Eller kravler er nok så meget sagt. Efter at have været i bad i går eftermiddag, møffede Signe rundt på gulvet ovenpå ude at have tøj på. Det gør hun tit, så jeg tænkte ikke så meget over det. Hun rejste sig også op på alle 4, som hun også tit gør og så falder hun normalt ned igen med det samme. Men i går lykkedes det hende at kravle to skridt, inden hun faldt ned igen. Jeg var bare så stolt af hende og hun forstod slet ikke, hvorfor jeg blev så glad og hoppede rundt. Hun gjorde jo ikke noget specielt. For mig var det dog meget specielt og jeg ringede straks til Dann og fortalte den store nyhed.
Efter at hun fik tøj på i går, har hun dog ikke vist nogen som helst tegn på, at hun nu har fået fat i, hvordan eller hvorfor man skal kravle. Og hun møffer rundt på maven, som hun normalt gør. Så det øjeblik i går, er åbenbart væk igen. Men sikke da stolt man kan nå at blive over så lidt.
Det virker som i går Signe første gang fik mad med en ske, for slet ikke at tale om, da hun første gang forsøgte at spise selv. Et bevis på, at udviklingen går hurtigt hos hende kan ses i nedenstående video der viser, hvordan Signe i sidste weekend ikke kun begyndte at gå (med meget hjælp), men også begyndte at spise rugbrød selv.
Indtil for nylig gav vi hende de enkelte stykker i munden, men den tid er (hovedsageligt) slut. Nu skal vi bare stille det foran hende, så har hun helt styr på, hvad man skal gøre af maden… den skal jo spises. Vi har også prøvet det med pastaskruer og brød – begge dele med held.
Signe er endnu ikke begyndt at spise med ske selv, ligesom hun stadig får hjælp, når hun er tørstig. Heldigvis er det nemt at se, når hun gerne vil have noget at drikke, eller når hun skal have lidt mere mad. Hun åbner munden, slår lidt i bordet eller rækker ud efter det, hun gerne vil have. Hvor er det altså fantastisk, at vi ikke længere skal gætte os til hvad Signe gerne vil, men i stedet kan få besked fra hende selv, om hun skal have en bid mere eller om hun er mæt.
Det er med et blevet meget nemmere at give Signe mad, da hun nu er meget mere med. Og når vi er ved mad, så er hun i løbet af de sidste 3-4 uger begyndt at spise det samme til aften som vi får, ligesom hun også spiser på samme tid som os andre. Det er hyggeligt, at vi har fået vores eget lille spise-ritual herhjemme.
Signe kan, som vi tidligere har skrevet, bevæge sig, men endnu ikke kravle. Hun øver sig rigtig meget i at kravle, men det er som om benene ikke rigtigt vil samarbejde. Der er kommet rytme i hendes bevægelser, så når hun “kravler” er det helt som hun skal, hun skal bare holde maven over jorden hele tiden.
Selvom man ikke kan kravle, så kan man jo godt eksperimentere med at gå. Netop det tog Signe initiativ til i forrige weekend. Hun har været vild med at stå op, mens man holder hende i hånden og i den forrige weekend tog hun det første skridt fremad – man skal jo udforske verden lidt! Det blev til en lidt længere tur (hvor hun fik en del hjælp til at holde balancen). Turen kan ses i nedenstående video. I dag “går” hun meget mere selvsikkert og holder meget bedre sin balance.
Vi tror, at der går lang tid inden hun begynder at gå rigtigt, men i går begyndte hun at “gå” lidt rundt ved at støtte sig til stuebordet og sofaen. Hun væltede naturligvis et par gange, men skulle straks prøve igen. I øjeblikket er det bedste man kan at stå op eller endnu bedre at gå. Man kan se, hvordan hun både synes det er sjovt og samtidig er pavestolt. Måske fordi hendes forældre har travlt med at rose hende 🙂
Det er utroligt, hvor hurtigt hun udvikler sig. En kliche som nok kan bekræftes af alle forældre. Man ville ønske at tiden gik lidt langsommere, så man kan nyde det enkelte udviklingstrin til fulde, så man kan nyde hvordan barnet ser på livet og sin verden. “Desværre” har barnet andre planer. Der er nye ting der skal læres, en verden der skal udforskes og nogle forældre der skal imiteres. Det går stærkt, men hvor er det fantastisk at være vidne til.
Det var som om Signe tænkte, at hun skulle give sin mor en vidunderlig fødselsdagsgave. Derfor valgte hun den 15. juli 2009 for første gang at bevæge sig rundt i stor stil. Tidligere kunne hun flytte sig nogle centimeter, men lige pludselig kunne hun bevæge sig fra den ene ende af huset til den anden. Hun kravler ikke endnu (selvom hun prøver ihærdigt). Hun har derimod regnet ud, at man kan bruge sine arme til at trække sig frem (nederst er der et lille videoklip af hende, der bevæger sig).
For mig er det en rigtig rar fornemmelse, at hun kan flytte sig omkring. Det betyder at hun nu selv kan komme hen til det, hun gerne vil have fat i. Tidligere skulle jeg regne ud, hvad hun gerne ville have. Nu kan hun selv komme derhen. Ulempen er selvfølgelig, at Signe nu udforsker alt i verden. Hun er blevet specielt glad for ledninger og for at tage bøger ud af vores bogreol.
Signes udforskning af verden har betydet, at vi er begyndt at sige “nej” til en del ting. Hun må eksempelvis ikke lege med ledninger. Det er helt tydeligt, at hun har forstået, hvad det betyder (ligesom hun i øvrigt forstår, hvad hun selv hedder). Siger man nej til hende, så stopper hun med det hun har gang i. Det er dog en sandhed med visse modifikationer, idet hun til tider stopper lidt op, når vi siger nej og så beslutter sig for at fortsætte.
Betydningen af nej har hun helt sikkert forstået, og hun har også forstået, at det kun “gælder” når mor eller far ser, hvad hun laver. Eksempelvis sagde jeg nej til, at hun måtte lege med ledningerne, og så “kravlede” hun videre til et andet sted for at lege med noget andet. Hvad jeg ikke lige havde opdaget var, at hun flyttede sig om bag fjernsynet, så jeg ikke kunne se hende, og her kunne hun jo lege med ledningerne i fred og ro – uden at far opdagede det. Hun er altså ret snu!
Hvor er det altså skønt at se hende bevæge sig, og hvor er det endnu mere skønt, når hun kravler hen til en for at komme op. Siden hun begyndte med at “møffe” er hun hver dag blevet lidt hurtigere, ligesom det er helt tydeligt at se, at hun har fået helt styr på, hvordan hun kommer frem til et bestemt sted – også når hun skal uden om forhindringer. Vi har også set at hun er bekendt med, at man kan falde ned. Når hun “kravler” rundt i sengen, stopper hun altid ved kanten og vender om – man skulle jo nødig falde ned.
Det er fantastisk at opleve Signe opleve mere af sin verden ved at bevæge sig rundt… selvom det betyder at hun bliver mere selvstændig.