Kategoriarkiv: Signe

Indlæg om Signe Bleeker Pedersen.

Signe vender sig

Signe

Dette er et lidt forsinket indlæg. Det burde nok være skrevet for 3 uger siden. Signe vendte sig for første gang fra maven til ryggen for 3 uger siden. Første gang var mens hun lå i sofaen. Dann sad ved siden af hende, mens hun lå på maven. Han kiggede væk og da han så på hende igen, lå hun på ryggen. Helt uden brok denne gang. Dann jublede og roste en lettere uimponeret Signe. Hun havde jo bare vendt sig. Der gik ikke mange minutter inden jeg havde en jublende Dann i telefonen, der stolt fortalte om vores datters præstation. For os var det ret stort.

De næste gang hun fik vendt sig, skete det mere i frustration over, at blive lagt på maven. Men efterhånden fik hun mere styr på, hvordan man gør det og nu vender hun sig, når hun har lyst. Det har så resulteret i, at det er sjældent, at hun ligger ret længe på maven. Det er sjovere og bedre at vende sig. 

Hun er i øvrigt en dejlig og smilende pige. Når man henter hende om morgnen, får man et stort smil og det selvom klokken er 5 eller 7. Hun kan sagtens vågne klokken 5 og være helt vildt frisk. Det kniber mere med forældrenes friskhed så tidligt, men man glemmer, at man er træt, når man ser hendes store smil. Man kan se på hende, at hun glæder sig til en ny dag sammen med en.  

Udviklingen går så stærkt. Hun øver sig i at vende sig den anden vej, uden det dog er lykkedes indtil videre. Hun er også blevet god til at sidde op med lidt støtte fra os forældre. Tøjstørrelsen bliver skiftet tit, og det gør blestørrelsen i øvrigt også. Hun vokser det bette pus.

/Lene

Signe er begyndt med (majs)grød

Signe

For en uges tid siden (den 9. april for at være helt præcis) skulle Signe have grød for første gang. Vi havde købt ind til lidt forskelligt, men blev enige om at majsgrød skulle være det første, hun skulle have. Derfor har hun næsten hver dag siden den første dag fået en portion grød, når hun står op fra sin eftermiddagslur.

Indtil nu har det været majsgrød hver gang, og det fortsætter vi med et par uger endnu. Herefter starter vi med en ny variant så hun kan lære den at kende. Det bliver nok grød med rismel.

Til at starte med var begejstringen for maden begrænset, men det var tydeligvis spændende at prøve noget nyt (se billederne nedenfor). I løbet af de sidste par dage er hun faktisk begyndt at spise noget. Vi vil skyde på hun spiser 2/3 af den portion, vi laver til hende. Det tyder altså på at vi er begyndt langsomt, men sikkert, at bevæge os i retning af mere fast føde.

Det er sjovt at give hende grøden: at se hvordan hun langsomt lærer at det skal da i munden og det skal da vist også ned i maven. Det er fantastisk spændende. Dann glæder sig til han skal give hende det i aften.

/Lene & Dann

P.S. Det laves som følger:

Ingredienser

  • 1 spsk olie
  • 1½ spsk majsmel
  • 30 ml modermælk(serstatning)
  • ½ dl vand

Fremgangsmåde

  1. Alt undtagen olie blandes i en kasserolle på maksimalt blus under kraftig omrøring
  2. Når det er blevet tilpas tykt (tænk ketchup) slukkes for varmen og olien blandes i
  3. Vent på det køler ned så barnet ikke brænder sig
  4. Grøden er nu klar til servering

Signe er 5 måneder

Signe

I fredags blev Signe 5 måneder. Det har været fem utrolige måneder. Vi kan slet ikke huske hvad vi egentligt brugte al vores tid til inden Signe kom til verden.

Hendes fødselsdag var som alle andre dage er i øjeblikket. Den starter med at jeg tager hende op omkring klokken 6 når hun vågner efter 9-10 timers søvn. Jeg blev også denne dag mødt at det største smil, man kan forestille sig. Det er som om hun siger “godmorgen far, nu skal vi have en rigtig god dag sammen”. Så er det spisetid og herefter skal der leges et par timer inden hun begynder at blive træt og skal have en lille lur på en 3-4 timer. Efter denne lur er vi i gang igen og omkring 16:30 er hun igen træt og hun tager en lille lur på 1½-2 timer. Herfra er hun vågen indtil hun skal i seng mellem 20 og 21 om aftnen. I løbet af dagen er Lene på universitet for at lave sin hovedopgave, så det er kun Signe og mig der hygger indtil mor kommer hjem for at synge for Signe og ligge hende i seng.

I dag skulle vi til læge for at “fejre” hendes fødselsdag. Hun fik et en lille undersøgelse så vi kunne se at hun er 64 cm lang og vejer 7,4 kg. Vi har været lidt bekymret for om hun nu spiste nok mad, men at dømme efter hendes vægt, så går det godt. Hun ligger rigtig fint på sin kurve (faktisk to kurver, en for alder vs. højde og en for alder vs. vægt).

