Arkiv for september 2012

Grydebrød med speltmel – hurtigt og nemt

lørdag, 22. september 2012 | Skrevet af Dann

Bleekers brød i grydeEn af de store glæder ved at bage brød er for mig, når dejen skal æltes. Når man kan se, hvordan dejen samles og bliver mere smidig. Nogengange skal det dog gå lidt stærkt. Til dette formål er den såkaldte no-knead teknik perfekt. Ælteteknikken er her ganske enkelt, at man får dejen til at gøre arbejdet for en. Dejen får en lang hævetid, og ælter så sig selv, så at sige. Kombineres dette med at bage et brød i en gryde (hvilket i øvrigt også virker med almindelig æltet dej), så får man et super nemt og velsmagende brød.

Brødet bliver saftigt i krummen men med en knasende skorpe på grund af måden, det bages på. Formen får det tilmed fra gryden, hvilket ser ret fint ud. Jeg har ad mange omgange forsøgt mig med at bage i en beholder. De første mange gange var det med en rømertopf. Her var resultatet varierence, og det var svært at få brøddet ud af rømertopfen. Det var først da jeg lånte en Le Creuset gryde, at det blev super nemt. Siden da er dette brød blevet bagt en del gange, når det skal gå hurtigt.

Efter en del forsøg med forskellige slags mel er jeg endt med den kombination, jeg bedst kan lide til mine grydebrød: brød med speltmel. Det smager af meget mere, end hvis det “kun” er almindeligt hvedemel eller andre kombinationer, jeg har prøvet. Smagen er en, hvor Signe går og glæder sig til at smage, når brødet endnu er i ovnen.

Grydebrød er stadig ikke den måde, jeg bedst kan lide at lave brød på, men den virker hver gang. Det er derfor en fast del af vores madplan, når der skal laves brød herhjemme. Metoden kan anbefales, når det skal gå stærkt.

/Dann

Ingredienser

  • 150 gram speltmel
  • 450 gram hvedemel
  • 500 ml vand
  • 2 tsk salt
  • 5 gram gær

Fremgangsmåde

  1. Kom vand op i en skål
  2. Opløs gæren i skålen
  3. Lad det hvile i 5 minutter
  4. Bland salt og mel i dejen så det hele er vådt
  5. Sæt dejen til at hæve i 12-16 timer under låg ved stuetemperatur
  6. Mens dejen stadig er i skålen vendes den ned over sig selv 5 gange (gør hånden våd, tag fat i dejen ned langs siden og ned til midten, træk den op over sig selv og slip. Gentag hele vejen rundt i skålen)
  7. Lad dejen hæve i yderligere to timer
  8. Kom en gryde med låg i ovnen og varm den op til 250 grader (vent minimum 15 minutter længere end til ovnen siger den er klar)
  9. Tag gryden ud af ovnen, fjern låget og hæld dejen ned i gryden
  10. Kom straks låget på og kom gryden ind i ovnen
  11. Bag den nu i 30 minutter
  12. Fjern låget fra gryden og lad brødet bage videre i 20 minutter (skru eventuelt ned til 220 grader, hvis det ikke skal være meget mørk i overfladen)
  13. Tag gryden ud af ovnen
  14. Tag brødet ud af gryden
  15. Lad det køle af i mindst en time, inden det spises
  16. Velbekomme!

Hullet brød med ost og chili

onsdag, 19. september 2012 | Skrevet af Dann

Hullet brød med chili og ostI den seneste weekend var der tid til at prøve noget nyt brød. Denne gang skulle det være brød med ekstra ting i dejen. Typisk når jeg laver brød, så er det melet, hævningen og bagningen der står for alt smagen. Denne gang skulle der lidt mere til. Inspireret af en opskrift fra en bog og lidt søgen på nettet, så endte det med at jeg skulle lave brød med ost og chili. Når jeg alligevel var igang med eksperimenterne, så besluttede jeg mig for også at prøve en alternativ form til brødet. Det skulle nemlig skæres i så det fik huller.

