Nu har jeg endelig overstået mine eksaminer i denne omgang. Jeg har været oppe i strafferetspleje i dag. Det har været rigtig hårdt og det sidste stykke tid har jeg ikke lavet andet and at læse. Jeg var overbevist om, at jeg ville dumpe, for jeg kunne slet ikke finde ud af noget som helst. Jeg blev færdig med at læse det sidste i går lige før midnat. Så skulle jeg også bare lige lære det udenad til denne mundtlige eksamen i dag. Planen var, at jeg ville møde op på skolen og så lige læse mine dispositioner igennen igen, så kunne det være, at jeg kunne bestå alligevel.
Men jeg var så nervøs og folk larmede og snakkede om deres karakterer, så jeg fik slet ikke læst, hvad jeg skulle. SÅ det var med bange anelser, at jeg gjorde mig klar til at det blev min tur. Jeg var nummer 9 ud af 10, der skulle op i dag. Jeg trak offentlighed i strafferetsplejen. Jeg troede ikke, at det gik alt for godt…..
Men: jeg fik sørme 10. Efter den nye skala er det næsthøjeste karakter. Jeg er bare så glad. Det lettede enormt meget. Nu kan jeg slappe af et par dage, inden jeg skal starte igen den 6. februar. Jeg har kun 1 fag næste semester, men til gengæld skal jeg skrive speciale og jeg har endnu ikke fundet emnet. Men jeg håber det kommer.
Nu mangler jeg at få karakter for civilproces, som jeg var oppe i den 4. januar. En eksamen jeg nok ikke burde være gået op til, fordi jeg var syg, men jeg håber sådan at det er gået alligevel.
Men nu er jeg færdig med eksamen for denne gang. Jubii.
/Lene
Tillykke skat – det er super godt gået!
/Dann
Tillykke Lene 🙂 Du er da supergod!