk paprika
  • 1½ tsk sukker
  • 1 knivspids friskkværnet peber
  • 5 spsk ris
  • 2 1/4 dl fløde
  • 1 spsk stegekombo eller olie

Fremgangsmåde

  1. Skræl og hak løg, hvidløg og gulerødder
  2. Rens og hak selleri
  3. Varm en gryde op til mellem (4/9) varme
  4. Kom stegekombo i bunden af gryden
  5. Kom salt, løg, selleri og gulerødder op i gryden og lad det stege under omrøring til løgene  bliver gennemsigtige (6-7 minutter)
  6. Tilsæt hvidløget og lad det stege med i 1 minut
  7. Kom fond, tomat, paprika, peber og sukker op i gryden
  8. Rør godt rundt og vent til det simrer
  9. Tilsæt risene og rør godt rundt
  10. Lad retten simre i minimum en time
  11. Brug en staublender til at blende suppen til den får en ensartet konsistens og er helt “flydende”
  12. Suppen kan nu eventuelt fryses ned inden fløden tilsættes. Der er ca. 1200 gram suppe pt
  13. Tilsæt fløden og rør godt rundt
  14. Lad suppen simre i yderligere 10 minutter under jævnlig omrøring
  15. Smag til med salt, peber, sukker og eventuelt lidt eddike
  16. Suppen er nu klar
  17. Velbekomme!