Vi er efterhånden blevet rigtig glade for supper herhjemme. Supper er fantastiske enten som forretter eller som hovedret sammen med eksempelvis noget godt brød. Denne suppe er ingen undtagelse. Den har en masse smag, er frisk og nem at lave.
Tilmed er alle i familien rigtig glad for at spise den.
Suppen er helt sikkert en fast del af vores madplan fremadrettet.
/Dann
Ingredienser
- 1 fed hvidløg
- 2 røde peberfrugter
- 1,5 dl (100 gram) røde linser
- 2 friske tomater
- 2 terning grøntsagsboulion
- 2 ds (2×400 ml) flåede tomater
- 1 l vand
- 1 frisk rød chili
- Salt
- Peber
Fremgangsmåde
- Skræl og hak hvidløget fint
- Vask og hak chilien fint
- Vask og hak tomaten fint
- Skær peberfrugten ud i store stykker
- Forbered en bageplace med bagepapir
- Placer stykkerne af peberfrugt på bagepladen med skindet opad
- Grill peberfrugterne i ovnen til overfladen bobler op og bliver lidt sort. Tager op til 5 minutter.
- Kom peberfrugterne over i en plastikposte og luk den tæt
- Efter 5 minutter tages peberfrugterne ud af posten og skindet fjernes
- Skindet smides væk og peberfrugten hakkes
- Kom alle ingredienserne op i en gryde
- Få den først til at bulderkoge og sæt den derefter til at simre en time
- Skum suppen et par gange undervejs
- Suppen er nu klar til servering
- Velbekomme!