Dette er et lidt forsinket indlæg. Det burde nok være skrevet for 3 uger siden. Signe vendte sig for første gang fra maven til ryggen for 3 uger siden. Første gang var mens hun lå i sofaen. Dann sad ved siden af hende, mens hun lå på maven. Han kiggede væk og da han så på hende igen, lå hun på ryggen. Helt uden brok denne gang. Dann jublede og roste en lettere uimponeret Signe. Hun havde jo bare vendt sig. Der gik ikke mange minutter inden jeg havde en jublende Dann i telefonen, der stolt fortalte om vores datters præstation. For os var det ret stort.

De næste gang hun fik vendt sig, skete det mere i frustration over, at blive lagt på maven. Men efterhånden fik hun mere styr på, hvordan man gør det og nu vender hun sig, når hun har lyst. Det har så resulteret i, at det er sjældent, at hun ligger ret længe på maven. Det er sjovere og bedre at vende sig. 

Hun er i øvrigt en dejlig og smilende pige. Når man henter hende om morgnen, får man et stort smil og det selvom klokken er 5 eller 7. Hun kan sagtens vågne klokken 5 og være helt vildt frisk. Det kniber mere med forældrenes friskhed så tidligt, men man glemmer, at man er træt, når man ser hendes store smil. Man kan se på hende, at hun glæder sig til en ny dag sammen med en.  

Udviklingen går så stærkt. Hun øver sig i at vende sig den anden vej, uden det dog er lykkedes indtil videre. Hun er også blevet god til at sidde op med lidt støtte fra os forældre. Tøjstørrelsen bliver skiftet tit, og det gør blestørrelsen i øvrigt også. Hun vokser det bette pus.

/Lene