Alle indlæg af Dann

Små boller som tilbehør til aftensmad

Små boller som tilbehør til aftensmadLene er rigtig glad for (varm) tomatsuppe. Sidste gang jeg lavede det havde jeg lyst til at lave nogle boller som tilbehør. Dette førte til at jeg lavede fire forskellige slags små boller.

Specielt de røde boller med tomat smagte godt. Opskriften kan varieres med et utal af ingredienser, og det kommer vi helt sikkert til at lege med i den kommende tid.

Der var fire slags boller: nogle med timian (1 spsk), nogle helt uden noget, nogen med tomat (2 spsk tomatpasta) og nogen med karry (2 tsk). Tørrede krydderier blandes i melet, mens tomatpastaen blandes i mælken inden den blandes med melet. Nedenfor kommer opskriften på bollerne uden noget.

/Dann

Ingredienser

  • ½ dl olie
  • 4 dl hvedemel
  • 1 tsk salt
  • 25 gram gær
  • 1½ dl mælk

Fremgangsmåde

  1. Varm mælken i en gryde så den bliver lunken
  2. Bland olien, salt og gæret i
  3. Hæld blandingen over i melet i en skål
  4. Ælt det sammen
  5. Sæt til hævning i 15 minutter
  6. Lav boller ud af dejen – ca. 7 stk
  7. Placer bollerne på bagepapir så de er klar til at at komme i ovnen og lad dem hæve i ca. 15 minutter
  8. Bag dem i en forvarmet ovn på 200 grader i 15 minutter. Varm ovnen op til 250 grader og skru ned når de kommer i ovnen, det gør overfladen lidt mere hård.

Hvidløgsmayonnaise

HvidløgsmayonnaiseLene er ret glad for mayonnaise, så jeg tænkte at vi da skulle have vores egen med lidt hvidløg i. Formålet var at lave noget andet dip til lidt brød end den tapanade med tomat og hvidløg vi havde stående.

Som sagt så gjort. Personligt er jeg ikke meget for mayonnaise, og derfor heller ikke for denne opskrift, men Lene mente at det smagte godt og at jeg gerne måtte lave det igen.

/Dann

Ingredienser

  • 1 tsk sennep
  • 1 knivspids cayennepeber
  • 1 tsk salt
  • 1 spsk citronsaft
  • 2 æggeblommer
  • 1 fed hvidløb
  • 1 dl olivenolie (evt mere hvis man synes)
  • 1 dl rapsolie

Fremgangsmåde

  1. Pres hvidløgene ud i en morter, og stød hvidløget sammen med 1 tsk olivenolie indtil det hele er en våd hvid masse
  2. Tilsæt op til 4 spsk olie lidt ad gangen mens mortern bruges og konsistensen holdes
  3. Tilsæt de yderligere ingredienser med undtagelse af olien og stød det sammen. Tilføj evt lidt olie, hvis konsistensen kræver det
  4. Flyt det til en skål og tilsæt æggeblommerne mens der røres kraftigt rundt med et piskeris eller en maskine
  5. Tilsæt meget lidt olie ad gangen under kraftig piskning
  6. Når olien er færdig med at komme i er hvidløgsmayonnaisen færdig

Aftensmad af det vi lige havde

Dagens ret: Hvad vi lige havdeDen 30. april skulle vi have noget varm mad om aftenen, men jeg havde ikke haft tid til at købe ind, og der var ikke mange ting i køleskabet. Det betød, at er måtte tænkes lidt og det endte med den ret, der kan ses på billedet.

Det smagte rigtig godt, selvom sammensætningen måske var lidt for improviseret. Salaten, gulerødder og brød var lidt sommeragtig, mens kødet i flødesauce var lidt for “tungt” til den dag.

Retten bestod af okseinderlår i flødesauce, brød, gulerødder og en hurtig salagt af agurker og peber. Det smagte rigtig godt  på trods af, at sammensætningen måske ikke var perfekt.

Gulerødderne skrælles og skæres i skiver og små stave. Stavene steges evt. kort på en pande i meget lidt olie.

