Hjemmelavet rugbrød

Hjemmelavet rugbrødSigne og Lene er rigtig glade for rugbrød. Derfor havde jeg også besluttet at bage mit eget rugbrød. Rugbrød adskiller sig fra meget andet brød ved at det hæves med surdej. Det er altså en helt anden verden, end jeg er stødt på indtil nu.

Derfor startede jeg for 3 ugers tid siden med at lave en surdej. Det er ret simpelt. Man kan gøre det bare ved at blande mel og vand 1:1 ved stuetemperatur i en del dage, indtil det begynder at boble og lugte rigtigt. Jeg lavede min surdej med 1 dl grahamsmel, 1 dl groft rugmel og 2 dl vand. Det blev blandet i hver dag i en uge. Derefter var det 1 dl vand og 1 dl groft rugmel. Efter 9 dage var den god og lige klar til at bruge.

Derfor blev der mandag aften bagt rugbrød til den store guldmedalje herhjemme. Resultatet blev rigtig godt. Signe har været rigtig glad for det hjemmelavede rugbrød, og det har bestemt også fået Lenes godkendelse. Det er altså helt sikkert noget, vi kommer til at gøre mange gange fremadrettet.

Ja, det tager en del tid at lave et rugbrød – specielt når jeg også skulle starte en surdej. Heldigvis har jeg nu en surdej, der kan holdes i live i lang tid fremover. Så nu tager det kun et par dage at lave et rugbrød. For mit vedkommende, så glæder jeg mig til at eksperimentere med forskellige slags kerner og mel. Det er spændende sådan at få åbnet en hel ny gren af madlavningens univers.

Jeg er sikker på, at vi kommer til at lave rugbrød et par gange mere i år.

/Dann

P.S. Jeg har ikke helt styr på, hvordan man angiver kerner i bagerens procentformel, så jeg har ikke angivet procenter nedenfor.

Ingredienser (1 brød)

  • 2 dl surdej
  • 2 dl knækkede hvedekerner
  • 2 dl knækkede rugkerner
  • 5 dl vand
  • 3 dl rugmel
  • 1 dl hvedemel
  • 1 spsk salt

Fremgangsmåde

  1. Bland de knækkede hvedekerner og de knækkede rugkerner i en skål
  2. Bland surdejen i skålen
  3. Bland vandet i skålen
  4. Lad blandingen stå og hvile i et døgns tid ved stuetemperatur under låg
  5. Rør salt, rugmel og hvedemel i dejen
  6. Rør eventuelt lidt vand ind i dejen hvis det er nødvendigt for konsistensen
  7. Stil dejen til at hæve i ca. 3 timer under låg
  8. Kom dejen op i en brødform (30(L)x7(H) – gerne med bagepapir
  9. Kom lidt vand på ænderne og glat overfladen ud
  10. Lad dejen hæve i brødformen til den når op til kanten, eller til det ikke rigtig hæver mere. Det tager ca. 1½ time
  11. Brødet bages 1 time og 15 minutter ved 200 grader i en forvarmet ovn
  12. Når brødet tages ud, skal der straks kommes et viskestykke om brødet, mens det køler af. Dette er for at skorpen ikke skal blive alt for sprød
  13. Velbekomme

Lignende indlæg

  • Orange pasta

    Farvet pasta er altid spændende på en tallerken. Her er den farvet med gulerod. Det smager ikke meget af gulerod, men det smager godt og ser godt ud. Det kræver en kraftfuld blender at få det hele ensfarvet, hvis det er det, der ønskes. /Dann Ingredienser 230 gram skrællet gulerod 2 æg 300 gram hvedemel…

  • Ciabatta

    Jeg øver mig i øjeblikket på at blive bedre til at bage forskellige slags brød. Derfor ønsker jeg mig blandt andet også en bog om bagning i julegave. Lige nu eksperimentere jeg med nogle store grovboller og noget ciabatta. Grovbollerne er gode, men de kan blive endnu bedre, så den opskrift må vente lidt endnu….

  • Boller i karry

    Boller i karry er nærmest indebegrebet af en klassisk ret. Alligevel viste den sig ikke at være helt så nem at lave for os, som vi troede. Faktisk har det taget en hel del forsøg at ramme denne opskrift. Det har primært været saucen, der har været svær at få lavet helt rigtig. Heldigvis er…

  • Tomatrisotto

    Risotto er en ret, som vi gerne spiser herhjemme. Det var dog ved at være lidt tid siden vi sidst havde fået det, og jeg havde lyst til at eksperimentere lidt. Jeg fik derfor idéen til at lave en risotto med tomat. Efter lidt tilsmagning endte det med at smage super godt, og både vores…

  • Amerikanske pandekager

    I dag stod den på brunch herhjemme og jeg havde besluttet, at så meget som muligt skulle være hjemmelavet. Derfor stod den blandt andet på hjemmelavede pandekager. Nu er pandekager jo mange ting, men valget endte med amerikanske pandekager, der er noget nær klassiske til brunch. Det specielle ved amerikanske pandekager er dels størrelsen (omfanget)…

En kommentar

  1. Jeg har nu haft tid til at eksperimentere lidt med hvad der skal være i et hjemmelavet rugbrød. Det har ledt frem til en opskrift jeg kalder “Lenes” da det klart er hendes favorit indtil nu.

    Opskriften til ovenstående rugbrød bruges, men med følgende ændringer:
    * 1½ dl yderligere vand
    * 1½ dl femkornsblanding
    * ½ dl yderligere surdej

    Lene siger det kan anbefales 🙂

    /Dann

Der er lukket for kommentarer.