Bagte rodfrugter med timian og citron

Bagte rodfrugter med timian og citronEn klassisk dansk vinterret er bagte rodfrugter. Rodfrugter er i det hele taget en klassisk ingrediens i vintertiden i Danmark. Indtil nu er det primært gulerødder og kartofler, der er blevet brugt hjemme hos os. Det syntes vi der skulle gøres op med, så det var tid til at lave bagte rodfrugter. Siden vi prøvede det første gang for et års tid siden, har det udviklet sig lidt og vi er endt med en opskrift, hvori der indgår citron og timian. En opskrift der smager rigtig godt, og som selv Signe synes godt om. Undervejs her der dog også være en del fejlslagne forsøg med andre ingredienser så som hvidvin og hele krydderier.

Retten har allerede været på vores madplan en del gange i forskelige variationer. Jeg er dog helt sikker på at det er denne variant der fremadrettet vil blive brugt i vores madplan.

/Dann

Ingredienser

  •  1 kg rodfrugter (rødbeder, kartofler, persillerod, gullerødder, etc.)
  • 1 spsk tørret timian
  • 2 spsk citronsaft
  • 2 spsk olienolie
  • ½ tsk salt
  • ½ tsk peber
  • Vand til blanchering
  • 1 tsk salt

Fremgangsmåde

  1. Skræl rodfrugterne
  2. Hak rodfrugterne i passende størrelse (gerne lidt forskellig form, men ca. samme størrelse for, at de er færdige på samme tid)
  3. Varm en stor gryde med vand op til kogepunktet
  4. Tilsæt 1 spsk salt
  5. Når saltet er opløst tilsættes rødbederne og de blancheres i ca. 3 minutter
  6. Tilsæt nu de øvrige rodfrugter til gryden og lad dem være med i yderligere 4 minutter
  7. Hæld rodfrugerne ud i et dørslag og lad vandet dryppe fra dem
  8. Kom rodfrugerne over i et ovnfast fad
  9. Hæld olivenolien, salt, peber og timian over rodfrugterne
  10. Bland godt rundt i rodfrugterne så det hele bliver fordelt godt
  11. Bag rodfrugterne i en forvarmet ovn på 175 grader i 45 minutter
  12. Tag rodfrugterne ud af ovnen
  13. Dryp citronsaften ud over rodfrugerne
  14. Rør godt rundt i dem og vent et minut
  15. Rodfrugterne er nu klar til servering.
  16. Velbekomme!

Lignende indlæg

  • Chilismør

    Chilismør er svært at lave, da smør dulmer smagen af chili. Efter en del eksperimenter er den rigtige mængde og sort af chili fundet. Det smager rigtig godt som alternativ til det klassiske hvidløgssmør. /Dann Ingredienser 65 gram habanero chili 250 gram smør 2 fed hvidløg 1tsk citronsaft 1 knivspids salt 1 knivspids peber Fremgangsmåde…

  • Jødekager

    Jødekager er en super god småkage, der også ser rigtig pæn ud. Den gør sig rigtig godt sammen med andre julesmåkager, da den ser flot ud på et fad. /Dann Ingredienser – kager 375 gram hvedemel 175 gram smør 125 gram sukker 1/2 tsk hjortetakssal 1 æg Ingredienser – drys 15 gram hakkede mandler 1½…