Det er helt tydeligt, at børn lærer en masse om verden, når de leger. Lige så tydeligt har det også været for os, at Signes leg har ændret sig i løbet af det sidste års tid.

For et år siden var det sjovt at slå lidt til ting og det var rigtig spændende at komme alting i munden og “smage” på det.

Det er stadig sjovt i nogle tilfælde at slå til ting, men nu er det ikke for at de skal bevæge sig, men for at de skal vælte. Ting kommer stadig i munden, men det er efterhånden ikke alt, der skal i munden og det er langt fra hele tiden, der er noget derinde.

Signes leg har udviklet sig. I efteråret og vinteren fik hun en del Little People (små plastic figurer og tilhørende ting – eks. biler, huse, heste, etc.). Til at starte med var det kun figurerne, der var sjove, og de skulle i munden.

Lidt senere blev det også spændende at trykke på de ting, der kunne sige lyde. Vi var meget fascineret af, at hun kunne finde ud af præcist hvor, hun skulle trykke for at få en lyd frem.

Efterhånden som tiden er gået, så er hendes leg blevet mere indlevelse og mindre “den er sjov den der”. Når hun leger i sit legekøkken er det helt tydeligt, at hun laver mad. Hun spiser maden, hun drikker af koppen og hun varmer tingene på komfuret.

Little People er også blevet anderledes. Nu skal der køres med hunden, hestene, traktoren, bilen og der skal helst mennesker ind i bilen eller op i toget, inden det skal køre.

Det er som om hendes leg er blevet udvidet til, at hun nu leger situationer og omstændigheder – hun ser sammenhænge, der er større end den ene ting, hun har i hånden.

Ikke kun er hendes leg blevet udvidet, men her på det sidste er det også blevet rigtig sjovt at have mor og far med i legen. Leger vi med Lego, skal vi helst være med til at bygge, er det Little People må vi gerne være med til at sætte menneskerne eller bygningerne op. Hun kommer også og siger “sammen” når der er noget legetøj, hun gerne vil have samlet – det kunne være samlingen af togvogne til et helt togsæt eller den slags.

Det er heldigvis ikke kun praktisk hjælp, hun gerne vil have fra os, hun vil også gerne vise os det hun leger med, hvad hun har bygget og hun vil rigtig gerne, at vi lever os ind i hendes verden og leger med. Det er helt tydeligt at se, når hun kommer og siger “ånden” (hvilket betyder hånden, hvilket igen betyder, at hun gerne vil holde os i hånden og som regel også at hun gerne vil et sted hen med os) og tager os med ind til hendes legetøj.

Når vi leger sammen, kan jeg ikke undgå at komme lidt mere ind i hendes verden. Jeg tager mig selv i at blive fascineret af legetøjets verden og de muligheder, det har. Jeg tror Signe er godt tilfreds med at faren også leger med og synes det er sjovt – både fordi jeg leger med Signe, men også fordi jeg i bund og grund er et legebarn.

For mig er det utroligt fascinerende at se, hvordan Signe løbende lærer. Det er dybt fascinerende dels fordi Signe jo er min lille pige og dels fordi det jo følger den udvikling, jeg efterhånden kender så godt fra mit psykologistudie.

Jeg kan huske, at vores sundhedsplejerske var lidt bekymret for at jeg læste psykologi og om jeg nu ville være efter Signe. For mig er det lige modsat. Hun skal selvfølgelig lære og udvikle sig helt i hendes tempo, men når hun så opdager noget nyt, er det ret sjovt for mig at vide, hvad det har af betydning og hvorfor det er vigtigt for hendes udvikling. Alene af denne grund følger jeg, at jeg at jeg får noget ud af mit studie.

Det bliver spændende at følge Signes udvikling gennem de næste par år, hvor der kommer til at ske mange ændringer i, hvordan hun leger.

Jeg glæder mig!

/Dann