Ja nu nærmer tiden sig, hvor Signe runder 17 mdr. Vi kan slet ikke forstå, at det virkelig er 17 mdr. siden, at vi fik vores dejlige datter ind i vores liv. Det er så svært at huske, hvad vi lavede inden vi fik hende. Ja vi havde mere tid til vennerne og familien og hyggede os rigtig meget. Og så kom Signe og nu handler det meste af vores liv om hende. Men det er vi bestemt ikke kede af.

Signe er som alle andre børn helt fantastisk. Hun er lige pludselig blevet stor. Der er intet baby over hende mere. Hun går rigtig godt nu og elsker at gå en tur med os. Hun er også så småt begyndt at løbe, omend det er lidt usikkert endnu. Da hun blev hentet i dagpleje i går af Lene, kom hun løbende. Hun var lige ved at vælte, men hun gjorde det ikke. Hun kom løbende ud for at tage imod hendes mor og da hun så havde sagt hej, var hun klar til at gå ind og lege igen med de andre børn.

Hun elsker at være i dagpleje. Hun går der sammen med Mads, der er omkring 22 mdr. og Nanna, der er  omkring 19 mdr. Dem elsker hun at lege med og lærer utrolig meget af dem. Især Nanna snakker løs og Signe suger til sig. Den sidste pige i dagplejen er Solvej (ved ikke lige, hvordan det staves). Hun er en 11 mdr. gammel pige. Signes dagplejemor er helt fantastisk. Hende er vi så glade for. Hun tager sig rigtig godt af Signe og de andre børn og vi er trygge ved at aflevere Signe hos hende. Hun elsker virkelig sine “børn” og de elsker hende. Så det er bestemt en fornøjelse at aflevere Signe et trygt sted og vide, at der bliver passet godt på hende.

Men tilbage til Signe, der jo bliver så stor. Hun snakker hele tiden nu. 80 % af tiden forstår vi ikke, hvad hun siger. Og det frustrerer nogle gange os alle 3. Nogle gange kan man bare se på hende, at hun prøver at sige noget og at det for hende er indlysende, men hvorfor forstår hendes forældre hende så ikke? Men en del forstår vi da og der er kommet rigtig mange ord til. Hun siger enkle ting som ko, hej, sko, muh, vov vov, læse, gul, blå, banan, Garfield og meget andet. Hun er også begyndt at gentage, hvad vi siger. Derfor har vi også fået lært hende at sige “tak for mad”. Vi prøver at lære hende nye ord og arbejder også på at lære hende om farver.

Hun er også begyndt at høre efter, hvad vi siger til hende. Siger vi til hende, at hun skal gå ovenpå, fordi hun skal have en ny ble, så gør hun det, hvis det passer hende. Man kan se på hende, at hun hører hvad vi siger, men nogle gange vælger hun at ignorere det. Bøjlen er også røget af hendes højstol, og hun kan nu kravle op selv og gør det også gerne, når hun er sulten. Hun kan dog ikke komme ned igen uden hjælp, hvilket Lenes familie fik lov til at opleve, da vi fejrede Danns fødselsdag 3. april. Hun var kravlet op på stolen og ville åbenbart ned igen, så hun satte bare af og landede lige på hovedet et stykke fra stolen med en meget rød kind som resultat. Et sådant stunt afskrækker hende heldigvis ikke fra at kravle op på stolen igen, men hun har ikke forsøgt at komme ned selv siden.

Signe sætter sin tandbørste på plads i skabet, når vi har brugt den. Hun sætter sig i entreen, når hun skal have sko på. Hun tænder selv sin musik i stuen. Hun kommer stadig og rækker armene op, når hun vil tages op. Hun ligger og snakker i sengen om morgenen, indtil Lene tager sig sammen til at gå ind og hente hende. Så hygger vi lidt i sengen, inden hun selv glider ned og begynder at lege. Hun er også begyndt at hjælpe med at tømme opvaskemaskinen. Hun tager et stykke bestik af gangen og giver Lene, som så ligger det på plads i skuffen. Både Signe og mor elsker det. Hun vil også gerne hjælpe med tallerkner og glas, men kan ikke rigtig endnu.

Alt det ovenstående er vores måde at sige på, at Signe er helt fantastisk. Vi er så glade for, at vi har fået lov til at være hendes forældre. Og nej det hele er ikke rosenrødt. Der er hårde nætter og endnu hårdere dage, for selvfølgelig hører hun ikke altid, hvad vi siger. Hun har også sin egen holding til tingene og hvis hun ikke får sin vilje, smider hun sig ned og græder hysterisk. Hun vil gerne alt selv, men kan ikke rigtig endnu. Det skaber selvfølgelig en del frustrationer, især når vi forsøger at hjælpe hende.  Men det ændrer ikke, at vi synes, at hun er helt fantastisk. Signe, vi elsker dig.

/Dann & Lene