Brunsviger

BrunsvigerSelvom jeg bager hver weekend, så er det ret sjældent, at det bliver til kager. Jeg er meget mere til godt brød og boller. Nu er det dog sådan, at resten af familien synes, det er lidt snyd, at der ikke også kommer kager ud af ovnen. Glæden var derfor stor, da jeg fortalte Signe, at vi skulle bage kage. Efter en hurtig indkøbstur efter de ting vi ikke havde, så var Signe og jeg klar til at bage. Det skulle være en brunsviger. En kage der i mange tilfælde bliver pyntet med slik, men i denne omgang var den uden ekstra pynt.

Smagen var lige som den skulle være, og den faldt i god jord hos såvel vores egen lille familie som de naboer (børn og voksne), der var på besøg i løbet af dagen. Alt i alt må det siges at være en vellykket kage, som jeg helt sikkert kommer til at lave igen. På en måde kan vi sige, at det bliver en del af vores madplanlægning, selvom det helt sikkert ikke er en kage, vi skal lave hver uge (jeg er stadig mere til godt brød).

/Dann

Ingredienser ( 1 bradepande)

  • 50 gram (frisk) gær / 11 gram tørgær
  • 50 gram sukker
  • 75 gram smør
  • 3 gram salt (½ tsk)
  • 300 ml mælk
  • 1 æg
  • 600 gram hvedemel
  • 150 gram smør
  • 300 gram brun farin

Fremgangsmåde

  1. Kom mælk, salt, sukker og smør op i en kasserolle
  2. Varm kasserollen op så smøret smelter
  3. Lad kasserollen køle af til indholdet bliver lunkent
  4. Opløs gæret i kasserollen og rør rundt til det bliver helt opløst
  5. Hæld indholdet af kasserollen op i en skål
  6. Slå ægget ud i skålen og pisk det ind i væsken
  7. Hæld melet op i skålen
  8. Ælt melet ind i væsken til det bliver en smidig dej. Det tager ca. 5 minutter
  9. Lad dejen hæve under dækker i en time
  10. Forbered en bageplade med et bagepapir
  11. Rul dejen ud til en firkant så den passer på bagepladen
  12. Kom dejen op på bagepladen og “stræk” den ud til kanterne
  13. Lad dejen hæve under dækker i 40 minutter
  14. Kom 150 gram smør og brun farin op i en kasserolle (brug eventuelt mere, hvis den skal være rigtig “snasket”)
  15. Smelt smøret og den brune farin i kasserollen
  16. Med alle fingrene laves der huller ned i dejen på samme måde som med et foccacia brød
  17. Hæld glasuren ud af over kagen og spred den godt ud
  18. Lav huller med en gaffel ned i dejen mange steder
  19. Bag kagen i en forvarmet ovn på 200 grader i 20 minutter
  20. Lad kagen køle af i 15 minutter inden den spises
  21. Velbekomme!

Lignende indlæg

  • Chokoladeis

    Chokoladeis er en klassisk variant af is. Serveres ved siden af en god vaniljeis er det en fantastisk oplevelse med kontrasterne i smagen… og så er det jo også en vigtig ingrediens i trefarvet is. Trefarvet is har vi endnu ikke lavet i skrivende stund, men når vi har fundet ud af at lave en…

  • Tomatsauce på glas

    En god tomatsauce tager typisk et par timer at lave, for at få den gode smag frem. På en travl hverdag kan det være svært at få tid til at lave det til aftensmad. En rigtig god løsning er at lave hjemmelavet tomatsauce på glas, der er klar til at blive varmet. Ligesom det der…

  • Hindbærsnitte

    Hindbærsnitter og trøfler var mine favoritkager, da jeg var barn – og er det faktisk stadig. Det var derfor nærliggende, at mine eksperimenter udi de søde sager skulle komme omkring hindbærsnitter. Efter en del søgen på nettet kom jeg frem til en kombination af mange opskrifter, som virker rigtig godt for mig. Resultat blev godt. Alle…

  • Baguette

    Jeg er vild med baguettes. Det er den bedste form for flutes, jeg kender. Noget af det bedste ved at være i Frankrig er muligheden for at få en friskbagt baguette. Hjemme i vores køkken har jeg prøvet et utal af forskellige opskrifter med et utal af variationer for at ramme rigtigt. Helt rigtigt kan…

  • Foccacia

    Jeg vil rigtig gerne lære mere om at bage forskellige slags brød. Selvom det smager skønt med friskbagt franskbrød, så kan det også blive lidt ensformigt. Derfor er der også dukket en bog om bagning op på min ønskeseddel til jul. Det skal dog ikke stoppe mig for at søge på nettet for at lære….