Risengrød

Risengrød med kanel og smørklat“Det er risengrød”. Sådan starter en julesang, som Signe nærmest kender uden ad. Ikke fordi hun har set noget af den julekalender (Nissebanden), men fordi hun er helt vild med risengrød. For os er det en ret, der bare “skal” spises mindst en gang i løbet af december. Det er på en eller anden måde indebegrebet af jul.

Foruden at være en traditionel juleret herhjemme, så er det uden tvivl også Signes favoritspise sammen med pandekager og pizza. Derfor er risengrød også en fast del af vores madplan i vinterhalvåret herhjemme – også når det ikke er jul.

På billedet er risengrøden serveret på den helt klassiske måde med kanelsukker (1 dl sukker, 2/3 spsk kanel) og en smørklat i midten.

/Dann

Ingredienser

  • 2 L sødmælk
  • 275 gram grødris
  • 1 tsk salt

Fremgangsmåde

  1. Hæld mælken op i en stor gryde
  2. Varm mælken op til den bliver varm på mellem varme (5/9)
  3. Kom grødrisen i mælken
  4. Rør rundt i risene ca. hvert 3 minut. Kan være mindre, hvis temperaturen sænktes
  5. Efter ca. 1 time (2 timer ved lavere temperatur) har grøden fået en passende konsistens til, at den kan serveres
  6. Drys nu saltet ud over grøden og rør godt rundt.
  7. Risengrøden er nu klar
  8. Velbekomme!

Lignende indlæg

  • Ristede løg

    Egentlig bruger vi meget sjældent ristede løg, men for et stykke tid siden havde vi inviteret til en brunch, hvor vi havde behov for ristede løg. Det mest naturlige for mig var derfor at lave dem selv (jeg vil gerne prøve at lave det meste fra bunden). Det viste sig at være utrolig nemt. Siden…

  • Syltede rødløg

    Til vores hjemmelavede Bleekers Sharwarma smager det for mig super godt at have lidt syltende rødløg med i dem. Ligesom det også er yderst brugbart i en hjemmelavet burger. Herhjemme er det mest mig der kan lide dem, men derfor skal I nu ikke snydes for en opskrift, da de andre ikke har sagt nej…

  • Roux

    Roux er en jævnemetode til saucer. Den består af mel og smør, der er lavet til en pasta lignende konsistens på panden. Blandingsforholdet mellem de to er 1:1 efter vægt. Længden af den tid de får på panden afgør farven og smagen. Dermed opstår der forskellige typer af roux, der bruges til forskellige farver sovse….

  • Iskaffe

    Kold og kølig er en dejlig måde at få sin kaffe på om sommeren. Det er en enkelt servering, der giver både kulde og kaffe. Specielt Lene er helt vild med denne servering, der helst skal laves en del gange i løbet af sommeren. /Dann Ingredienser – Iskaffe 200 ml skummetmælk 100 ml espresso 1…