Udover den lille undersøgelse skulle hun også vaccineres To stik – et i hvert lår – skulle der til. Hun blev ked af det, men faldt hurtigt til ro igen. Helt anderledes end sidste gang. Måske det er fordi hun har prøvet det før, måske det er fordi både mor og far var der, måske det er fordi hun var træt, måske… ja det kan egentlig være ligemeget. Hun har det fint og ligger lige nu og sover sødt. Meget atypisk sover hun nok kun en gang i løbet af dagen da hun måtte springe over sin formiddagslur da vi skulle til lægen. Hendes søvn er lidt mere forstyrret end normalt. Hun har grædt et par gange i søvne, og det plejer hun ikke. Det er nok fordi hendes krop kæmper med vaccinen

Jeg er utrolig spændt på hvordan denne første dag på barsel (indtil nu har det været ferie og påske) kommer til at gå, når hun vågner. Er hun mon ked af det, eller er hun sit normale glade selv? Jeg håber ikke hun er generet af vaccinationen. Jeg håber at det største problem bliver de par blodpletter som jeg har på min skjorte efter hendes stik (hun kom op til mig med det samme og blødte lidt fra lårene).

Under alle omstændigheder, så har det været nogle fantastiske måneder siden Signe kom til verden. Jeg glæder mig helt vildt meget til de næste 2½ måned hvor jeg kan få lov til at være sammen med hende på fuld tid.

/Dann

Første overnatning ude

Ikke kategoriseret, Signe

Ja Signe skulle passes fra igår lørdag til i dag søndag, da vi skulle til bryllup. Bryllupsfesten skulle holdes i Skals. Det ligger 20 min. fra Højslev, hvor Rikke og Christian (Lenes bror og kæreste) bor, så det var bare så perfekt, at vi kunne få dem til at passe Signe. Der var også Rikkes drenge  og Signes kusine Silke, så vi var sikre på, at Signe nok skulle blive underholdt. 

Efter vielsen i Tved kirke, kørte vi nordpå med Signe. Det var i øvrigt også første gang, at hun skulle sidde så længe i bilen. Det tog hun nu meget fint, pånær lige de sidste 10 min., hvor hun ind i mellem brokkede sig. Dog ikke mere end vi kunne holde ud at høre på.

Afleveringen hos Rikke og Christian gik ret hurtigt, da vi skulle være på feststedet så hurtigt som muligt. Derfor afleverede vi hende bare i autostolen ude i indkørslen. Det var også bedre for især mig, for jeg havde ondt i maven ved tanken om at aflevere Signe. Vi kunne da også høre Signe stikke i et hyl, da vi kørte bilen ud af indkørslen. Det var godt, at det var Dann, der kørte, ellers var vi aldrig kommet afsted. Det var svært at skulle gå fra hende. Men vi kunne samtidig ikke forestille os et bedre sted at få vores lille prinsesse passet. 

Det var en lidt underlig tur i bilen. Vi har været vant til, at Signe i hendes korte liv har været sammen med en af os eller os begge. Kun de få gange hun er blevet passet af vores forældre, har vi været væk fra hende begge to (det er sket 3 gange). Derfor var det meget underligt, at vi sad sammen i bilen, uden Signe var med os. Lene havde da også en lille klump i halsen. Men igen vidste vi, at hun var i gode hænder. 

Vel ankommet til feststedet gik der ikke længe før at vi modtog en SMS fra Rikke, som skrev, at hun havde været ked af det i starten, men nu var hun faldet til ro og legede med Silke og resten af familien. Så slappede vi begge af. Omkring klokken 2o fik vi så en besked mere, hvor der stod, at hun var faldet i søvn uden problemer og lå fredeligt og sov. Efter den nød vi bare den gode mad, vin, selskab m.m., som følger med sådan en dejlig bryllupsfest. 

Natten for os gik sådan nogenlunde. Vi savnede hende nok begge, men fik da sovet lidt. Glæden var stor, da vi havde spist morgenmad og skulle hen og hente hende. Hun lå og sov formiddagslur, da vi ankom. Så kunne vi få tid til at snakke lidt med Rikke og Christian. Det var gået rigtig fint og hun havde kun været ked af det lige efter vi tog afsted. Ellers havde hun leget, spist og sovet og, håber vi, hygget sig. 

Alt i alt var det en rigtig positiv oplevelse, for vi hyggede os og Signe var i gode hænder og hyggede sig også. Tak Rikke og Christian fordi I gjorde det nemmere for os at undvære vores lille prinsesse.

/Lene

P.S. Vi havde i øvrigt en fantastisk bryllupsfest hvor vi for første gang siden Signe kom til verden ikke skulle tænke på at kigge efter hende. Det var en rigtig god aften.