Ja nu nærmer tiden sig, hvor Signe runder 17 mdr. Vi kan slet ikke forstå, at det virkelig er 17 mdr. siden, at vi fik vores dejlige datter ind i vores liv. Det er så svært at huske, hvad vi lavede inden vi fik hende. Ja vi havde mere tid til vennerne og familien og hyggede os rigtig meget. Og så kom Signe og nu handler det meste af vores liv om hende. Men det er vi bestemt ikke kede af.

Signe er som alle andre børn helt fantastisk. Hun er lige pludselig blevet stor. Der er intet baby over hende mere. Hun går rigtig godt nu og elsker at gå en tur med os. Hun er også så småt begyndt at løbe, omend det er lidt usikkert endnu. Da hun blev hentet i dagpleje i går af Lene, kom hun løbende. Hun var lige ved at vælte, men hun gjorde det ikke. Hun kom løbende ud for at tage imod hendes mor og da hun så havde sagt hej, var hun klar til at gå ind og lege igen med de andre børn.

Hun elsker at være i dagpleje. Hun går der sammen med Mads, der er omkring 22 mdr. og Nanna, der er  omkring 19 mdr. Dem elsker hun at lege med og lærer utrolig meget af dem. Især Nanna snakker løs og Signe suger til sig. Den sidste pige i dagplejen er Solvej (ved ikke lige, hvordan det staves). Hun er en 11 mdr. gammel pige. Signes dagplejemor er helt fantastisk. Hende er vi så glade for. Hun tager sig rigtig godt af Signe og de andre børn og vi er trygge ved at aflevere Signe hos hende. Hun elsker virkelig sine “børn” og de elsker hende. Så det er bestemt en fornøjelse at aflevere Signe et trygt sted og vide, at der bliver passet godt på hende.

Men tilbage til Signe, der jo bliver så stor. Hun snakker hele tiden nu. 80 % af tiden forstår vi ikke, hvad hun siger. Og det frustrerer nogle gange os alle 3. Nogle gange kan man bare se på hende, at hun prøver at sige noget og at det for hende er indlysende, men hvorfor forstår hendes forældre hende så ikke? Men en del forstår vi da og der er kommet rigtig mange ord til. Hun siger enkle ting som ko, hej, sko, muh, vov vov, læse, gul, blå, banan, Garfield og meget andet. Hun er også begyndt at gentage, hvad vi siger. Derfor har vi også fået lært hende at sige “tak for mad”. Vi prøver at lære hende nye ord og arbejder også på at lære hende om farver.

Hun er også begyndt at høre efter, hvad vi siger til hende. Siger vi til hende, at hun skal gå ovenpå, fordi hun skal have en ny ble, så gør hun det, hvis det passer hende. Man kan se på hende, at hun hører hvad vi siger, men nogle gange vælger hun at ignorere det. Bøjlen er også røget af hendes højstol, og hun kan nu kravle op selv og gør det også gerne, når hun er sulten. Hun kan dog ikke komme ned igen uden hjælp, hvilket Lenes familie fik lov til at opleve, da vi fejrede Danns fødselsdag 3. april. Hun var kravlet op på stolen og ville åbenbart ned igen, så hun satte bare af og landede lige på hovedet et stykke fra stolen med en meget rød kind som resultat. Et sådant stunt afskrækker hende heldigvis ikke fra at kravle op på stolen igen, men hun har ikke forsøgt at komme ned selv siden.

Signe sætter sin tandbørste på plads i skabet, når vi har brugt den. Hun sætter sig i entreen, når hun skal have sko på. Hun tænder selv sin musik i stuen. Hun kommer stadig og rækker armene op, når hun vil tages op. Hun ligger og snakker i sengen om morgenen, indtil Lene tager sig sammen til at gå ind og hente hende. Så hygger vi lidt i sengen, inden hun selv glider ned og begynder at lege. Hun er også begyndt at hjælpe med at tømme opvaskemaskinen. Hun tager et stykke bestik af gangen og giver Lene, som så ligger det på plads i skuffen. Både Signe og mor elsker det. Hun vil også gerne hjælpe med tallerkner og glas, men kan ikke rigtig endnu.

Alt det ovenstående er vores måde at sige på, at Signe er helt fantastisk. Vi er så glade for, at vi har fået lov til at være hendes forældre. Og nej det hele er ikke rosenrødt. Der er hårde nætter og endnu hårdere dage, for selvfølgelig hører hun ikke altid, hvad vi siger. Hun har også sin egen holding til tingene og hvis hun ikke får sin vilje, smider hun sig ned og græder hysterisk. Hun vil gerne alt selv, men kan ikke rigtig endnu. Det skaber selvfølgelig en del frustrationer, især når vi forsøger at hjælpe hende.  Men det ændrer ikke, at vi synes, at hun er helt fantastisk. Signe, vi elsker dig.

/Dann & Lene

Ja tiden den går hurtigt og Signe er efterhånden blevet 15 mdr. og nærmer sig hastigt 16. mdr.

Og hvordan går det så?

Ja vi synes jo, at hun er fantastisk. For hver dag, der går, lærer hun mere og mere og forbløffer os en gang i mellem. Hun har helt styr på det med at gå og kommer rundt i hele huset. Hun nyder at gå og gør det rigtigt meget. Hun går også gerne udenfor og når vi handler ind m.m. Kort sagt, hvis det kan lade sig gøre at gå, så gør hun det gerne. Og som forældre kan vi jo ikke stå for, når hun rækker en hånd ud efter os for at gå med os i hånden. Første gang hun gjorde dette, var på parkeringspladsen ved Ikea. Far havde taget hende ud af bilen for at hun kunne gå selv og tog hende så i hånden. Hun stoppede op og kiggede efter mor. Da hun havde fået mors hånd også, gik hun lige så stolt afsted. Og vi forældre var også stolte.

