Yoghurt

YoghurtYoghurt er en hurtig lille mellemret, eller en god ingrediens i rigtig mange forskellige retter. Hos os er det en hurtig ret der kan stille den lille sult eller bruges til et lave noget helt tredje med. Vi bruger det eksempelvis i tzaziki eller når vi laver yoghurt-is.

Indrømmet, det er meget nemmer at købe yoghurt end det er at lave det selv, men specielt sammen med Signe er det lidt sjovt at lave det selv, så det er *vores* yoghurt. Det her er en hel standard opskrift uden nogle specielle smage eller kulturerer tilsat.

Det tager en dags tid at lave, men kræver meget lidt arbejdsindsats.

/Dann

Ingredienser

  • 1 L sødmælk
  • 1 dl yoghurt naturel

Fremgangsmåde

  1. Kom mælken i en gryde
  2. Varm den roligt op ved middelvarme til den bliver 85 grader
  3. Køl den ned til 42 grader
  4. Bland yoghurten i mælken
  5. Kom låg på gryden
  6. Stil den nu et sted hvor den kan holde temperaturen på ca. 41 grader i 6 timer (hos os er det i ovnen med lampen tændt og lågen lukket)
  7. Efter 6 timer tjekkes konsistensen. Hvis den er tilfredsstillende kommes yoghurten på køl
  8. Efter nedkøling er yoghurten klar til spisning. Hos os giver det ca. 925 gram yoghurt, når processen er slut
  9. Velbekomme!