/Dann

Ingredienser til købet

  • Kød i strimler eller steaks
  • 1 spsk provencal krydderi (eller timian)
  • 2 spsk olie
  • ½ tsk salt
  • ½ tsk peber
  • 1½ dl fløde

Fremgangsmåde til kødet

  1. Skær kødet i stykker
  2. Svits kødet hurtigt på panden i lidt olie
  3. Tilsæt provencal krydderiet
  4. Tilsæt salt og peber
  5. Skru ned på svag varme og tilsæt fløden på panden
  6. Server straks fra panden med saucen. Bemærk at der er meget lidt ekstra sauce da det hænger fast på kødet.

Salat med agurk og peberIngredienser til salat

  • 1 agurk
  • 1 rød peber
  • ½ dl olie
  • 1 hvidløb
  • 1/4 dl eddike
  • ½ tsk salt
  • 1/2 tsk timian

Fremgangsmåde til salat

  1. Skær agurk og peber i små tern (ca 3-4 mm). Salaten smager rigtig godt, og det kan anbefales at tilføje andre lignende ingredienser: rødløg, andre pebertyper, tomat, etc.
  2. Kom det i en skål
  3. Pres hvidløget og bland det med olie, eddike, salg og timian
  4. Lad dressingen trække i en halv times tid
  5. Bland med salaten og server straks

Snoet brød i flere farverIngredienser brød

  • 2 x 1/2 dl olie
  • 2 x 4 dl hvedemel
  • 2 x 25 gram gær
  • 2 x 1½ dl mælk
  • 2 x 1 tsk salt
  • 2 tsk karry
  • 3 spsk tomatpasta

Fremgangsmåde brød

  1. Brødet skal laves i to skåle. I begge skåle blandes hvedemel og salt
  2. I den ene blandes karry også i
  3. Varm mælken op til den er lunken og bland gæren og olien i
  4. Hæld halvdelen af mælken i den skål med karry
  5. Tilsæt tomatpasta til mælken og bland det sammen
  6. Hæld blandingen i den anden skål
  7. Ælt indholdet sammen i hver sin skål
  8. Lad dejen hæve i 15 minutter
  9. Rul dejen ud til 2 ruller (en pr. skål)
  10. Rul rullerne rundt om hinanden, og placer dem på en bageplade
  11. Lad det hæve i mindst 15 minutter
  12. Bag i 20 minutter ved 200 grader. Ovnen skal dog være varmet op til 250 grader når brødene kommes i, herefter skrues ned. Kom også gerne lidt vand med i bagningen i ovnen.

Tapanade med hvidløg og tomat

Tapanade med hvidløg og tomatI går var det tid til at eksperimentere lidt med noget dip til maden/brødet. Der skulle (for første gang) laves noget tapanade. Tapanade er, som jeg forstår det, i virkeligheden bare en konsistens af noget der er blevet blendet. Konsistensen minder lidt om mos.

Denne gang skulle det være noget med hvidløg, og meget af det. Det skulle gå til den græske ret der skulle prøves igen sammen med nogle flere mennesker. Efter at have tænkt lidt over det skulle det være tomater og hvidløg der skulle laves sammen. Det endte med at smage godt, hvis man er til hvidløg. Hvis ikke, så skal der maks 3 hvidløg i…  og så skal det nok aldrig spises dagen før en arbejdsdag 🙂

Der er mere end rigeligt til 6 personer, hvis det rent faktisk serveres som tapanade (dvs. tilbehør). Det kan gemmes i køleskabet i nogle dage, men sørg for at olie dækker over tapanaden så den ikke udsættes for luft.

Det er stærkt, men godt.

/Dann

Ingredienser

  • 3 spsk olivenolie
  • 1 glas hakkede soltørrede tomater i olie (285 gram i alt, 145 uden væde)
  • 8 fed hvidløg (40 gram)
  • 15 gram parmesan (fylder 2/3 dl når den er revet)
  • 2 spsk basilikum

Fremgangsmåde

  1. Pres hvidløgene
  2. Parmasanen rives
  3. Kom alle ingredienserne i en blender og blend i ca. 1 minut (kig efter konsistensen). Jeg har forsøgt at bruge en stavblender, men det virker ikke nær så godt som en rigtig blender. Skal der bruges en stavblender så del det op i mindst to portioner og fordel olien mellem dem.
  4. Lad tapanaden trække en times tid i køleskabet inden den serveres