Onsdag den 22. december vågnede jeg op på et hotelværelse i København. Det var den sidste arbejdsdag inden juleferien, og den skulle være i Sydhavnen i København. Efter en god morgenmad på hotellet, begyndte de første meldinger om en lidt langsom togdrift at komme ind. En af mine kollegaer skulle til et møde sammen med mig. Hun havde valgt at tage toget onsdag morgen fremfor tirsdag aften. Resultat blev at hun ankom klokken 12, i stedet for klokken 10.
Lidt senere på dagen sendte Lene mig en SMS om, at der var stor forsinkelse på togene. Det tog jeg som et tegn på, at jeg hellere måtte tage hjem, så jeg aflyste resten af dagens møder og klokken 1420 tog jeg mod Hovedbanegården i København.
På Hovedbanegården var der lidt kaos, da togene var forsinkede. Derudover var deres computersystem brudt sammen, så de kunne ikke vise forsinkelser og sporændringer på skærmene. Derfor var der en konstant talestrøm fra højtalerne med udråb til de enkelte tog og information om forsinkelserne.
Klokken 14:50 kom jeg ind i et lyntog mod Århus. Jeg ringede hjem til Lene og sagde, at jeg var nu på vej hjem, og at jeg var i toget, så alt skulle nok gå. Omkring 15:10 (som jeg lige husker det) blev vi alle bedt om at forlade toget igen. Der var noget røgudvikling et sted, så vi skulle ud på perronen. Ude på perronen blev vi bedt om at gå op i hallen, da personnon skulle tømmes.
Da jeg havde ventet en halv times, tid gik jeg ind i DSB 1′ loungen på Hovedbanegården og fik lidt strøm til min mobil, hvor jeg så kunne ringe hjem og sige, at jeg desværre havde valgt at blive i København lidt endnu. Inde i loungen virkede højtaleranlægget ikke, så der kunne jeg ikke følge med i, hvornår togene gik. Derfor var det ud i kulden igen, og efter lidt tid var der endnu et tog til Århus. Der lykkedes mig heldigvis at komme med (efter forgæves at have forsøgt et andet tog mod Esbjerg).
Det var ikke et lyntog, så der var stop ved “alle stationer”, og der var så mange mennesker med toget, at det end ikke var muligt at gå i tasken og finde nogle høretelefoner frem. Omkring Fredericia blev der lidt færre mennesker med, så nu kunne jeg faktisk bevæge mine arme, men det var stadig overfyldt. Alt i alt endte det med at jeg kom hjem 20:15 til Skanderborg station, hvor jeg havde stået op hele vejen.
På Skanderborg station var der selvfølgelig lang ventetid på en taxa, så der måtte jeg stå i 20 minutter, inden jeg kunne komme af sted. Efter en tur med taxa (der sjovt nok kostede præcist det samme både ud og hjem), så ankom jeg hjemme omkring 21:30, hvor jeg brugte en times tid på at tø op.
Endelig var jeg hjemme til at holde jul med min familie! Det tog lidt længere tid end jeg havde håbet på, og det var lidt mere besværligt end håbet… men det vigtige var, at jeg kom hjem igen uden problemer… og det gjorde jeg.
Jeg glæder mig til at være hjemme i juledagene.
/Dann
P.S. Ja, jeg checkede naturligvis også muligheden for at tage et fly hjem, men alt var udsolgt.
One thought on “Hjem til familien”
Der er lukket for kommentarer.