Jeg er nu færdig med en eksamen og mangler nu to efter jul, inden jeg er færdig for denne gang. Det var kommunalret, jeg var oppe i. Mundtlig og uden forberedelse. Jeg var godt nok nervøs inden, og følte slet ikke, at jeg kunne gå til eksamen med det, jeg havde lært. Men det gik godt alligevel.
Jeg fik 7, hvilket efter den nye skala jo er godt nok. Man skal lige vænne sig til, at 7 er en god karakter, der svarer til 8-9 på den gamle skala. Så er glad, men også ret så træt. De sidste par dage har været hårde, for jeg har virkelig kæmpet for at lære det, jeg skulle udenad.
Nu kan jeg holde lidt fortjent juleferie og vi mangler da også lige at købe lidt gaver til min side af familien. Vi har fået købt til Danns side. Derudover skal jeg igang med læsningen igen. Den næste ligger 4. januar og det er jo snart.
God jul til alle herfra.
/Lene
Dejligt at høre at den første eksamen er veloverstået 🙂 Nyd nu de næste par dage før du begynder at tænke for meget over den næste! I må have en rigtig glædelig jul!
Tillykke!!
Tak skal I have begge to. I må også have glædelig jul.
/Lene