Brødet var super nemt at lave, og tog ikke lang tid i forhold til, hvad det normalt tager, når jeg laver brød. Det var selvfølgelig ikke en overraskelse, da gær i store mængder kan gøre meget. Men at det smagte af så relativt meget grundet de ekstra ting i dejen var en overraskelse.

Smagen af brødet var fantastisk, og formen gjorde, at det var nemt at brække små stykker af, som kunne spises af os alle tre. Det var et stort hit både inden, under og efter maden for os alle tre. Det er et brød der hermed kommer på vores madplan som tilbehør til aftensmaden eller som et godt brød til en tapas-tallerken.

/Dann

Ingredienser

  • 40 gram gær
  • 30 gram sukker
  • 6 dl vand
  • 1 kg mel
  • 2 spsk salt
  • 200 gram ost (gerne gouda eller cheddar)
  • 1 spsk paprika
  • 1 frisk rød chili

Fremgangsmåde

  1. Kom vand, sukker og gær i en skål
  2. Bland ingredienserne til det er helt opløst,og lad det stå i ti minutter
  3. Bland mel i skålen og rør det rundt så det hele er “vådt”
  4. Lad blandingen hvile i 20 minutter
  5. Skyl og hak chilien i små stykker
  6. Bland salt, paprika, ost og chili i dejen
  7. Ælt dejen i 5-10 minutter
  8. Stil den til at hæve tildækket i ca. 60 minutter til dobbeltstørrelse
  9. Del dejen i to (eller fire, hvis brødene skal være mindre) stykker
  10. Rul dejen ud i aflange rektangler (må gerne have en spids)
  11. Forbered to bageplader med bagepapir
  12. Skær slidser gennem dejen fra lidt før toppen til lidt før bunden
  13. Kom brødene over på bagepladerne. Træk eventuelt lidt i dejen så hullerne bliver tydelige at se
  14. Lad brødene hæve tildækket i en time
  15. Bag dem i 25 minutter i en forvarmet ovn på 220 grader
  16. Brødene skal køle af i mindst 10 minutter
  17. Velbekomme!

En hyggelig weekend uden de store planer

søndag, 16. september 2012 | Skrevet af Dann

Weekenden nærmer sig sin afslutning. De to tydeligste tegn på det herhjemme er dels, at der er blevet stille fra Signes værelse (læs hun er faldet i søvn) og dels at vi netop er blevet færdige med at lave ugeplanen for næste uge. Weekenden har været super hyggelig for mig, selvom jeg må indrømme, at jeg er noget træt.

Weekenden startede med at jeg tog fra arbejde omkring 15:30 i fredags og skyndte mig afsted for at hente Signe i børnehaven. Lene var nemlig blevet udskrevet fra hospitalet, så vi skulle ned og hente hende, så hurtigt som vi kunne. Signe var nem at overtale til at komme i tøjet i børnehaven og ud i bilen. Desværre kunne vi ikke finde de to jakker hun har derovre, men vi håber de er der igen på mandag. Ca. 30 minutter senere var vi ved hospitalet i Horsens og kunne hente Lene. Signe var meget tydeligt glad for at kunne få sin mor med hjem.

Da vi kom hjem stod den på en hurtig omgang pasta med tomatsauce, inden der skulle ses Disney Sjov og spises fredagsslik (en tradition vi alle tre er rigtig glade for). Signe sov næsten med det samme, da hun blev lagt i seng.

Lørdag morgen startede tidligt ved at Signe vækkede os og helt tydeligt håbede, at hun skulle lege med mor. Sådan skulle det dog ikke være så længe. Signe og jeg stod nemlig op sammen og gik nedenunder for dels at bage lidt og dels for at lege. Vi skulle bage, da Signe havde bestilt både franskbrød, boller og knækbrød. Franskbrødet blev et efterhåndent klassisk grydebrød (opskriften skal nok komme inden alt for længe), knækbrødene og rosinbollerne blev som de plejer. Da duften af nybagte boller bredte sig i huset blev Signe og jeg enige om, at vi skulle vække mor med morgenmad på sengen.

