Yoghurt

YoghurtYoghurt er en hurtig lille mellemret, eller en god ingrediens i rigtig mange forskellige retter. Hos os er det en hurtig ret der kan stille den lille sult eller bruges til et lave noget helt tredje med. Vi bruger det eksempelvis i tzaziki eller når vi laver yoghurt-is.

Indrømmet, det er meget nemmer at købe yoghurt end det er at lave det selv, men specielt sammen med Signe er det lidt sjovt at lave det selv, så det er *vores* yoghurt. Det her er en hel standard opskrift uden nogle specielle smage eller kulturerer tilsat.

Det tager en dags tid at lave, men kræver meget lidt arbejdsindsats.

/Dann

Ingredienser

  • 1 L sødmælk
  • 1 dl yoghurt naturel

Fremgangsmåde

  1. Kom mælken i en gryde
  2. Varm den roligt op ved middelvarme til den bliver 85 grader
  3. Køl den ned til 42 grader
  4. Bland yoghurten i mælken
  5. Kom låg på gryden
  6. Stil den nu et sted hvor den kan holde temperaturen på ca. 41 grader i 6 timer (hos os er det i ovnen med lampen tændt og lågen lukket)
  7. Efter 6 timer tjekkes konsistensen. Hvis den er tilfredsstillende kommes yoghurten på køl
  8. Efter nedkøling er yoghurten klar til spisning. Hos os giver det ca. 925 gram yoghurt, når processen er slut
  9. Velbekomme!

Lignende indlæg

  • Herregårdskage

    Da Dann havde fødselsdag i sidste uge, ønskede han at få herregårdskage til kaffen. Det er nemlig hans yndlingskage. Det skulle han da selvfølgelig have så. Jeg ledte derfor efter en opskrift på nettet og fandt en, der så rimelig nem ud. Derfor gik jeg i gang med at lave kagen tirsdag eftermiddag, mens Signe…

  • Brunede kartofler

    Brunede kartofler er klassisk tilbehør til julemiddagen hos os. Der bliver spist mange af dem, men det er en tradition at skulle have de søde, karamelliserede kartofler på bordet. De er ret nemme at lave, så det er bare om at klø på den ene gang om året. /Dann Ingredienser 85 g sukker (1 dl)…

  • Surdej

    Surdej er fantastisk at bage med. Efter noget træning er det faktisk nemt og det smager fantastisk! Jeg bruger næsten ikke andet mel når jeg laver store brød. Flutes, boller og kager er en anden sag. Surdej kan laves med alle mulige slags mel. Efter en del eksperimenteren har jeg fundet frem til en kombination…

  • Bearnaise mayonnaise

    Hver gang vi laver bearnaise, så laver vi altid rigeligt essens. På den måde har vi en super god smagsgiver stående i køleskabet, som vi kan bruge til andre gode ting. For et års tid siden prøvede vi første gang at bruge det som starten til en mayonnaise. Lene var lidt skeptisk første gang hun…

  • Hjemmelavet smør

    Indrømmet. Det er nørdet at lave sit eget smør, så smagen bliver helt perfekt. Det kan på ingen måde betale sig, så det er kun noget vi gør, når vi har lyst til virkelig at give den gas i køkkenet. Brug kun kræfter på det når smørret serveres, og ikke når det indgår i madlavningen…