Jeg har været så heldig at få lov til at holde et helt kvartals barsel sammen med Signe. Det var en helt fantastisk tid sammen med Signe. I løbet af min barsel har jeg været på en masse ture med hende. Det var mens Lene var ved at lave sit speciale på Universitet, så når vi var på tur var det kun Signe og mig.
En lidt sjov oplevelse fra de ture, som jeg blev mindet om, da vi for et par dage siden var i Kattegatcentret var den diskrimination af mænd med (små) børn, der sker alle vegne. Det var helt tydeligt på skiltet i Kattegatcentret der henviser til, at der er en pusleplads. Man kan se på skiltet at det er en kvinde, der skal bruge puslepladsen, og ganske rigtigt, så er puslepladsen også placeret på dametoilettet. Heldigvis var Signe sammen med både mor og far på denne tur, så jeg slap for at gå ind på dametoilettet for at give min datter en ny ble.
Dette er langt fra et enestående tilfældele. I CityVest eksempelvis er der kommet et “mor barn” afsnit, hvor småbørn kan få noget at spise. Der husker jeg også tydeligt alle de steder det er sådan, hvor der står for mor og barn. Da jeg var på barsel spiste Signe stadig mælk af flaske, så vi havde tit behov for at sidde et roligt sted. Her var jeg tit udsat for at der på skilte stod kun for kvinder eller at det lå i sammenhæng med dametoiletterne.
Heldigvis har jeg aldrig mødt nogle skæve blikke, når jeg har brugt et dametoilet for at pusle om min datter, eller når jeg er gået gennem en dør, der kun er for mor og datter… men jeg kan ikke undgå at tænke lidt over det. Tænk sig at næsten alting er indrettet efter, at det er mødrene der skal tage sig af deres børn. Hvorfor må jeg som far ikke tage mig af min datter? Mens jeg var på barsel følte jeg mit tit lidt diskrimineret og den følelse blev jeg lige mindet om i Kattegatcentret.
Jeg er naturligvis godt klar over at det i langt de fleste tilfælde er mødrene, der holder det meste barsel sammen med deres børn, og at det derfor kan være praktisk at skrive mor og barn. Jeg har også forståelse for at det måske ikke er hensigtsmæssigt at kommet en pusleplads ind på herretoilettet, men kan man i det mindste ikke komme en pusleplads ind på handicap toilettet, så jeg som far ikke skal ind på dametoiletterne?
Mange hilsner
Signes far.
P.S. Vi havde et helt forrygende besøg i Kattegatcentret, så dette er på ingen måde for at brokke mig over dem.
Rigtig god pointe!!
Det har jeg også tit irriteret mig over.
Jeg var i dag i Randers Regnskov, og her har det forstået det. Der var en pusleplads på handicaptoilettet, der var en pusleplads på herretoilettet og der var en pusleplads på dametoilettet – så kan man vist ikke bede om mere.
/Dann
Hvis de skal beholde deres 5 stjerner er de også nød til at tænke i totaloplevelser!
Det er dybt beklageligt, at situationen forholder sig sådan idag, således at det kommer de henrivende fædre på barsel til ulempe. Men lad os lige huske, hvorfor det er sådan. Det er det jo, fordi det indtil idag (hvor vi er kommet et godt stykke vej mod ligestilling hvad angår barse, men stadig mangler et langt stykke) har været moderen, der sørgede for barnet. Så altså, situationen er jo ikke opstået, for at provokere fædre – men bør istedet bruges som en fornuftig påmindelse om, at vi stadigvæk i 2011 mangler fædre, der vil tage barsel og mødre, der vil afgive den.