Månedsarkiv: januar 2018

Kalvefond (mørk)

Kalvefond (mørk)Fond er en basisingrediens i alle køkkener. Vi vil gerne lave vores egen, så vi er helt sikre på ingredienserne og smagen.

Det er heldigvis nemt at lave. Det tager en del tid, men det kan fryses, så der altid er fond ved hånden i køkkenet.

/Dann

Ingredienser

  • 750 gram kalveben
  • 2 fed hvidløg
  • 160 gram bladselleri (2-3 stk)
  • 260 gram gulerod (2 store)
  • 360 gram løg med skal (4-5 stk alm)
  • 3 skiver bacon
  • 2 L vand
  • 5 friske salvieblade
  • 1 tsk tørret timian
  • ½ tsk tørret rosmarin
  • 10 sorte peberkorn
  • 3 laurbærblade
  • 3 nelliker
  • 500 ml rødvin

Fremgangsmåde

  1. Skræl løbene (behold noget af skrællen, da det giver god farve) Vask bladselleri og gulerødder
  2. Kom benene i en forvarmet ovn i et fad 175 grader i 1 time og 15 minutter
  3. Skær løg, hvidløg, bladselleri, løg og gulerod i nogle store stykker
  4. Skær bacon skiverne op i nogle mindre stykker
  5. Kom grøntsager og bacon op i en skål og kom låg på
  6. Når tiden er gået for fadet i ovnen, kommes grøntsager og bacon også fadet i ovnen
  7. Lad det være i ovnen i yderligere 45-60 minutter
  8. Hæld indholdet af fadet over i en stor gryde
  9. Kom vandet op i bradepanden og lad det stå i mindst 10 minutter
  10. Tænd for grydens varme på lav (3½/9) varme
  11. Tilsæt alle krydderierne og krydderurter
  12. Hæld rødvinen i gryden og lad det simre i 30 minutter
  13. Hæld nu vandet fra bradepanden over i gryden
  14. Lad det simre yderligere ved lav varme i 6-8 timer
  15. Hæld fonden gennem en si over i en skål
  16. Pres også gerne væske fra grøntsager og kødet for at undgå spild
  17. Fonden er nu klar og kan gemmes i køleskabet et par dage eller i fryseren et par måneder
  18. Velbekomme!