Alle indlæg af Lene

Udsættelse af specialeaflevering :-(

Ikke kategoriseret

I dag skulle jeg have afleveret mit speciale. Men for 3 uger siden blev jeg klar over, at jeg simpelthen ikke kunne nå at aflevere til tiden. Jo måske kunne jeg aflevere noget, men ikke noget jeg kunne stå indenfor selv. Og det havde jeg det rigtig skidt med. Derfor tog jeg den hårde beslutning, at jeg måtte be om udsættelse af afleveringsfristen. Derefter blev der skrevet en mail til studienævnets sekretariat og dagen efter havde jeg udsættelsen på plads. 

Det er ikke alle, der sådan bare lige kan få udsættelse af afleveringsfristen. Jeg kunne få det, fordi jeg har været på barsel med Signe og den tid går fra i de 6 mdr., man nu har til at lave sit speciale. Når man har født, kan man holde 6 mdr. barsel.  Jeg skulle oprindeligt have afleveret 30. januar, men pga. barsel gik jeg glip af 3 1/2 måneds skrivetid. Den tid blev så lagt oveni barselsperioden, som ifølge skolen sluttede i maj. Og vupti, så har jeg en ny afleveringsfrist, der hedder 1. september. Der er længe til, men jeg afleverer så snart jeg overhovedet kan. Det bliver, når jeg er nogenlunde tilfreds med det, jeg har fået skrevet.

Det betyder, at jeg stadig knokler løs, når jeg har muligheden for det. Jeg sidder på uni og skriver. Jeg har ikke nogen studieplads, så jeg må kæmpe om pladserne på jura-bibliotekets læsesal sammen med alle andre eksamenslæsende. Det er nogle gange ret trælst for der er meget larm, men det er bedre end at være hjemme. Hjemme ville jeg aldrig få lavet noget, for så vil jeg hellere bruge tiden sammen med Signe og Dann. Det er dog ret hårdt, at være væk fra min dejlige familie og vi har ikke så meget tid sammen alle tre. Jeg tager så tidligt afsted, som jeg kan og kommer hjem omkring klokken 18. Det giver ikke meget tid til at være sammen. Derfor glæder jeg mig rigtig meget til at få afleveret. Og jeg skal snart have afleveret… 

/Lene

Signe vender sig

Signe

Dette er et lidt forsinket indlæg. Det burde nok være skrevet for 3 uger siden. Signe vendte sig for første gang fra maven til ryggen for 3 uger siden. Første gang var mens hun lå i sofaen. Dann sad ved siden af hende, mens hun lå på maven. Han kiggede væk og da han så på hende igen, lå hun på ryggen. Helt uden brok denne gang. Dann jublede og roste en lettere uimponeret Signe. Hun havde jo bare vendt sig. Der gik ikke mange minutter inden jeg havde en jublende Dann i telefonen, der stolt fortalte om vores datters præstation. For os var det ret stort.

De næste gang hun fik vendt sig, skete det mere i frustration over, at blive lagt på maven. Men efterhånden fik hun mere styr på, hvordan man gør det og nu vender hun sig, når hun har lyst. Det har så resulteret i, at det er sjældent, at hun ligger ret længe på maven. Det er sjovere og bedre at vende sig. 

Hun er i øvrigt en dejlig og smilende pige. Når man henter hende om morgnen, får man et stort smil og det selvom klokken er 5 eller 7. Hun kan sagtens vågne klokken 5 og være helt vildt frisk. Det kniber mere med forældrenes friskhed så tidligt, men man glemmer, at man er træt, når man ser hendes store smil. Man kan se på hende, at hun glæder sig til en ny dag sammen med en.  

Udviklingen går så stærkt. Hun øver sig i at vende sig den anden vej, uden det dog er lykkedes indtil videre. Hun er også blevet god til at sidde op med lidt støtte fra os forældre. Tøjstørrelsen bliver skiftet tit, og det gør blestørrelsen i øvrigt også. Hun vokser det bette pus.

/Lene

Første overnatning ude

Ikke kategoriseret, Signe

Ja Signe skulle passes fra igår lørdag til i dag søndag, da vi skulle til bryllup. Bryllupsfesten skulle holdes i Skals. Det ligger 20 min. fra Højslev, hvor Rikke og Christian (Lenes bror og kæreste) bor, så det var bare så perfekt, at vi kunne få dem til at passe Signe. Der var også Rikkes drenge  og Signes kusine Silke, så vi var sikre på, at Signe nok skulle blive underholdt. 

Efter vielsen i Tved kirke, kørte vi nordpå med Signe. Det var i øvrigt også første gang, at hun skulle sidde så længe i bilen. Det tog hun nu meget fint, pånær lige de sidste 10 min., hvor hun ind i mellem brokkede sig. Dog ikke mere end vi kunne holde ud at høre på.

Afleveringen hos Rikke og Christian gik ret hurtigt, da vi skulle være på feststedet så hurtigt som muligt. Derfor afleverede vi hende bare i autostolen ude i indkørslen. Det var også bedre for især mig, for jeg havde ondt i maven ved tanken om at aflevere Signe. Vi kunne da også høre Signe stikke i et hyl, da vi kørte bilen ud af indkørslen. Det var godt, at det var Dann, der kørte, ellers var vi aldrig kommet afsted. Det var svært at skulle gå fra hende. Men vi kunne samtidig ikke forestille os et bedre sted at få vores lille prinsesse passet. 

