Jeg har i dag fået besked om at den første opgave jeg har lavet på mit psykologistudie er bestået. Opgaven blev afleveret midt i januar og nu har jeg så fået beskeden om at jeg ikke har misforstået det hele. Opgaven handlede i øvrigt om intelligens og blev skrevet inden for den kognitive udviklingspsykologi.

Det har uden tvivl været den sværeste opgave jeg har lavet i lang tid. Der skal tænkes på en helt anden måde end jeg kender fra Handelshøjskolen. Argumenterne er også anderledes og så er alt teori og empiri selvfølgelig anderledes. Kort sagt så har jeg haft min sag for, og jeg er heldigvis bestået.

Jo mere jeg læser på psykologistudiet, jo mere interessant synes jeg det er. Noget af det jeg indtil nu har læst (i kognitiv udviklingspsykologi og socialpsykologi) er anvendelig i opdragelsen af børn, men hovedparten er “nice to know” viden der ikke er direkte anvendelig i hverdagen. Alligevel synes jeg at jeg får noget ud af det. Jeg kan mærke hvordan mit syn på verden langsomt men sikkert ændre sig lidt. Jeg kan mærke hvordan nogle af mine formodninger om mennesker bliver enten be- eller afkræftet. Jeg kan kort sagt mærke at jeg lærer noget. FEDT!

Det er hårdt at læse noget helt nyt ved siden af et arbejde samtidig med at jeg lige er blevet far. Men indtil nu har det været muligt. En stor del af forklaringen er at Lene har taget sig af Signe i to weekender så jeg kunne lave opgave.

Nå, jeg vil fejre at jeg har bestået den første opgave med at aflevere den næste på tirsdag. Denne gang handler det om hvordan forskellige teoretiske tilgange til selvet kan bidrage til en forståelse af mennesket i det postmoderne samfund.

/Dann