Efter lidt snakken frem og tilbage blev vi enige om, at Signe godt kunne spise en hjemmelavet burger. Derfor skulle vi i torsdags have en rigtig hjemmelavet burger. Det skulle gå relativt stærkt, så det blev noget helt basalt fyld (her kan man være meget mere kreativ, end vi har været) og uden kartofler som tilbehør. Tilgengæld lavede jeg fire forskellige slags dressinger – bare for at prøve det. Vi er uenige om, hvilke dressinger der er bedst, så det må være op til den enkelte at prøve sig frem.
Der var rigeligt mad til os tre. Det smagte rigtig godt, og kan klart anbefales her til det næste sommer-halvår.
Velbekomme!
/Dann
Ingredienser – burgerfyld
- 500 gram hakket oksekød
- 1 agurk
- 1-2 rød peber
- 1 tomat
- 1 lille løg
- 1 salathoved
- 1 spsk olie
Fremgangsmåde – burgerfyld
- Skyl salaten, agurk, tomat og peber
- Skær salaten i små stykker
- Skær den røde peber ud i passende stykker
- Skær tomaten i skiver
- Hak løget i passende stykker
- Form kødet til 5 bøffer (1 lille til Signe og to hver til os voksne)
- Varm en pande op og kom olien på
- Steg bøfferne på panden
- Lad bøfferne hvile i 3-5 minutter
- Burgerne “bygges” enten til servering eller som en del af måltidet
- Velbekomme!
- 450 gram hvedemel
- 200 gram fuldkorns hvedemel
- 4 dl vand
- 50 gram gær
- 3 spsk (oliven) olie
- 2 tsk salt
Fremgangsmåde – burgerboller
- Bland de to typer mel i en skål
- Kom vandet sammen med olien og saltet i en kasserolle
- Lun kasserollen så indholdet bliver lunket
- Bland gær i kasserollen
- Kom væsken i skålen med mel og ælt det godt sammen. Tilsæt hvedemel efter behov ved æltning.
- Lav 10 boller ud af dejen og kom dem på en bageplade med bagepapir (maksimalt 6 boller pr. bageplade)
- Lad bollerne hæve i ca. 20 minutter med et viskestykke over sig
- Bollerne kan eventuelt pensles med æg og drysses med fuldkornsmel (ikke gjort her)
- Kom bollerne i en forvarmet ovn på 225 grader i 20 minutter
- Når burgerbollerne er færdige skal de hvile i ca. 10 minutter, inden der kan laves burger
Ingredienser – klassisk burger dressing
- 2 spsk cremefraiche
- 1 spsk ketchup
- 1 knivspids salt
- 1 knivspids peber
- ½ tsk paprika
Ingredienser – karry dressing
- 250 gram cremefraiche
- 1 tsk karry
- 1½ tsk salt
- 1 tsk peber
- ½ tsk timian
Ingredienser -balsamico dressing
- 2 spsk cremefraiche
- 1 tsk balsamico
- 1 tsk oregano
- 1 knivspids salt
- 1 knivspids peber
- ½ tsk paprika
Ingredienser – salt/peber dressing
- 2 spsk cremefraiche
- 1½ tsk salt
- 2 tsk peber
Fremgangsmåde – dressing fælles
- Bland alle ingredienserne sammen i en skål, det kan serveres i
- Lad det hvile i mindst fem minutter inden det serveres
One thought on “Hjemmelavet burger”
Der er lukket for kommentarer.