Pastafirkanter med kødboller og tomatsauce

Pastafirkanter med kødboller og tomatsauceVi er ret glade for at spise paste med tomatsauce herhjemme. Derfor er det vist også på tide, at vi kommer med en opskrift på tomatsauce. Denne gang bliver det en variant med nogle rigtig gode små kødboller og en pasta, der bliver vendt i saucen inden servering. Pastaen er også lidt speciel, da den består af nogle firkanter vi selv har lavet. Hvilken pasta der bruges er dog underordnet.

Tomatsaucen til denne ret er en relativ tynd en af slagsen. Normalt plejer jeg at bruge flere løg, en dåse tomatkoncentrat og flere krydderier. Denne gang skulle sovsen dog vendes i pastaen, og så foretrækker jeg en lidt mere tynd og “rå” en af slagsen.

Vi er begge rigtig glade for retten og kan helt klart anbefale den.

/Dann

Fremgangsmåde – overordnet

  1. Lav dejen til kødbollerne
  2. Lav noget frisk paste og rul det på en pastamaskine til indstilling 6. Skær nu nogle kvadrater af ca. 4×4 cm
  3. Kom rigeligt med mel på den færdige pasta og sæt den væk til den skal bruges. Husk lige at “vende den” engang imellem for at den ikke klistre sammen
  4. Lav tomatsaucen og lad den simre på meget lav varme
  5. Steg kødbollerne og kom dem over i tomatsaucen når de er færdige (eventuelt fedt skal blive på panden)
  6. Kog nu pastaen
  7. Hæld vandet fra og kom pastaen tilbage i gryden
  8. Gryden placeres så den ikke får mere varme
  9. Hæld saucen fra panden over pastaen og vend den godt rundt
  10. Pastaen kan nu serveres – eventuelt med et par blade basilikum og lidt revet parmesan på toppen.
  11. Velbekomme!

Ingredienser – tomatsauce

  • 1 lille rød chili
  • 1 fed hvidløg
  • 1½ spsk rødvinseddike
  • 1 dåse flåede tomater
  • 1 tsk salt
  • 1 tsk peber
  • ½ tsk sukker
  • ½ tsk paprika
  • 1½ spsk basilikum
  • 7 friske blade basilikum
  • 3 spsk olivenolie

Fremgangsmåde – tomatsauce

  1. Hak løget
  2. Hak hvidløget meget fint
  3. Skær den røde chili op i to halvdele og hak den ene meget fint (den anden del kan kasseres)
  4. Blend de flåede tomater med en stavblender til de er helt flydende
  5. Riv de friske basilikumblade i små stykker
  6. Varm en pande op til 6/9 varme
  7. Tilsæt olivenolien til panden
  8. Når olien er varm tilsættes løgene, og de svitses til de bliver gennemsigtige
  9. Tilsæt det hakkede hvidløg og chili på panden
  10. Efter ca. et minut tilsættes den blendede tomat
  11. Tilsæt det tørrede basilikum, salt, sukker, peber og rødvinseddike
  12. Saucen kan nu stå at simre for svag varme til den skal bruges
  13. Et par minutter inden brug tilsættes de friske blade basilikum

Ingredienser – kødboller

  • 250 gram hakket oksekød
  • 1 fed hvidløg
  • 1 tsk dijon sennep
  • 1 æg
  • ½ tsk muskat stødt/revet muskatnød
  • 30 gram pecorino romano ost (kan erstattes med parmasan, hvis der tilsættes lidt salt)
  • 1 spsk peber

Fremgangsmåde – kødboller

  1. Slå ægget ud i en skål
  2. Pres hvidløget ned i skålen
  3. Riv pecorino osten ned i skålen. Det skal være revet fint
  4. Kom de øvrige ingredienser ned i skålen
  5. Ælt indholdet i skålen rigtig godt til det er blevet fordelt jævnt
  6. Lav en masse små kødboller ud af farsen. De skal være ca. samme størrelse som de store glaskugler fra min barndom. Det giver ca. 30 kødboller ud af denne fars.
  7. Bollerne kan her kommes på et fad og placeres i køleskabet, hvis de ikke skal bruges lige med det samme
  8. Varm en pande op til lidt over middel varme
  9. Hvis det er meget magert kød tilsættes lidt fedtstof til panden
  10. Steg kødbollerne i 4-5 minutter til de er gennemstegte.
  11. Ta’ kødbollerne af panden og placer dem i en skål eller lignende
  12. Kødbollerne er nu klar til brug

Lignende indlæg

  • Hjemmelavede bolcher

    For et halvt års tid siden var vi på en fantastisk tur til Lalandia med nogle rigtig gode venner. På den tur prøvede Signe blandt andet at lave bolcher i Monkey Tonky Land (legelandet). Det var hun rigtig glad for. Derfor har idéen om, at vi skule prøve det herhjemme ligget i mit baghoved lige…

  • Gateau marcel

    Chokolade kage er en lækker dessert. Gateau marcel er en chokoladekage, der er halv bagt og halv crème. Det smager fantastisk og kan med fordel kombineres med lidt colis og en god is. Og tænke sig, så er det en kage helt uden mel. /Dann Ingredienser 200 gram smør 200 gram sukker 200 gram mørk…

  • Champagne granite

    Champagnegranite er en fantastisk opfrisker mellem retter eller en lille før dessert. Det er overdådigt og dyrt, men smager altså fantastisk. Vi laver den fra tid til anden som overgang mellem retter når det er det store arsenal der skal findes frem. /Dann Ingredienser 7 dl champagne 3 dl vand 200 g sukker 1 stk….

  • Yoghurt

    Yoghurt er en hurtig lille mellemret, eller en god ingrediens i rigtig mange forskellige retter. Hos os er det en hurtig ret der kan stille den lille sult eller bruges til et lave noget helt tredje med. Vi bruger det eksempelvis i tzaziki eller når vi laver yoghurt-is. Indrømmet, det er meget nemmer at købe…

  • Agurksalat

    En af mine mange favoritter på menuen juleaften er agurksalat. Det har altid været en rigtig god spise for mig. Traditionen tro, så er det min far, der laver agurksalaten juleaften. Den tradition vil jeg dog gerne gøre lidt op med. Dels fordi jeg gerne vil have en god agurksalat andre dage end juleaften og…

  • Hollandaise sauce

    Hollandaise er en klassiker til eggs Benedict og til en masse andre gode ting. Den er ret nem at lave, smager godt og kan bruges til utroligt meget. En god ”grund sovs” at have i arsenalet. /Dann Ingredienser 1/2 citron 2 æggeblommer 250 gram (1 pk) smør 1 knivspids hvid peber 1 tsk hvidvinseddike Fremgangsmåde…