For ca. 14 dage siden var jeg på et tredages “overlevelseskursus” i nærheden af Middelfart. Aftnen forinden havde jeg dels travlt med at få løst et par arbejdsopgaver og dels med at få pakket.

Jeg blev ikke helt færdig med det arbejde der skulle laves, så jeg besluttede at stå ekstra tidligt op, kører til kursusstedet så hurtigt jeg kunne og så bruge tiden indtil kurset skulle starte på at få løst opgavne.

Det virkede til at være en god plan. Jeg var på kursusstedet allerede 8:30 og nåde at lave det jeg skulle inden kurset startede klokken 10:00.

Da jeg skulle ud af døren må jeg have været meget fokuseret på at få løst min arbejdsopgave idet jeg ikke havde tænkt over at tage min kuffert med. Det var først da Lene skrev en SMS til mig lidt over 10:00 at jeg blev opmærksom på at jeg havde glemt min kuffert derhjemme.

Nu var gode råd dyre, da kurset var et “overlevelseskursus” med meget lidt søvn og konstant aktivitet. Det var altså ikke lige til for mig at smutte hjem et par timer. Ikke engang om natten.

Jeg var allerede ved at planlægge hvordan jeg kunne tage en taxa ind til Middelfart for at købe en tandbørste, en t-shirt og den slags ting. Det var dog ikke nødvendigt for Lene var så sød at hun først undersøgt muligheden for at sende min kuffert ned til mig. Da det viste sig at være for dyrt, så kom forslaget: “skulle jeg ikke tage ned med det til dig?”. Et forslag jeg først havde rigtigt svært ved at tage imod, men som tiden gik kunne jeg godt se at det var det bedste alternativ.

Som sagt så gjort. Lene brugte lidt over 2½ time i tog og 15 min i taxa hvorefter hun var fremme. Her afleverede hun tasken i receptionen (uden at se mig) og tog bilen hjem igen.

Jeg er hende dybt taknemmelig over at hun gad bruge det meste af hendes aften på at tage til Middelfart for at aflevere en kuffert til mig. Hvor fantastisk er det lige at hun vil gøre det for mig? Tænk at hun vil gøre det for mig, prioritere mig frem for sig selv. Det er ikke til at forstå. Jeg kan ikke finde ord for hvor glad jeg er over at hun gjorde det… og hvor flov jeg er over at det var nødvendigt.

Tak!

Og ja, jeg er lidt et fjols når jeg sådan glemmer min kuffert.

/Dann