Første dag i Fouvent Le Haut

8. august 2011 | Skrevet af Lene

Her følger en del af en dagbog fra vores netop overståede tur sydpå fra søndag den 7. august til og med lørdag den 13. august. Billederne fra turen kommer i et senere indlæg.

Dagen gik med, at Signe var sammen med farmor og farfar, mens Dann og jeg tog en lur. Om eftermiddagen tog Dann, Signe, farfar og jeg til Dampierre s/Salon. En by der ligger ca. 15 km. væk. Signe havde ikke sovet hele dagen, så hun gik helt kold i bilen. Hun fik derfor lov til at sove i bilen, mens en af os blev hos hende. Vi var tilbage i huset omkring kl. 19, hvor vi fik noget at spise, inden vi gik i seng. Signe var endnu ikke faldet i søvn, da  Dann og jeg gik i seng. Vi lå og hyggesnakkede lidt, inden vi alle faldt i søvn.

/Lene

Der er lukket for kommentarer.