Signe 2½ år

I dag er det 2½ år siden, at Signe kom til verden. Og sikke da tiden er gået hurtigt. Vi kan slet ikke følge med. For 2½ år siden var Signe en dejlig nyfødt pige, der ikke lavede andet end at sove og spise.

Siden da er der sket rigtig meget. Den første skelsættende ting var, da hun lærte at møve sig fremadLenes fødselsdag den 15. juli 2009. Inden da havde hun også lært at sidde selv. Hun havde selvfølgelig også lært en masse andet, men det er bare de skelsættende ting, som vi husker. Hun lærte også ret hurtigt at kravle op ad trappen. Det kunne hun faktisk, før hun kunne kravle hen af gulvet.

22. december 2009 gik Signe sine første egne skridt midt i Bilka. Under nytårsferien øvede hun sig rigtig meget og blev helt god til det. I dag går, løber og hopper hun. Alle skelsættende begivenheder for os. For Signe er det jo bare en del af udviklingen.

Signe startede i dagpleje i juni 2009. På det tidspunkt kunne hun ikke rigtig noget. Hun kunne sidde og det var det. Hun spiste også stadig grød og fik erstatning i flaske. I dag er hun rigtig glad for at gå i dagpleje. Hun elsker at komme derop og glæder sig hver dag. Hun leger rigtig godt med de børn, hun går sammen med. Desværre holder de to ældste snart, da de skal i børnehave. Men heldigvis skal Signe også snart i børnehave, så det er ikke så længe, hun kommer til at opleve at være den ældste. Signes dagplejemor er fantastisk og vi har slet ikke ord for, hvor glade vi er for hende. Vi er så trygge ved at aflevere Signe hos hende hver dag. Signe er også bare så glad for hendes dagplejemor og der skal da også lige gives et knus, inden vi skal hjem. Hun bliver savnet, når Signe starter i børnehave om ½ år.

Et af de store hits for Signe er at komme ud og se dyr. Hun elsker dyr og især aber, fisk og hajer. Derfor har vi årskort til både Randers Regnskov, Aqua og Kattekatcentret. Der prøver vi at tage hen så tit som muligt. Signe løber som regel begejstret rundt og laver høje lyde. Turene foregår ved, at vi går hen, hvor Signe gerne vil og det nyder vi som forældre. Derudover er rulletrapper og toge også store hit. Alle tingene snakker Signe meget om, når hun har oplevet det. Vi var i Randers Regnskov i påskeferien. Det snakker Signe stadig om. Dejligt.

Sproget går det heldigvis også rigtig godt med og Signe laver fine sætninger og snakker løs. Det meste kan vi forstå, men der er nogle gange, hvor vi ikke kan finde ud af, hvad hun snakker om. Hun snakker meget om ting, hun har oplevet og set i løbet af dagen og når man så ikke lige har været med, er det nogle gange svært at gætte sig til, hvad hun snakker om. Men hun snakker bare videre og ryster lidt på hovedet af os, når vi ikke forstår hende.

I hverdagen går Signe selvfølgelig i dagpleje, men når hun kommer hjem vil hun meget gerne være udenfor. Hun vil gerne køre på scooter, gå ture og lege med de andre børn på vejen. Heldigvis bor vi et sted, hvor der er mange børn omkring Signes alder, som hun kan lege med. Hun er især glad for vores nabo-dreng, som hun kalder “min Benjamin”. Magnus som bor overfor er hun også virkelig glad for. Både Signe og hendes forældre er velkomne overalt i området og det nyder vi alle.

Signe er generelt en glad og dejlig pige og vi nyder at være sammen med hende hver dag. Vi glæder os til mange flere oplevelser med hende.

/Lene & Dann