Små boller som tilbehør til aftensmad

Små boller som tilbehør til aftensmadLene er rigtig glad for (varm) tomatsuppe. Sidste gang jeg lavede det havde jeg lyst til at lave nogle boller som tilbehør. Dette førte til at jeg lavede fire forskellige slags små boller.

Specielt de røde boller med tomat smagte godt. Opskriften kan varieres med et utal af ingredienser, og det kommer vi helt sikkert til at lege med i den kommende tid.

Der var fire slags boller: nogle med timian (1 spsk), nogle helt uden noget, nogen med tomat (2 spsk tomatpasta) og nogen med karry (2 tsk). Tørrede krydderier blandes i melet, mens tomatpastaen blandes i mælken inden den blandes med melet. Nedenfor kommer opskriften på bollerne uden noget.

/Dann

Ingredienser

  • ½ dl olie
  • 4 dl hvedemel
  • 1 tsk salt
  • 25 gram gær
  • 1½ dl mælk

Fremgangsmåde

  1. Varm mælken i en gryde så den bliver lunken
  2. Bland olien, salt og gæret i
  3. Hæld blandingen over i melet i en skål
  4. Ælt det sammen
  5. Sæt til hævning i 15 minutter
  6. Lav boller ud af dejen – ca. 7 stk
  7. Placer bollerne på bagepapir så de er klar til at at komme i ovnen og lad dem hæve i ca. 15 minutter
  8. Bag dem i en forvarmet ovn på 200 grader i 15 minutter. Varm ovnen op til 250 grader og skru ned når de kommer i ovnen, det gør overfladen lidt mere hård.

Lignende indlæg

  • Hjemmelavet rugbrød

    Signe og Lene er rigtig glade for rugbrød. Derfor havde jeg også besluttet at bage mit eget rugbrød. Rugbrød adskiller sig fra meget andet brød ved at det hæves med surdej. Det er altså en helt anden verden, end jeg er stødt på indtil nu. Derfor startede jeg for 3 ugers tid siden med at…

  • Bleekers Shawarma

    Den absolut bedste slags fast food jeg kender, er en shawarma. Der har derfor et stykke tid været en ambition om at lave noget lignende herhjemme. Efter først at have brugt nogle år på at finde den helt rigtige opskrift på chilisauce, var tiden kommet til kødet, og selvom det ikke er den helt samme,…

  • Remoulade

    Remoulade er et godt tilbehør til rigtig mange retter. Herhjemme er det et hit til eksempelvis pomfritter. Det er relativt nemt at lave og smager godt. Det er dog kun noget vi gør til særlige lejligheder, da det ikke er ingredienser vi normalt har i skabet. /Dann Ingredienser – mayo 275 gram hjemmelavet mayonnaise 2½…

  • Sur-sød sovs

    Sur-sød sovs er et must til forårsruller, og er det også herhjemme. Den er nem at lave og er en klassiker. /Dann Ingredienser 2 dl vand 2 spsk honning 2 spsk riseddike 1½ tk salt 1 spsk ketchup 1/2 frisk rød chili 2 fed hvidløg 1 cm  ingefær 1 spsk majsstivelse 1½ spsk koldt vand…