Lene blev rigtig glad for at blive vækket med nybagte boller og hvad der nu ellers hører sig til en god morgenmad på sengen. Signe spiste en bolle i sengen, mens jeg bagte de sidste knækbrød. Herefter tog Signe og jeg på tur, så Lene kunne få sovet mere. Turen gik til Bilka, Bazar Vest og et kinesisk supermarked på Skanderborgvej i Århus. Vi var på jagt efter ingredienserne til dagens aftensmad: Kung Pau Kylling. På turen fik Signe en “obligatorisk” bolle i Bilka og i de to andre butikker fik hun en slikkepind hvert sted. Signe var meget godt tilfreds.

Da vi kom hjem var det straks igang med at lege. Der blev leget meget med Barbie. Faktisk tror jeg efterhånden, jeg er ved at have forstået, hvordan man gør det. Noget jeg aldrig troede skulle ske 🙂 Mens vi legede blev der også spist lidt af det friskbagte brød. Mormor kom på besøg for at sige hej til Lene, nu hvor hun var kommet hjem fra hospitalet. Det syntes Signe var et stort hit, selvom hun næsten ikke havde tid til at tale med hende, da hun var meget optaget af at lege på iPad’en.

Ikke så lang tid efter gik jeg igang med madlavningen (inklusiv at lave Creme Brule til dagen efter – Signes bedste dessert i hele verdnen, og vi havde nogle æg der snart blev for gamle så…) mens Signe ringede via Skype til sin farmor og farfar. Det er altid hyggeligt for hende at gøre det, og denne gang var ingen undtagelse. De snakkede næsten en time, inden Signe skulle videre til det næste. I mellemtiden havde jeg fået lavet noget mad, og det var tid til at vække Lene, så vi kunne spise aftensmad. Maden smagte super godt, men der er lige et par ting, som jeg ikke er helt tilfreds med. Der går derfor lige et par forsøg mere, inden opskriften kommer på hjemmesiden.

Næsten lige så hurtigt som lørdagen startede, ja så var den forbi. Signe blev lagt i seng og sov relativt hurtigt.

Søndagen startede med at jeg fik lov til at sove længe af Lene og blev først vækket omkring 10:00. Her stod jeg op tog over, så Lene kunne få sovet. Signe og jeg gik nedenunder og fik leget far, mor og børn. Vi brugte også noget af tiden på at rodde op i hendes ting. Eksempelvis har vi nu pakket det meste af hendes Lego væk i et par måneder. Derudover var det også tid til at prøve at bage et nyt slags brød med chili og ost. Det blev super godt og passede fantastisk til den Dahl, vi skulle have til aftensmad. I løbet af dagen var Signe og jeg på tur til “girafbutikken”, hvilket er en anden måde at sige Toys’r’us på. Det var et stort hit. Vi kiggede på mange gode ting, hun gerne vil ønske sig til sin fødselsdag (som jo kun er to måneder væk). Der blev ikke købt noget med hjem, men ønskerne er mange.

Hjemme igen fik vi leget rigtig godt, samtidig med at der også blev tid til lidt tøjvask. Vi legede faktisk så højrøstet, at det endte med at vække Lene, der stod op og var med i legen indtil Signe blev lagt i seng.

Nu hvor huset er stille kan jeg kigge tilbage på en fantastisk weekend med Signe. Det er naturligvis ikke fedt, at Lene er syg og ligger i sengen, men det er dejligt at have hende hjemme igen fra hospitalet. Endnu mere, så har det været en weekend hvor Signe og jeg har haft en masse tid til bare at være sammen. Til at hygge, til at lege og til at snakke. Selvom jeg er rigtig glad for mit arbejde, så vil jeg alligevel ønske at weekenden varede bare lidt længere…Det var en super hyggelig weekend.

