Vi kan tydeligt mærke tanden, når hun får noget med en hård ske og specielt når hun drikker fra et glas. Hun er nemlig meget begejstret over at drikke, så hun kan slet ikke undgå at bevæge kæben med, når hun drikker, og så kan man høre tanden ramme mod glasset. En rigtig sød lyd.
Signe virker ikke til at have opdaget, at hun har fået en tand. Hun er i hvert tilfælde ikke begyndt at bide i ting med sin tand endnu. Men måske hun gør det snart. Tand nummer to er nemlig allerede på vej, så der går nok ikke længe inden hun opdager, at hun har fået tænder.
Den nye tand generer ikke Signe. Hun tager det, som alt andet, ret roligt. Har ikke brokket sig over det og har ikke været mere pylret end normalt. Hendes døgnrytme er begyndt at ændre sig lidt, men det er vist bare fordi hun er ved at være stor og ikke har behov for at sove så meget, som hun plejer at gøre.
Jeg glæder mig rigtig meget til tanden skal bruges til at spise mad sammen med os.
/Dann
Første del af dette indlæg er forsvundet af en eller anden grund. Derfor en kort kommentar til billedet Det er taget da vi første gang så tanden i Signes undermund. På billedet er den ikke brudt igennem endnu – det er den nu (i maj måned).
Vi har været lidt i tvivl om præcist hvornår man egentlig får sin første tand. Det endte med at vi mener hun har fået den når gummerne er blevet brudt af tanden.
Nedenstående er den del af indlægget der er forsvundet:
/Dann
tillykke med tanden – eller tænderne måske 😉
Tak, det er stadig kun en der er brudt igennem. I dag er den kommet lidt på arbejde da Signe har fået sin første rugbrød.
/Dann
Signes 2. tand er nu også brudt igennem.
/Dann