Syltede rødløg

Syltede rødløg

Til vores hjemmelavede Bleekers Sharwarma smager det for mig super godt at have lidt syltende rødløg med i dem. Ligesom det også er yderst brugbart i en hjemmelavet burger.

Herhjemme er det mest mig der kan lide dem, men derfor skal I nu ikke snydes for en opskrift, da de andre ikke har sagt nej til dem 🙂

De er ikke en fast del af vores madplanlægning, men bliver dog lavet fra tid til anden, når vi har en madplan med retter, hvor de vil passe til.

/Dann

Ingredienser

  • 150 gram sukker
  • 200 gram vand
  • 200 gram eddike
  • 5 peberkorn
  • ½ knivspids salt
  • 2 rødløg

Fremgangsmåde

  1. Skræl rødløget
  2. Skær rødløget i tynde skiver
  3. Kog noget vand og skyl et sylteglas med det kogende vand (skyl eventuelt også atamon i bagefter)
  4. Kom de tynde skiver rødløg over i sylteglasset
  5. Kom sukker, vand, eddike, peberkorn og salt op i en kasserolle
  6. Få indholdet af kasserollen til at koge i 3 minutter
  7. Hæld indholdet af kasserollen over rødløget i sylteglasset til det er fyldt (der vil højst sandsynligvis være lidt væske tilbage – afhænger af størrelsen på sylteglasset, hvor jeg bruger 1/2 L glas)
  8. Luk låget straks og sæt den til at køle af
  9. Når den er ved stuetemperatur kommes den i køleskabet
  10. Efter nogle timer i køleskabet er de syltede rødløg klar
  11. Velbekomme!

Lignende indlæg

  • Klassiske burgerboller

    Hjemmelavet burger har været på menuen hos os i mere end ti år. Det er dog først her i løbet af de sidste 4-5 år, at hjemmelavet også har betydet hjemmelavet boller. Det er nu blevet en fast del af det at få burger, selvom det betyder at vi kun kan få det i weekenden….

  • Honningstrimlede gulerødder

    Til et klassisk måltid hører der sig forskelligt tilbehør. Her er en nem og hurtig opskrift på gulerødder med honning og salt. Der kan tilføjes andre krydderier efter smag og behag.  En salt og sød tilbehørs-ret der ser rigtig flot ud, når der bruges flerfarvede gulerødder. Hurtig at lave og smager godt. /Dann Ingredienser 1…

  • Boller i karry

    Boller i karry er nærmest indebegrebet af en klassisk ret. Alligevel viste den sig ikke at være helt så nem at lave for os, som vi troede. Faktisk har det taget en hel del forsøg at ramme denne opskrift. Det har primært været saucen, der har været svær at få lavet helt rigtig. Heldigvis er…