Chokoladeis

Chokoladeis
Chokoladeis er en klassisk variant af is. Serveres ved siden af en god vaniljeis er det en fantastisk oplevelse med kontrasterne i smagen… og så er det jo også en vigtig ingrediens i trefarvet is.

Trefarvet is har vi endnu ikke lavet i skrivende stund, men når vi har fundet ud af at lave en god jordbær is, så er det tid til at vi skal lave en trefarvet is. Vi glæder os alle sammen.

/Dann

Ingredienser

  • 100 gram god mørk chokolade
  • 5 dl fløde
  • 2 dl sødmælk
  • 6 æggeblommer
  • 150 gram sukker
  • ½ tsk vaniljesukker

Fremgangsmåde

  1. Hak chokoladen i stykker, og kom dem op i en skål
  2. Kom fløde, mælk vaniljesukker op i en kasserolle
  3. Skru nu op til mellemhøj (5/9) varme for kasserollen
  4. Rør jævnligt i kasserollen så det ikke brænder på
  5. Når temperaturen af kasserollen når 85 grader, så skal den tages fra varmen. Det kan ses når der er små bobler i overfladen og der stiger damp op fra væsken
  6. Hæld lidt af fløden over chokoladen, så det dækker
  7. Vent 30 sekunder og pisk nu chokoladen ind i fløden så den smelter
  8. Tilsæt resten af fløden og pisk det hele godt sammen, og stil det til side
  9. Kom sukker og æggeblommer op i en skål
  10. Pisk æggeblommerne og sukkeret sammen til det bliver stift
  11. Kom lidt af den varme væske med chokoladen op i skålen med æggene og pisk godt rundt (hermed tempereres væsken)
  12. Pisk nu de to blandinger sammen til en i skålen
  13. Lad blandingen køle lidt af. Den kan evt. gemmes i køleskabet, hvis isen ikke skal laves med det samme
  14. Hæld blandingen på ismaskinen og kør til den er færdig (hvis væsken er lidt varm tager det 25-30 minutter)
  15. Kom isen over i en frysebeholder
  16. Kom isen i fryseren til den har sat sig (tager ca. 1½ time)
  17. Isen er nu klar til at blive nydt
  18. Velbekomme!

Lignende indlæg

  • Grahamsbrød

    Jeg kan rigtig godt lide at bage. Derfor eksperimentere jeg ofte med forskellige måder at bage på og med forskelige måder at lave dejen på. Denne gang er det blevet til et brød med grahamsmel og hvedemel. Resultat synes jeg smager rigtig godt og er en dejlig variation i forhold til et klassisk brød, der…

  • Foccacia

    Jeg vil rigtig gerne lære mere om at bage forskellige slags brød. Selvom det smager skønt med friskbagt franskbrød, så kan det også blive lidt ensformigt. Derfor er der også dukket en bog om bagning op på min ønskeseddel til jul. Det skal dog ikke stoppe mig for at søge på nettet for at lære….

  • Tiramisu

    I løbet af vores sommerferie fik jeg lovet Lene, at jeg ville prøve at lave  et par desserter til hende. En af de rigtig gode, vi fik på vores seneste tur til Rom, var Tiramisu. Derfor var det helt naturligt, at dette var en af de ting, der skulle prøves. Det er blevet til en…

  • Bacon (bagt i ovn)

    En nem måde at lave bacon på, er at gøre det i ovnen, så tiden på komfuret kan bruges på andre ting, når den perfekte brunch skal forberedes. Det er nemt, hurtigt og med ingen opvask. /Dann Ingredienser Baconskiver Fremgangsmåde Forbered en bageplade med bagepapir Kom den enkelte skive af bacon på bagepladen, så den…

  • Club sandwich

    Engang imellem kan vi rigtig godt lide at lave en clubsandwich. Denne gang var igen undtagelse. Til en club-sandwich kan man næsten bruge alle slags ingridienser uden det går ud over resultatet. Når vi skal lave club-sandwich plejer vi at bruge kylling og en masse salat. Denne gang var dog noget anderledes da vi også…