/Dann

Lungebetændelse

fredag, 14. september 2012 | Skrevet af Lene

Søndag den 10. september følte jeg mig syg. Jeg havde feber, ondt i hele kroppen og frøs helt vildt. Jeg gik derfor tidligt i seng med håb om, at jeg kunne snuppe sygdommen i opløbet, men sådan skulle det ikke gå.

Jeg havde en elendig nat, hvor jeg konstant hostede til Danns store fornøjelse. Mandag morgen havde jeg det rigtig skidt og ville bare sove og være i fred, så Dann sørgede for alt med Signe og pakkede hendes ting til børnehaven og lavede hendes madpakke. Jeg sov bare videre. Jeg var nede på sofaen på et tidspunkt, men kunne ikke finde ro nogle steder. Alt hvad jeg prøvede gjorde ondt og samtidig hostede jeg hele tiden.

Jeg skulle til møde på jobcentret og kunne ikke overskue at skulle sygemelde mig, så jeg var inde ved naboen som tilfældigvis havde fri og spørge, om han ville køre mig. Det ville han heldigvis gerne. Han var også så sød at hente mig igen. Dejligt med gode naboer.

Efter at jeg kom hjem, sov jeg igen lidt og var knap vågen, da Signe og Dann kom hjem fra arbejde og børnehave. Jeg kunne lige slæbe mig ned og spise aftensmad.

Tirsdag havde jeg det ikke bedre og hostede stadig helt vildt. Jeg sov det meste af dagen og fik min mor til at hente Signe i børnehave, da Dann var i Kbh og først kom hjem omkring kl. 20. Det var rigtig godt, for jeg havde det stadig elendigt.

Onsdag var jeg stadig lige dårlig, så jeg endte med at ringe til vores læge. Jeg fik at vide, at jeg skulle komme ind forbi. De kunne intet gøre, hvis de ikke kunne se mig. Jeg bestilte derfor en taxa og blev kørt ind til lægen. Der var lang ventetid hos lægen og jeg fik det rigtig dårligt i venteværelsen. Lægen havde endelig tid til at se mig. Hun spurgte om mit forløb og lyttede til mine lunger og tjekkede min krop for mærker. Hun kunne ikke høre noget på lungerne, men hun kunne se, at jeg havde det skidt. Hun sagde derfor, at hun ville indlægge på sygehuset for en sikkerheds skyld og jeg kom ind og ligge på en briks, mens jeg ventede på en ambulance. Jeg prøvede at ringe til Dann, men han tog ikke telefonen, så jeg lagde en besked til ham på telefonsvareren. Jeg vidste godt, at han måske ikke hørte den, men jeg orkede virkelig ikke at gøre andet.

Ambulancefolkene kom og hjalp mig ned i ambulancen. Med en hånd til hjælp kunne jeg godt gå selv. I ambulancen blev jeg spændt fast og vi kørte af sted mod Horsens Sygehus. Jeg fik målt blodtryk, fik sat elektroder på og målt og fik lagt drop med saltvand. Jeg følte det var godt at ligge ned, men at jeg ikke havde brug for alt det udstyr. Ambulancefyren var af en anden mening. Han gav mig også ilt på et tidspunkt, da talene viste, at jeg havde lidt brug for det. Turen tog sikkert ikke så lang tid, men jeg følte det tog en evighed.

Vel ankommet til Horsens Sygehus, blev jeg kørt ind på modtagelsen og snakkede med en sygeplejerske, som ville sørge lidt for mig. Jeg fik taget blodprøver og et eller andet af hjertet. Lidt senere kom lægen og kiggede til mig. Hun spurgte om en masse og lyttede til mine lunger og tog også en blodprøve i mit håndled. Jeg tror aldrig, jeg har oplevet noget, der gjorde så ondt, som at få taget en blodprøve i håndleddet. Hun sagde ikke så meget, men lyttede bare. Efter at have ligget lidt, blev jeg kørt ned på akutafdelingen, hvor endnu en sød sygeplejerske tog i mod mig. Jeg fik lov til at ligge og slappe af, inden sygeplejersken kom og skulle tage endnu en blodprøve i mit håndled. av.