Det var en lidt underlig tur i bilen. Vi har været vant til, at Signe i hendes korte liv har været sammen med en af os eller os begge. Kun de få gange hun er blevet passet af vores forældre, har vi været væk fra hende begge to (det er sket 3 gange). Derfor var det meget underligt, at vi sad sammen i bilen, uden Signe var med os. Lene havde da også en lille klump i halsen. Men igen vidste vi, at hun var i gode hænder. 

Vel ankommet til feststedet gik der ikke længe før at vi modtog en SMS fra Rikke, som skrev, at hun havde været ked af det i starten, men nu var hun faldet til ro og legede med Silke og resten af familien. Så slappede vi begge af. Omkring klokken 2o fik vi så en besked mere, hvor der stod, at hun var faldet i søvn uden problemer og lå fredeligt og sov. Efter den nød vi bare den gode mad, vin, selskab m.m., som følger med sådan en dejlig bryllupsfest. 

Natten for os gik sådan nogenlunde. Vi savnede hende nok begge, men fik da sovet lidt. Glæden var stor, da vi havde spist morgenmad og skulle hen og hente hende. Hun lå og sov formiddagslur, da vi ankom. Så kunne vi få tid til at snakke lidt med Rikke og Christian. Det var gået rigtig fint og hun havde kun været ked af det lige efter vi tog afsted. Ellers havde hun leget, spist og sovet og, håber vi, hygget sig. 

Alt i alt var det en rigtig positiv oplevelse, for vi hyggede os og Signe var i gode hænder og hyggede sig også. Tak Rikke og Christian fordi I gjorde det nemmere for os at undvære vores lille prinsesse.

/Lene

P.S. Vi havde i øvrigt en fantastisk bryllupsfest hvor vi for første gang siden Signe kom til verden ikke skulle tænke på at kigge efter hende. Det var en rigtig god aften.

Signe flytter “hjemmefra”

Signe

I lørdags kom dagen, hvor vores dejlige prinsesse flyttede “hjemmefra”.

Indtil starten af ugen sov hun middagslur i sin lift i barnevognen. Mandag tog vi dog den beslutning, at hun fra der af skulle sove i sin slee-bee i stedet for, da liften var ved at være for lille til hende. Det gik fint med skiftet. Tror slet ikke hun bemærkede, at hun ikke sov i liften mere. Lørdag havde hun dog lidt problemer med, at hun kogte i den, men det var ikke et problem i går søndag, så vi tror det er fint nok at sove i den. Hun putter i hvertfald dejligt, når hun ligger i den. 

Lørdag kom tiden så til endnu en stor beslutning. Hun skulle for første gang prøve at sove i sin fine tremmeseng. Vi havde været ude og købe madras og sengerand, så sengen var klar. Spørgsmålet var nok mere, om vi var klar til, at hun skulle ind på sit eget værelse. Vi havde jo vænnet os til, at hun sov i liften lige ved siden af sengen. Men nu var beslutningen taget og så skulle den også føres ud i livet. Så lørdag aften lagde jeg hende til at sove i hendes tremmeseng. Hun lå og kiggede med store øjne, mens jeg sang godnatsang for hende. Derefter gik jeg med hjertet oppe i halsen. Men til min store overraskelse faldt hun bare i søvn, som hun plejer. Vi var ikke engang inde ved hende og give hende sutten. Hun faldt bare i søvn. 

Vi havde babyalarm på hende, indtil vi begge var gået i seng. Så slukkede vi den og havde dørene åbne, så vi kunne høre hende. Jeg var inde og tjekke 3 gange inden jeg gik i seng og det blev også til et enkelt tjek i løbet af natten. Men Signe sov bare. Hun sov helt til klokken 6.3o næste morgen, hvor hun vågnede og pludrede, som hun normalt gør. Nøjagtig samme scenarie blev udspillet i går aftes og i nat. Hun er tilsyneladende ligeglad med, hvor hun sover. Det var bare os (mest mig), der skulle vænne os til, at hun ikke skulle sove lige ved siden af os. Det er jo gået fint indtil videre og hvorfor skulle det ikke blive ved med at gå fint. Heldigvis for os ser det ud til, at Signe har arvet sin fars gode sovehjerte. 

Hun sover middagslur fra omkring klokken 12 og så 4-6 timer frem. Og så går hun i seng klokken 21 og sover til næste morgen. Jeg vil gerne have hendes lange middagslur lavet om til to lure i stedet for en. Jeg prøver i dag og ligge hende ud klokken 10 og så se, hvor længe hun sover. Hvis hun vågner inden 14, kan hun blive lagt ud igen, når hun er træt. Det tror jeg er bedre for hende, for så får hun mere ud af dagen. Men jeg ved ikke, hvordan det kommer til at gå. Det må tiden vise.

Men hun er altså ved at være stor, når hun nu sådan sover på sit eget værelse. Vores dejlige lille pige er flyttet “hjemmefra.” Vi håber hun bliver ved med at sove så godt.

/Lene