Ja i dag er vores dejlige Signe 1 måned gammel. Det føles som er flere år siden hun kom til verden. Hun er bare blevet en del af vores liv så hurtigt, at vi knap kan huske tiden uden hende.
Hvordan er den sidste måned så gået? Det hele startede jo lidt hårdt, da hun blev født med hjælp af en hård kop, da hendes hjerterytme faldt under presseveerne. Hun havde lavt blodsukker, så hun fik lidt modermælkserstatning hurtigt efter fødslen. Hun kom ikke op til mig for at sutte, da jeg var ret mærket af fødslen.
De næste dage var vi indlagt på mor/barn afsnittet og forsøgte at få amningen til at køre med hjælp fra det søde personale på afdelingen. Samtidig fik Signe modermælkserstatning, da hun skulle have noget at spise og min mælk slet ikke var løbet til. Jeg brugte en malkemaskine hver gang hun var færdig for at få mælken til at løbe til og hen imod torsdag begyndte mælken at løbe lidt til.
Da vi kom hjem fra hospitalet lørdag følte jeg mig rimelig sikker på, at amningen nok skulle komme til at køre. Det viste sig dog, at jeg tog fejl. Vi brugte suttebrik og jeg havde svært ved at lægge hende til og få hende til at sutte, for når hun endelig lå der faldt hun i søvn. Jeg kæmpede med det og med hende og var begyndt at frygte at lægge hende til. Der var dog gode dage ind i mellem, hvor jeg følte det kørte.
Da hun blev vejet første gang af sundhedsplejersken havde hun tabt sig næsten 200 gram i forhold tl hendes fødselsvægt og det var på en uge og en dag. Det var heldigvis ikke mere, end at det var accebtabelt, for de små taber sig ofte i starten inden mælken løber til. Ugen efter skulle hun vejes igen og havde kun taget 75 gram på, hvor hun helst skulle have taget 200 gram på. Jeg blev derfor enig med sundhedsplejersken om, at hun skulle have to flasker om dagen, så vi var sikre på, at hun fik noget at spise (Dann var på arbejde, så jeg tog beslutningen selv).
Den første weekend i december tog vi en stor beslutning. Jeg var helt sikker på, at hun ikke fik nok at spise, når hun blev ammet. Hun blev bare mere og mere frustreret og det samme gjorde jeg. Derfor tog vi beslutningen om at det var slut med amningen. Nu skulle hun kun være flaskebarn. Vi vil dog stadig gerne have, at hun får modermælk, så derfor malker jeg ud hver gang hun har spist og så får hun det i flaske. Det har jeg tænkt mig at gøre, så længe jeg overhovedet orker. For det er hårdt at skulle gøre 5-6 gange i døgnet, men jeg hænger i endnu.
Og Signe er blevet en meget gladere pige, nu hvor hun får nok at spise og jeg er også blevet meget mere afslappet. En bonus er også, at Dann nu kan give hende mad også. Det betyder, at jeg kan tage en lur og vide, at Dann tager sig af Signe og giver hende mad. Det giver selvfølgelig også mere frihed, når hun engang skal passes i længere tid. Så alt i alt er det en god beslutning, selvom det er en smule trist, at amningen ikke fungerer.
Og det synlige resultat er, at hun fra 1. december til 9. december tog 250 gram på. Vi kan også se på hendes kinder og lår, at hun bliver større. Det er så dejligt at se.
Tillykke med din første måned, Signe. Vi glæder os til mange flere sammen med dig.
/Lene