På et tidspunkt fik jeg noget suppe og var i gang med at spise det, da Dann kom gående ind. Han havde taget turen fra Hørning for lige at sikre sig, at jeg var ok. Han havde også en oplader med til min mobil og lidt læsestof. Det var dejligt at se ham. Han kunne ikke blive så længe, for han skulle hjem og hente Signe. Men det var dejligt lige at se ham.

Jeg  fik taget røntgen af mine lunger og blev sendt tilbage på stuen. Omkring kl. 21 kom der en læge forbi og snakkede med mig. Han sagde, at de ikke kunne høre, at jeg havde lungebetændelse, men at det kunne ses klart på røntgenbilledet, at jeg havde en svær lungebetændelse i højre side. Han ville derfor starte med at give mig pencilin i mit drop, så det virkede hurtigere. Når jeg så var klar til at tage tabeletter, ville de sende mig hjem. Det var altså ikke lige med det samme, at jeg ville blive sendt hjem. En nedslående besked, men dejligt, at de tog sig godt af mig.

Klokken 22 blev jeg flyttet op på medicinsk afdeling, på en 4-mands stue, hvor jeg skulle tilbringe det næste stykke tid. Jeg var træt, så det var ikke et problem at falde i søvn. Lidt efter kl. 6 blev jeg vækket og fik igen pencilin i droppet. Dagen gik stille og roligt med at spise lidt, drikke meget vand og snakke med dem, jeg var på stue med. Lidt efter 13 kom Dann og besøgte mig og havde nogle ting med til mig. Det var dejligt at se ham. Han kørte igen lidt før 15, for han skulle hjem og hente Signe og lave pandekager samen med hende.

Jeg snakkede meget med en ny beboer på stuen. Hun var 37 og indlagt med mistanke om astma og noget chokeret over at finde sig selv indlagt. Men hun var rigtig sød og nem at snakke med, så gik tiden lidt hurtigere. Jeg var også meget glad for, at jeg havde min telefon og kunne høre en lydbog. Det var super godt at kunne.

Meget af tiden var vi overladt til os selv på stuen, da vi var rimelig selvkørende og de havde mange patienter, der var meget dårligere end os. Det havde dog også nogle ulemper. Lidt i 23 fik jeg lagt dagens sidste pencilin i drop og skulle så bare lægge mig til at sove. Jeg kunne dog ikke komme ud af sengen, da droppet sad fast på sengen. Det medførte, at jeg havde en rigtig dårlig nat, hvor jeg følte mig totalt låst til sengen. Da det samtidig ikke var en “rigtig” sengeplads, jeg havde, kunne jeg ikke ringe efter hjælp. Rigtig trælst. Lidt efter kl. 6 om morgenen kom der så en sygeplejerske og gav mig et nyt drop og gik igen. Så kunne jeg så ligge der lidt tid endnu.

Først lidt over 8 blev jeg befriet fra mit drop og kunne komme på toilet. Sygeplejersken sagde, at jeg nok ville komme hjem den dag. Lægen kom og sagde ok for, at jeg kunne komme hjem. Jeg fik pencilin med til dagen efter og så måtte jeg godt gå. Jeg skulle dog vente på, at Dann kunne komme og hente mig, så jeg ventede lidt tid.

Lidt efter kl. 16, kom Signe og Dann og hentede mig. De var længe ventede og det var dejligt at se dem. Signe var rigtig glad for at se mig. Det varede dog ikke længe før hun havde set, at en anden patient havde slik og fik tigget sig til lidt af det, inden vi tog hjem.

Det er dejligt at være hjemme. Desværre er jeg ikke rask endnu, men kan da være oppe lidt tid af gangen nu. Jeg får to slags pencilin, så jeg tager mange piller i løbet af en dag. Det gør mig træt, men jeg arbejder mig langsomt op til overfladen igen.

/Lene