Signe har helt styr på at gå op ad trappen, men tør ikke bevæge sig ned af igen. Heldigvis kan man sige, for hvis hun prøvede selv, kunne det gå rigtig galt. Men med far i hånden, kan man jo sagtens være stolt over at kunne gå ned af trappen og man får da også masser af ros.

Signe har jo længe drukket selv af glas og hun kan også sagtens spise med fingrene. Det kniber mere med at spise med gaffel. Hun kan nemlig ikke få maden til at blive på gaflen, så indtil videre har vi puttet maden på gaflen og så har hun fået den i hånden og spist maden. Men her til aften fik hun lov til at prøve selv. Og sørme om det ikke lykkedes at få frikadelle på gaflen og spise det helt selv. Vi er så stolte af hende.

Hendes sprog udvikler sig også rigtig meget. Hun kan sige en del ting, bl.a. far, mor, farfar, hej, vov, muh, mæh, miav, nej, ja, tak, op, hva’ det, Nanna og Garfield og meget mere. Hun pludrer konstant, men det er ikke så meget af det, som vi forstår. Nogle gange kan man se på hende, at det irriterer hende, at vi ikke forstår hende. Vi glæder os til vi kan forstå endnu mere. Signe derimod forstår rigtig meget. Og hun er begyndt at gøre det, vi beder hende om. F.eks. skulle hun i seng her til aften og Dann siger til hende: “Signe kan du gå op ovenpå, du skal i seng” og så gjorde hun netop det. Det synes vi også er fedt. Hun er dog ikke så god til at komme, når man kalder, da hun altid har andre ting, hun hellere vil. Men det skal nok komme.

Signe hygger sig i sin dagpleje og er glad for at være der og har også en rigtig god dagplejemor. Nogle morgener brokker hun sig og vil ikke afleveres, men det er næsten ovre, inden vi er ude af døren. Det hænder også, at hun ikke har lyst til at komme med hjem, men hellere vil blive og lege med de andre børn. Det er fedt at se for os som forældre, for så ved vi, at hun er glad for at være der. Det er da også svært at være andet end glad for stedet, for hendes dagplejemor er fantastisk. Det er altid en fornøjelse for os at hente og bringe.

Er alt ved Signe så perfekt, kan man fristes til at spørge? Og det er det da næsten. Hun er en meget kærlig og sød pige, men hun flipper dog jævnligt, når hun ikke får sin vilje, men det går heldigvis hurtigt over igen. Det eneste, vi ville lave om, hvis vi kunne, er hendes morgener. Hun vågner som regel mellem 5 og 6 og det synes vi er lidt tidligt. Nogle gange er det svært at få slæbt sig ud af sin varme seng, men når man så ser hende række armene op til en, så er det tilgivet.

Vi elsker vores lille dejlige pige.

/Lene og Dann

Dette indlæg er så over et halvt år forsinket… men bedre sent end aldrig. For at bevare kronologien er indlægget placeret i januar 2010, men er faktisk skrevet i juli 2010.

Et godt stykke tid inden Signes et års fødselsdag var hun gået helt over til at spise det samme som os. Hun havde dog holdt fast i en sutteflaske med mælk om natten eller om aftnen inden hun skulle sove. Typisk ville hun vågne omkring klokken tre og så var hun sulten. Her fik hun så en sutteflaske med ca. 200 ml. modermælkserstatning. Veltilfreds ville hun så falde i søvn igen.

Omkring Signes et års fødselsdag var vi begyndt at snakke en del om, hvornår det var tid til at stoppe med denne “natflaske”. Signe svarede heldigvis selv på spørgsmålet, da hun begyndte at sove hele natten uden at vågne. Først var det en dag, så var det hveranden dag. Lidt efter lidt var det alle dage hun sov igennem. Inden midten af december måned var det slut med at få en sutteflaske om natten.

Derfor kunne mor og far gå rundt i huset og finde sutteflasker og tilbehør. Det hele blev samlet sammen, steriliseret og pakket væk under trappen. Det kunne jo være, det skulle bruges igen.

Vi kan tydeligt huske, hvordan vi tænkte “nu er hun blevet stor” da hun helt droppede sutteflasken. I dag kan vi nærmest ikke huske, at hun har brugt sutteflaske. Det går godt nok stærkt.

/Lene & Dann

Signe har i den sidste tid vist interesse for at drikke af glas selv (omkring starten af december… vi kan ikke huske det præcist). Vi startede derfor med at lade hende være med til at holde glasset, når vi gav hende vand eller mælk. Langsomt fik hun øvet sig og fik også lov til at prøve selv. I starten betød det en masse mælk eller vand ud over det hele. Men hun fangede ret hurtigt, hvordan man drikker selv. Hun blev også rost meget, hver gang hun gjorde det rigtigt. Det fik hende til at prøve mere.

I dag får hun selv lov til at drikke, når hun har lyst. Og selvfølgelig går det stadig galt en gang imellem, men hun klarer det meste selv og er ret stolt af, at hun nu selv kan. Lige nu kæmper vi så lidt med, at hun rigtig gerne vil lege med glasset. Det synes vi ikke, at hun skal, så det prøver vi at lære hende at lade være med.

Hun kan stadig ikke styre, når der står et glas på bordet i stuen. Det ryger ud over det hele. Det må vi øve os på i det nye år. Lige nu glæder vi os over, at hun lærer ting og at hun synes, at det er sjovt at prøve nye ting, når far og mor guider hende.

/Lene og Dann