Signe har i flere dage taget tilløb til at smile til os. Man har set trækningerne til et smil, men det var der ikke helt endnu. Men det kom så i dag. Hun lå på sofaen og jeg var lige ude i køkkenet. Jeg kom tilbage til hende og smilede til hende og sagde et eller andet. Hun så mig og belønnede mig med det sødeste smil. Jeg var slet ikke i tvivl om, at hun smilte til mig. Det var så dejligt og jeg blev så glad. Tænk sig at jeg fik det første rigtige smil. Det varmer bare så meget. Det er utroligt, hvad sådan nogle små trækninger om munden kan afstedkomme. Desværre gik Dann glip af det, men han skal nok få masser af smil fra vores dejlige guldklump. 

/Lene (den stolte mor)